Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
og ringer paa fingrene. Piken var høi og blek, bustet
paa haaret, med skvulpende bryst — hun saa ut som
hun ikke eiet undertøi under kjolen. Paul turde ikke
gi sig til at spekulere paa, hvem av dem det kunde
være — det kom ut paa ett; han kunde umulig stelle
til braak her. Om en stund opdaget han at nogen
rotet i kommoden hans, naar han var ute; men da blev
hans egen skyldfølelse saa utaalelig, saa han gik ut
og saa sig om efter et andet værelse. Saa betalte
han enkefruen husleien for fjorten dager fremover og
flyttet næste kveld.
Der var det rent og pent, og vertinden var en
fin, pen ældre dame, moderlig, og i det hele tat ak
kurat som en presteenke bør være efter de bedste op
skrifter. Hun foreslog med en gang at han skulde
faa frokosten i spisestuen — det var saa ukoselig at
spise paa et ustelt soveværelse. Pauls hybel vendte
ut til en liten have — dette var i en førsteetage i Under
hougsveien — og dette aaret var det saa mildt endda
i november maaned, saa naar han satte op vinduet,
før han gik og la sig, kjendfe han den kolde, rene
duft av violerne som kantet havebedene. Han kom
til at nævne det for fruen en dag at han likte saa
godt den lugten, og næste kveld stod der et litet
glas paa hans skrivebord med en dusk av de sisste
mørkviolette violer.
Allerede den første morgenen, da fruJensen skjænket
kaffen for ham, spurte hun om ikke han var søn av
Julie Randall ? Kjære, hun hadde da kjendt hans mor
— hendes avdøde mand var kapellan der i bygden
da Julie Randall blev forlovet med sorenskriverfuld
mægtigen og frøken Benedikte, Pauls tante Benedikte,
med doktor Wangen, eller kandidat Wangen var han
jo dengang — og Pauls bedstefar, distriktslæge Ran
dall hadde de kjendt godt — hans bedstemor husket
hun saavidt, hun døde samme aaret som de, Jensens,
kom der. I det hele — det var et rent panorama av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
