Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mørke, hvori de vare holdte, hindrede dem i rigtigt at
prøve den nye Lære. De anfaae Luther og haus
Tit-hængere fom forhærdede Gudsfornegtere og værre end
Hedninger. Dette nk ogfaa Otans erfare. Vrangen Gang
btev han midt uuder stne Vrædikener afbrudt af fine
Til-hørere. De raabte til ham de groveste Skjældsord,
ka-stede paa ham Stene, Stokke og hvad de fik i Hænderne,
faa at han ofte kun med yderste Livsfare undslap den
raae og vitde Vøbets Anfald. Men uforfærdet traadte
han atter frem; Jntet kuude skræmme ham til at opgive
Sandhedens hellige Sag.
De Katholske beskuttede da ved Kongens Magt at
befrie pg for denne fartige Modstander. Vifkop Vrask
fkrev til Gnstav, at denne bnrde fordrive de
Lu-therfke Kjættere og ei tillade, at deres Vøger
iudfortes, paa det at han fetv maatte have en
kriftetig Fyrftes Rygte. Gustav fvarede, at han i
fin Kønge-Ed havde tøvet atte fine Underfaatter
Vefkyttetfe og burde hotde det uftraffeligeu.
Havde Nogen forbrudt fig, kunde Vifkopen med
dem gaae frem efter Lov og Ret. Luthers
Vø-ger vare blot af hans Modstandere, ei
afnpar-tifk Domftot fordømte, kllnde attfaa ikke
før-bydes. Naar baade haus og hans Modftanderes
Vøger knnde indføres, kunde førftandige Mænd
fammenttgne dem og finde, hvad der var Ret
etter Uret. Selv haabede han ei anderledes at
have forholdt fig, end at han maatte have en
kriftetig Fyrftes Rygte; og han vitde vide, af
hvad Grund man kunde tænke andertedes om
ham. Uagtet denne tilsyneladende Upartifkhed, mærkede
nok Viskop Vrask Kongens Tilbøielighed for de Lutherske;
men han hverken kunde eller oovebe at foretage noget
Videre.
Vaa famme Tid, fom faaledes Troen paa den ka-
tholfke Lære undergravedes af de nye Prædikanter,
be-gyndte Kongen felv, skjønt forsigtigt, at angribe de ka-
tholfke Vræfters Magt og ftore Privilegier. Vaa Rigs-
dagen i Strengnæs forelagde han Stænderne en Regning
paa, hvormeget de fremmede Knegte havde at fordre.
Disfe laae nn efter Freden fysfelløfe og gjorde btot Uro
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
