Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Forsigtig var han i høi Grad. Vtot en Gang, fom
vi have nævnt, da Gnftav Trolle hotdt paa at fange
ham i Upfala, viske han fig forfommetig og tettroende.
Etters var han faa omtæslkfom, at han snarere kunde
katdes mistæukfom. Seer Eder vifeligen forel Troer
Alle vel, men Eder felv bedftl faa formanede han
fine Folk. Ogfaa var det, fom en gammel Forfatter
siger om ham, at han beregnede hvert Skridt og
ved hvert knnde ftaae fast fom Klippen.
Fasthed og Standhaftighed i hvad han havde forefat
sig, var en Egenskab, fom udmærkede ham. Et
tilstræk-keligk Vevis herpaa er hans heftige, langvarige, men
re-deligt ndforte Strid mod Vavevældet. De sleske Andre
skulde vcrre blevne trætte eller have villet med et Hug
voldfomt afgjore Sagen. Guftav lod Tid og Eftertanke
virke. Skjønt langfomt gik han dog altid fremad.
Sjelden eller aldrig forandrede han fin Veflntning. Det
var hans Ordfprog, fom han ofte gjentog. Ved re
engang fige og derved forblive, end ^ hnndrede
Gange tale.
Han var en skarp og alvorlig Herre, som vel vidste
at haaudhæve stll Værdighed. Det gavnede ikke Nogen,
hverken Høi eller Lav, at komme ham for nær. Han
afviske i faadanne Tilfælde lige kraftigt Vønder, Vifkoper
og Konger. Mod flne Embedsmænd^ var han retfærdig,
men ogsaa streng, faa at af den Aarfag Mange rømte
fra ham. Naar Nogen anstrællgte Ug hg arbeldede for
at faae vife Une Kundskaber og Evner og derved svingede
Ug oh, og Andre begyndte at berømme ell faadan Mands
Duelighed, fvarede hen skarpfynte Konge. Det er
alli-gevel en Vlære og en ndnelig Verføn med alle
fine Vund af Vørherre.
Gnstav pasfede godt paa Skillingen; thi, fagde ham
den kofter Underfaatternes Sved og Arbeide.
Ved hans Hof var det ganske tarveligt. Oftest øphøldt
han fig paa Kongsgaarden øg levede af deres Afkalkning.
Vørnene høldtes strengt. Skinker øg Smør fendtes
Vrinferne i Upfala tit Frøkost og Aftensmaaltid fra
Kongsgaarden^ Dronningen fyede felv deres Skjorter;
øg het anfaaes før en stør Gave, naar nøgen af
Vrin-fesferne fik en blank Rigsdaler. Gnskavs Lyst til Venge
Tillægshæfte til Folkev. 18^6. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
