Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trotos Maade. Den tappre Hett Arvid Vestgothe btev
paa Vomtorp overfatden og fængftet; de forte ham ind i
Skovenn ktædte ham as bandt ham fast tit et Træ og
skjod ham faatedes titdøde med Kugler øg Vile. Saale-
des løuuede de vilde og rafeude Vøuder den kjække
Ar-vid, fom faa mauge Gange med Mod og Vlod havde
forsvaret dem mod fremmede Fiender^). Efter denne
nedrige Vedrift fkyndte de stg afsted til Græskaal, blot
en Fserdingvei fra Vomtorp. Her boede Hr. Gudmuud
Slatte. Han havde i to Aar været meget fycl og laa
nn faa fvag og nær Døden, at famme Dag Vønderne
kom, havde man Ure Gange holdt ham Lyfet i Haanden^).
Vønderne kom og fkjøde tre Kugler gjennem den Døende.
Saa fore de frem over hele Smaaland. Mord, Rov og
Vrand betegnede deres Vei ligefom fordum Kristian
Ty-rans. Ulykkeligt det Land, fom falder i gndlofe
Meune-fkers Hænder, be maae kaldes Konger, Hofmænd, Herrer
eller Vønder l
Dackes fornemste Hjælp var Vøndernes Forbittrelse
mod Adelen og deres Vegjærlighed ester Rov; dog søgte
han ogsaa anden Understøttelse. Han fkrev til Svante
Sture og lovede, at Smaalændingerne fkulde tilbagegive
ham halls Faders Rige, derfom han vilde blive deres
Anfører. Den ædle Hr. Svante mvdftod ogfaa denne
Gang ærgjerrighedens Friftelfer; han fendte Dackes Vud
og Vrev tll Kongen. Dacke vendte fig da til Kong Kri-
stian i Danmark og tilbød ham Sveriges Krone.
Kri-stian afslog Dackes Tilbud og underrettede Gustav derom,
men Vorgermeskeren Henrik Hoffman i Rønneby ydede
Dacke god Hjætp, nden at Kristian i Danmark vitde straffe
ham derfor. End mere Fremgang havde Dacke i
Tydsk-tand. Han begyndte Underhandtinger med Hertng Atbrekt
af Mecklenburg. Denne stræbte ivrigt efter. den fveuske
Krone, men kunde dog atdrig faae stort Anhang ; Navnet
Atbrekt af Mecklenburg var lkke etfket i Norden. Tilsidst
*l Efter andre Underføgelfer er det troligt, at denne Arvid Vest^
gøtbe bar været en anden end den berømte Fribedsbelt, der
allerede tilforn var død.
**) Det var en Skil, som endnu bevaredes fra den katholske Tib,
at den Døende skulde i selve Dødsstunden bolde et bræn^
dende Lys.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
