- Project Runeberg -  Gustav Vasas historie /
115

(1856) [MARC] Author: Anders Fryxell With: Michael Birkeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

115

Nils i Hvalstad skynde sig tit dem. ^ St.r^
spurgte de ham, hvorhen de anbetroede Vreve
havde taget Veien. Mester Nits, som ei vovede at
omtale, at Vrevene vare blevne bortsnappede, fagde, at
han fetv havde brændt dem op, fiden han
havde faaet høre det ulykkelige Udfald af
Mødet ved Lars Vørgermefteren i Jønkøping, Nils
Arvidsføn, kaldtes ligeledes op og tilspurgtes om de
mauge Vreve, hau havde modtaget. Vorgermesteren, der,
fom før omtalt, hemmelig var Kongen hengiven, havde
vel forvaret disfe Vreve og fendt dem til Kongen.
Jste-detfor disfe havde han nu med sig en stor Vundt andre
Vapirer, fom han ved Herrernes Spørgsmaal kastede paa
Jlden uden at vife dem frem, sigende, at nn kunde de
være trygge for Vrevene; de fkulde aldrig
mere komme dem for Oie. Hermed maatte de
give stg tilfreds. Maans Vryntesføn, Ture Vjelke øg
Nils Vinge vare unge og rige Mænd, der vare vante tik
Vellevnet. Det faldt thugt for dem at forlade Hustru
og Vørn, Hus øg Hjem og flytte omkring i fremmede
Lande. Døden har kun lidet bittrere. De vilde helter
give fig i Kongens Haand. De havde ikke talt Noget
paa Modet i Larf; deres Vreve vare opbrændte; Jngen
kunde faaledes overbevife eller dømme dem. De
beslut-tede derfor at forblive i Laudet.

Anderledes med Tnre Jønsføn øg Viskop Magnns.
Mange tustude Vidner kunde forklare fig om deres
op-rørfke Tale paa Heden; ei heller var Kong Gustav en
Mand, fom man kllnde affpife med famme Ord fom Vest-.
gøthabønderne, at Mødet var anstillet før at prøve
Fot-kets Troskab. De tnrde faaledes ikke fætte stn Hals i
Vove ved at blive, men samlede i al Hast fammell nne
Kostbarheder og Venge og skyndte fig dermed over den
hallandfke Grænfe iud i Danmark.

Efter Modet ved Larf faldt Modet hos alle de
Mis-fornøiede baade i Vestergøtbland øg i Smaaland. Oprøret
standsede. Kongens troe Mænd for omkring, hotdt
Mø-der med Almneil, lagde Vengebøder paa Høvedmændene,
bragte Alle til Rolighed og tilbød efter Kvngens aabne
Vrev Naade og Tilgivelfe for dem, der erkjendte og
af-bad sln Forseelse samt lovede Troskab og Lydighed for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:39:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gvhist/0163.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free