Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176
med Gustavs Testamente kuude styre og have fit fyrsketige
Sæde der. Aviudfyg herover ønskede ogfaa Erik at have
Land at styre. Han erholdt Kalmar Vy og Lehn, men
maatte dog, inden han Uk tiltræde det , give sin forsigtige
Fader en udførtig og edelig Forftkring, at han ikke
skntde foretage Noget mod ham. Ved den Tid, da Erik
skutde reife herned, hændte det flg, at han utlder en Leg
i Slotsfaten i Stockhotm gjorde et høit Sprang og derved
stødte Hovedet ganske haardt mod en Lyfekrone. Man
troede at mærke, at de Anfatd af Vefyndertighed og
næften Afsindighed, fom man tidtigere, fkjønt fjelden,
havde fpøret, efter dette utykketige Stød baade bteve tættere
øg vvtdfommere.
Efter fin Ankomst ttt Katmar begyndte Erik at hotde
et tyfende og tystigt Høs Mange, fom forudfaae den
gamte Herres fnare Død, skyndte Ug med at indfmigre
slg hos den vordende Konge. De fmigrede hans Stolthed,
opæggede hans Vitterhed mod Faderen og Vroderen, og
dettoge i hans mange Udfvævetfer, fom fpredte megen
Førargetfe rundt om i Landet. Erik fatte Spioner ud
paa aue sin Faders yttringer og Foretagender, og naar
Gustav tod noget Ord fakde mod Erik, bragte de det
stram frem. Den ubetæukfømme Erik tagde ei Skjul paa
sit Misnoie; tvertimod tod han det bryde frem baade i
heftige Ord og i Vreve tit dell Gamte. Gustav
harme-des høitigem Det er mig ganfke mishageligt, skrev
han, at dn lader faadanne Vadder lobe med sine
Løgne før dig. Vi kan, Gnd fke Lov, nok fkikke
os tilbørligt mod vore Vørn, fkjønt vi ikke er
faa høilærd i det latinfke Tuugemaal, fom du
kan være. Der er et gammett Ordfprog. Om
Vørnene ogfaa ere fire og tyve Aar, faa er dog
Faderen ætdft. Erik begyndte tilsidst at holde Møder
med Følket, indfamlede Venge øg krævede færfkitt
Tro-skabsed af Adelen, Alt uden Faderens Villie øg Vidende.
Gnskav tog dette ilde op. Af Frygt for Oprør indkaldte
han en stor Hob tydske Ryttere til stn Livvagt og klagede
høit og bittert over Erik, fom han kaldte stn Abfalon.
Det var ikke tangt fra, at denne var bteven erktæret
arvetøs. Han reddedes dog og btev atter tagen tit Naade
ved Manges, ifær den Erik faa forhadte Hertug Johans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
