Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
Fogder med Trnster og Votd og ikke hotdt inde med
ad-fkitlig forfmædetig og djærv Tate mod ham fetv.
Gnjtav faa klattigen, at denne Leg ei skutde due i
Læugden, og besluttede at gjøre en hastig Ende derpaa.
Han^ famtede 14000 gøde Krigsmænd og red med dem
op til Dalarne, hvor han stevnede den menige Almue til
fig ved Tuna Landsthing. Dalekarlene kom, baade
skyl-dige og uskyldige. De opstilledes i en Hob paa Sletten,
Krigsfolket i fuld Vevæbuing rundt omkring; nogte
med-bragte Kanoner rettedes mod Vønderne, og Kongen fetv
i glimrende Harnisk, omgiven af flne Raadsherrer og
Drabanter, tog fln Vlads midt for Forfamlingen. Førft
fremtraadte da en af Kongens Herrer og oplæste høit en
Skrivelfe til Datekartene fra hele Rigets øvrige Jndbyggere.
Disfe bebreidede deri Datekarlene deres
Utaknemme-lighed mød Kongen, deres Letfindighed tit
Op-rør, hvorved de paadroge baade fig og det
øv-rige Riges Jndbyggere ftør Tyngde, deres
taabetige Høvmød at troe fig have Ret at
ind-øg afsætte hete Rigets Konge. Om Datekartene
ei gjorde fnartigen Ende herpaa, faa fkutde
Rigets menige Almue derfore vide at ftraffe
dem fom hans Raades, Rigets og Alles
aaben-bare Fiender. Efterat dette Vrev var oplæst, talte
Maans Vryntesføn Liljehøk til Vønderne paa Kongens
Vegne. Han fpurgte dem, hvorfore de nu havde
brtldt fitTrofkabs- og Huldfkabs-Løfte og
faa-ledes glemt eller ilde lønnet den Tilgivelfe,
Køngen havde givet dem forrige Gang paa Tuna
Hede, da de havde været med i Vifkop
Sunnan-væders Opror. Dalekarlene, endnu trodjige, fvarede,
at de vidfte fig Jntet at have forbrudkfiden den
Tid. Maans Vryntesføn fagde. Det er Forbrydelfe
nok at have et ulydigt og forræderfk Hjerte
mod fin Konge, at møde hans Tjenere med
Tru-fler og Hug og tilfidft bruge fin Mund til fp od fke
og forfmædelige Ord mod fin Herre og Kollge,
hvilket Alt efter Sveriges Lov burde
undgjæl-des med Livet. Saadant havde de gjort. Der-
fom de derfor ikke nu ftram ydmygede fig og
tovede Vedring, faa vare de værd, at hans Naade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
