Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
ham, uagtet hau var 41 Aar gammel, førend han første
Gang btev gift. Sine ægteskaber hotdt han ubrødeligem
Fraadferi, Drukkenskab, Spil eller Døvenskab kunde han
aldrig taate høs Andre, tangt mindre hos flg felv.
Ligefom han i de yngre Aar havde et meget muntert
og lystigt Sind, naar Forretningerne vare forbi, faa
holdt han ogfaa et livligt og muntert Hof, dog ærbart
i alle Maader. Hver Eftermiddag paa en beftemt Tid
skulde alle Herrer og Kvinder ved Hoffet komme op i den
skore Sal, medens Kongens Spillemænd fpillede Danfe
for dem; thi, fagde han, Ungdommen bør ikke være
Omemikler, men høvifke mod Kvinder og mod
Atte. Ofte vare de fammen ude for at tage fig en Tur
eller jage. En Gang om Ugen holdtes fri Fægteskole
for de unge adelige Herrer. ^iden anstilledes Turnerspil,
hvor allestags Velønninger uddeltes til de^ Seirende af
de skjønneste Kvinder ved Hoffet. Med Mufik, faavel
Sang fom Strengeleg, forlystehe de sig ofte; thi Kongen
holdt meget deraf. Han forfærdigede o cl spillede felv flere
Jnftrumenter, dog helst Luth. Jngen Aften, naar han
var alene, gik hen nden at hau fysfetfatte Ug dermed
en Stund.
Ofte reiste han omkring i Landek, mest tit ftore
Mar-keder og Sammenkomster. Der famtatede han med
At-mnen, underviste dem fnart om Troestærdommene, fnart
om deres Hnsholdning, Agerbrug, Knægavl o. s v.
Vønderne indfaae fnart, at Kongens Lærdomme vare gode,
og hørte ham gjerne, ogfaa fordi han var en ufædvaulig
veltalende Mand. Haus Røft var ftærk, klar og
udtryks-fuld, eudog behagelig; Ordene simple, meu tydelige øg
kraftfulde. Naar han stundom ved almindelige
Rigsmø-der tod nogen Anden føre Ordet, begyndte Vønderne strar
at bede øg bønfalde om, at han felv vilde tale til dem.
Saa elsket af Almuen, fom han, har vet ingen Konge i
Sverige været, ei hetter fortjent at være. Enhver mere
formuende Vonde pteiede at testamentere nøget Sølv efter
fig til Kongen, saa at man ved dennes Død fandt i Hr.
Eskils Gemak en hel liden Skat af faadant
Testament-følv; øg nnder de fenere urøltge Aar talede Folket altid
med Savn øm gamle Køng Gøfta øg hans lykkelige
Tider.
11 ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
