Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
Gud fkal du tilbede og ham alene fkaldntjene;
og de vilde ei mere bøie Knæ for afdøde Helgener eller
levende Vrælater. De læfte i den hettige Skrift baade
Nat øg Dag; men intetsteds fandt de et Ord nævnt om
Faste, Villegrimsfærd, Helgener, Kloftre, Skjærsild og
meget Saadant, hvorpaa de Katholske fatte faa ftort Værd;
derimod fandtes i Vibelen Meget at være talt om
myghed, Renhed i Sæder, Uegennyttighed,
Varmhjertig-hed og mere Saadant, hvilket af de ^Katholske ofte
for-fømtes. Disfe høie Sandheder tændte et hastigt, men
klart Lys i Alles Forstand, en livlig og varm Jtd i At-
tes Hjerter, og fra wittenberg udstrømmede til alle
Kan-ter Luthers Difeipte, prædikende efter ham Vibelens nfor-
fatfkede Ord, tit Trods for tnstnde Hindringer, tusinde
Forføtgetfer, ja de befeglede ofte med fit eget Vlod
Sand-heden af sin Lære.
Jblandt disfe Difeipte vare ogfaa de nævnte Vrødre.
Den ældjte Otaus, uforfærdet, tivllg, ja heftig, rask,
be-flutfom, lærd, duetig til at forsvare fin Sag med Vennen,
dog endnu mere med Talen. Dell yngre, Laureutius,
sagtmodigere, dog ei mindre nidkjær; mindre Taler, men
større Forfatter, ogfaa lærdere end Vroderen. Vegge vare
ubøielige fra det, de anfaae før Ret. De udnævntes af
Luther^ 1518 til Magistre, Otaus øg Laurentius
Aar gammet. Den cetdste stk føtge med Luther paa en
Vesigtelfesreife øver Kirker og Skoter i det nordlige
Tydsk-tand og tærte derved meget. Saadanne vare de tvende
Mænd, ved hvis Hjætp Guftav Vafa indførte den Lutherske
Lære i Sverige.
Stram efter deres Hjemkømst 1516 btev Otaus
an-tagen til Kansler høs Viskop Mathias af Strengnæs øg
tit Fdrskander for den derværende Skole. Her begyndte
han skram ivrigt at udbrede de nye Læresætninger og fik
baade Tilhængere øg Mødstandere; men de støre Krigs-
bevægetfer tildrog fig Alles Opmærkfomhed, og Olaus
flk tære i Fred. Aar 15^1 dode deres Fader i Orebro,
og Vrodrene fkyndte flg hjem tit hans Vegravetfe. Det
befandtes da, at han havde givet bort en Ager udenfor
Vyen til Karmetiter-Muukene, forat der fkulde læfes
Sjæle-mesfer over ham. De Katholske tærte uemlig, at
Men-nefkefjæten efter Døden fkutde i den saakaldte Skjærsild
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
