Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Særdeteshed fra Vestergothtand ; heribtandt var Maans
Vryntessøn Lilljehøk, Nits Vinge, Ture Vjelke øg Flere,
alle Kongens Modstandere og Avindsmænd, dog endnu
hemmetigen. Disse hindrede Enhver btandt den ovrige
Adet fra at tate tit Kongens Fordel; men fetv turde de
ei hetter nævne Noget om hans Affættelfe og en anden
Konge. Vrafk felv, der var den fornemst Aarsag til
Alt og ellers faa djærv og raadfnild, kunde ei sinde nogen
Udvei. Han indfaa nokfom den Fordærvelfe, fom fkutde
træffe det etfkede Fædretand, om Guskav affattes; han
indfaa lige faa godt den Fordærvelfe, fom skulde træffe
den af ham lige faa høit elfkede Vavelære, om Gnftav
atter tog Kongedømmet. Saaledes tvivlraadig blev ogfaa
han ftnm og raadløs. Vøndernes øg Vorgerskabets trllende
Raab vedbleve. Da begjærede Kansleren Laurentius Andreæ
Lyd for at tale; men ^ Ture Jønsføn paalagde ham stram
Taushed, da han i ham frygtede en Ven og Tilhænger
af Kongen. Larmen og Uordenen tiltog. Da fremtraadte
tilsidst Hr. Magnus Somsnar, Viskop i Strengnæs,
klappede i Hænderne og begjærede Lyd. Dette opnaaede
han og talte saalunde. Holligen takke vi Hr. ^ure
Jonssøn før hans gode Mening at befkytte og
forfvare Kirkens Mænd; dog frygter jeg, at vl
deraf kunne komme tit at nyde mere Ondt end
Godt; thi det vitde være ilde, om vi faaledes
befkyttedes og forfvaredes, at Riget derover
fkulde kommet Fare. Vi ville heller tage vor
Tid faaledes, fom vi kunne. Riget begynder
nn i alle Stykker at komme fig, faa at intet
Andet end Godt er at forvente. Men nu at
fætte fig imod Kong Guftav og kaare fig en
anden Herre, det kah et Varn, langt mere gamle
Folk, hegribe, hvorledes det fkulde bekomme
Riget. Desligefte at udlofe Kongen for alt
det, hall har koftet paa Riget, bliver os
befvær-ligt, ja umuligt. Det er og at formode, at
Sveriges hadfke Fiender, fom altid har ftræbt
efter vor Ulykke, ikke fkulle lade os længe i
Fred, derfom vi tade Kong Guftav drage bort
fra os. Da Vijkopen havde endt denne Tale, neg hete
Menigheden og en stor Del af Adelen op, takkede ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
