Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1^5
fortedede ham jtundom til ftere Uretfærdigheder, hvilke
dog paa den Tid ikke vare faa iøinefaldende fom nn.
Han tod stundom Vræstegjetd staae ubesatte, bestyrede
hem gjennem Vikarier og tog selv Jndtægterne. Alle stne
Undersaatter forbød han at handle udenlands med Orer.
Selv kjøbte han dem da for lav Vris af Vønderne øg
følgte dem flden tit Udlændingen med stor Gevinst. Denne
fldste Omstændighed var ogsaa en as Aarfagerne til
Dackefeiden. Ogfaa ftere faadanne mindre retfærdige
Overgreb berettes efter ham; men Folket overfaa det for
hans ^ mange Dyders Skyld. De vidste ogfaa, at disfe
Venge ei unyttigt bortødsledes; Hr. Eskils Gemak og de
andre Skatkammerhvælvinger vare sulde af gode
Sølv-barrer ved Køugens Død. Dog fparede han ikke, naar
der efter Tidens Skik fordredes Vragt, men viste fig
jevngod med atte andre Konger. Herrens Satvede,
fagde han, bør omgjordes med Hertighed, faa at
Almenheden hotder ham i Agt øg ikke indbitder
fig at være Majeftætens Lige, Landet tit tiden
Vaade.
En ren øg uskrømtet Gudsfrygt bøede i hans Hjerte
øg viste flg i hans Vandel. J hans Værelfe blev der
høldt Vøn Morgen og Aften. Gudstjenesten førfømte
han aldrig. Vibelens øg Kathekismeus Lære kjendte han
bedre end de flefte Vræfter i Riget. Derfor skrev hans
franfke Læge k^ l^l^ om ham til Varis. Min Konge
er en Guds Fyrfte, fom ueppe har fin Lige i
geiftlig eller verdslig Henfeende. Han er faa
forfaren i Gnds Ord, at han kan rette fine
Vræfter deri, og Rigets Styrelfe kjender intet
Mennefke fom han. Under Dackefeiden strev Gnstav
tit Oprørerne. J knnne true os faa meget J vitte,J
knnne fordrive os fra vor kongelige Trone, J
knnne berøve øs vor Eiendom, Huftrn og Vørn,
ja felve Livet; men fra den Guds Kuudskab, vi
have faaet, fkulle J aldrig fkilte os, faalænge
hort Hjerte er helt og vort Vlod varmt.
Ogfaa i Ut private Liv indgjød han ærefrygt.
Jn-gen Lafter plette hans Minde. Han høldt vel meget af
at tate med fmukke Kviuder; meu ingen Frille, ingen
uægte Vørn, ei den ringeste Udfvævelfe kan bebreides
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
