Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
efter den fordrevne Konges Tilbagekomst. Atmnen,
Vor-gerfkabet, ja fetv den lavere Adet btev nemtig haardt
undertrykt af de høieste Herrer og Skægter, hvilke ved
Fredriks Kroning havde faaet sine tidligere Rettigheder
tilbage. Men denne ftore Fare forsvandt ligesaa hurtigt,
fom den var opkommen. Da Kristian fkulde gaae øver
Grændfen ind i Holstein, vægrede Knegtene sig for at
gjøre det, forinden de havde faaet fin Sold. Kristian
bavde tænkt at lønne dem ved Plyndringer i det erobrede
Land; han havde ingen Venge. Vaa skore Løfter ødslede
han vel; men Knegtene raabte blot paa Venge. Kristian
maatte skjule fig for dem, og llæske Nat rømte han bort
i Fortvivtelfe. Hele dell skore Hær opløstes og adskilte
flg. Ved denne Ulykke tabte Kriftians Tilhængere inden
Riget alt Haab, og Fredrik faa fig idetmindste for
Oie-blikket betrygget. ..
Denne ftore Fare havde dog betaget ham Modet til
at udsætte fig for Gustavs Fiendskab. Han skrev og
begjærede at underhandle om andre Ting; ikke et Ord
nævntes om Unionen.
Vaa denne Tid var der Flere, som raadede Gustav
til at benytte sig as Danmarks Forlegenhed og indlemme
enten Norge eller Skaane, Halland og Vlekinge i Sverige.
Dette sidske tilraadede i Særdeleshed Viskop Vrask med
mange Grunde og megen Fædrelaudskfærlighed ; kanskee
ogsaa, at han vilde see Kongen sysfelfat med Krig og
derved forhindret i at udfore de indre Forbedringer,
hvortil Gustav robede faa megen Lpft. J Vegyndetfen
gjorde ogfaa denne et Forfog med Norge, men afskod
snart derfra. Et lykkeligt Rige tykkedes ham bedre end
et skort; og at redde Sverige fra Pavedømmets
Under-trykkelfe øg Vildfarelser fyntes alene at kræve hele hans
Omforg.
Danskerne kunde dog ei faa .lek glemme Unionen og
de Fortrin, fom de da havde havt. J Vegyndetfen af
Aar 15^4 fik Guftav en Skrivelfe fra Fredrik og det danske
Raad, at der var berammet et Møde i Kjøbenhavn
mellem de tre Riger og Hanfeftæderne. De
be-gjærede derfor kjærligen, at Kong Guftav enten
felv eller gjennem Fuldmægtig vilde indfinde
fig der, faa at man maatte komme til god Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
