Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5^
vifer, fom de kjendte. Da de vare færdige, skulde Tnre
Jønsføn efter Overenskomsten paa Reisen forsvare
Sve-riges Ret. Men Hr. Ture tænkte paa flne skore Arve-
godfer. han begyndte at hofte og stamme og kunde ikke
komme afsted med at stge Nogets Kansteren Laurentius
Andreæ steg da op og begyndte at modbevist Danfkernes
Grunde. Men Gustav, der var nøie uuderrettet om
denne Sag først af Heming Gad og pden af Viskop
Vrafk, tog fetv tit Orde og beviste ktart og tydeligt
Sve-riges Ret til denne O, saa at Jngen vidste Noget at sige
derimod. Efter en kort Taushed reiske en gammel dansk
Raadsherre sig, ved Navn Anders Ville, og begjærede
at faae fremfore nogle Sandhedsord i denne
Sag. Kongerne gave fit Samtykke og han begyndte at
tale. „J gode Konger og andre gode Herrer, fom
her ere tilstedel Om J hitte fige Sandheden, faa
maae J bekjende, at J vide ftet Jntet af faa-
danne gamteSager og ærinder, fom J tale om;
thi J ere allefammen nnge Mænd, fom ikke
knnne tænke eller vide Noget langt tilbage.
Vor naadige Herre Kong Fredrik har meft holdt
fig i Holftein og ei meget her i Landet, og
der-for kan hans Naade Lidet eller flet Jntet vide
deraf. Kong Guftav i Sverige er det heller
ikke muligt at vide Noget, efterfom han er en
ung Herre. Jeg maa fige for Sandt, at Jngen
er her iblandt Eder, fom ved dette rettelig,
udeu Hr. Ture Jønsføn og jeg.^ Herved afbrød
Kong Guftav ham pludfelig, sigende. „Overvei Eders
Ord, Hr. Anders Ville. Ved J ikke, at en Ung
kan fphrge tilbage faa langt, fom en Gammel kan
mindes." Ved denne uformodede Tiltale blev Hr. Auders
Ville atdetes forvirret og kom ud af det. Nn opstod der
en heftig Tvist metlem de danske Herrer og Kong Gustav.
Kong Fredrik skjod Sagen fra fig fom ukyndig deri.
Men Gnstav vilde ingenlunde frafige fig, hvad hau vidste
og kunde bevife at være sin Rettighed. Da Lybeckerne
faae, at Sagen heldede til Fordel for Gustav, hvis Magt
og Foretagelsesaand de forud frygtede, begyndte de paa
atle Maader at tage Danskernes Varti. Guftav maatte
da for ei at paadrage flg for mauge Fiender give efter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
