Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
ret; intet Svar hortes fra Vonderne, blot en fagte
Hvid-jken og Raadflagning. Ture Jønsføn øg Vifkop Magnus
vidste ei, hvad det skulde betyde; Maans Vryntesføn, fom ^
nys ventede at fremkaldes, ndraabes og hyldes fom Konge,
fad stille og bævende bagenfor dem paa fin Vlads.
Tll-fldst fremtraadte to unge Vønder for at fvare paa den
menige Almues Vegne. „Vi Vønder," fagde dell Ene
med høi Røst, „have Jntet at befky ide Kong Gnftav
for, men ere ham heller ftor Tak fkyldige, fordi
han har befriet baade os og hele Riget for dell
umilde Kong Kriftians tyrannifke Regimente
øg holdt os ved Lov og Ret famt i god Fred og
Rolighed. Hvad J, gode Herrer, fige om dell nye
Troldet ktlnne vi Vønder ei forftaae eller
dømme. Kanfkee er det ei faa ilde dermed,
fom Rygtet figer. Kongebytte pleier og at
falde Vønder og Land koftbart; og vi khnne
derigjennem paadrage os og vore Vørn
lang-fommelig Uro og Skade. Derfor fynes os
bedft at forblive ved den Huldfkab og
Tro-fkab, vi have fvoret og tilfagt vor rette Herre
og Konge Guftav Eriksfou." Vonden taug; men
hele dell ovrige Hob gav med høie Jaraab og oprakte
Hænder tilkjende Ut Vlfald til, hvad han havde talt.
Ved dette Svar faldt Maans Vryntesføns
Konge-dømme, Ture Jønsføns Stolthed og alle de
Sammen-svornes Mod fammen til Jntet. De vidske ikke, hvad de
skulde sige, laugt mindre gjøre. Desuden begyndte de
tilsidst at frygte før, at Vonderne stram fkulde gribe dem
fom Oprorsstiftere. J Angsten fagde da Ture Jønsføn
til Vønderne, at han ved dette Spørgsmaal blot
havde villet prove deres Trofkah. Herrerne
vilde forene fig med Vønderne og bibeholde
Kong Guftav. De fkulde om fjorten Dage
atter modes her igjen og komme overens esil,
hvad der burde foretages; og hermed fluttedes
Mø-det paa Larfva Hede. Vouderne gik hjem hver til Sit.
De fammenfvorne Herrer vare tilbage i Angest og
Tvivl-raadighed. Dog indfaae de klart, at der hu ei var at
tænke paa nogen aaben Feide mod Kongen. De fendte
altfaa Vnd tit Tiveden, at Vagten der fkutde ophøre, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
