- Project Runeberg -  Gustav Vasas historie /
116

(1856) [MARC] Author: Anders Fryxell With: Michael Birkeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

116

Fremtiden. De Ftejte alltoge Vitkaaret, dog ikke Maans
Vryntesføn, Nits Vinge og Ture Vjelke. J Tiltid til,
at deres Vreve vare brændte, troede de, at Jntet kunde
bevifes mod dem; og de vare for ftolte til udeu at være
tvuugue af Nødvendigheden at erkjende stue Feil og bede
om Tilgivelfe. De skrev Gustav til, at saasom de
kjeudte sig aldeles ufkytdige i denneHandet,
faa kunde de ingentnnde, fom Konaeh havde
fordret, erkjende og afbede famme; thi de vitde
være aldeles frie for al Mistanke. De
begjæ-rede derfor, at han vitde beramme et
Herre-møde, hvor deres Opførfel maatte blive nøie
ranfaget. De fik^sin Vilje frem. Kongen
fammen-kaldte Stænderne til Strengnæs den 7de Jnni.

De tvende ovennævnte Herrer fremtraadte da i Alles^
Nærværelse for den forordnede Domjtot. De formanedes
til godvillig at erkjende den Del, de havde havt i Tnre
Jønssons Oprør. Da fvarede paa deres Vegne Maans
Vryntesføn høit, frimodigt og vidtløftigt, at de ikke
havde vovet at fætte fig imod Ture Jønsføn
førmedetft den ftore Anseelse, fom han havde i
Landet. De havde vet ofte hort ham tale
nføm-meligen om Kongen, hvilket de havde troet kom
afAlderdomsfvaghed,hvorfordeftnndomhavde
holdt med ham deri, Alt for Moro Skyld. Men
aldrig havde de biltiget Noget af hans
Forræ-deri. Det kuude aldrig oherbevifes dem. Da
fagde Kongen. „Hvad vove J derpaa, om Saadant
alligevel kan overbevifes Eder^ De fvarede.
„Vor Hals nnder Sværdet og vor Krop paa
Steile og .Hjnl, fom Loven kræver." „Vogter
Eder," fagde da En af Raadsherrerne, „forpligter
Eder ikke faa høit. Maafkee blive J besnndne
fkyldige;" men de fagde kort nei hertil og paajtode, at
de vare nfkyldige. yderligere talede Kong Gnstav,
fæ-ftende stne alvorlige Vlikke paa dem. ,,Vælger nu et
af disfe to Vilkaarl Enten at erkjende Eder
fkyldige og modtage Tilgivelfe derfor eller og
at ranfages og dømmes efter Lov." De svarede.
„Vi vælge at dømmes efter Løv, og derfom vi
befindes delagtige i dette Oprør, saa ville vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:39:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gvhist/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free