Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
sisst dette indtrykket som han ikke kunde bli kvit, av
faren i det der hjemmet hans — at det var en mand
som skjulte et nederlag — gjorde det godt at faa gi
sig hen i en melankoli som han ikke trængte dække
over, fordi det var en naturlig og passende pose efter
situationen. Han var jo den fremmede som var dumpet
md ute fra natten i de andres fest, og den som staar
ensom og klinkende ædru midt i et oprømt lag —
med en søt liten malerinde ved et ateliervindu ut mot
Kristianiafjorden en juninat. Der var hvile i det —
akkurat som det kjendes at komme md i en kupé ved
kveldstid og slænge sig ned, naar en har travet en
fire—fem mil om dagen.
Saa da der kom vin — spansk landvin som smakte
bra — kjendte han sig meget bedre tilmode. Der var
nogen borte i sofaen som begyndte at synge «Ja vi
elsker — » — Aaser vel, han var fra kjukkeste ven
strelandet — og Paul sang med, der han stod ved
vinduet og visste, nu gjorde han sig til en liten smule.
— Stundimellem danset de, og saa spillet frøken Aaser
og veninden mandolin og gitar og sang italienske viser,
og saa danset de igjen. Det var langt ut paa morge
nen da Paul gik, sammen med en ung pike som bodde
ute ved Skillebæk; han hadde tilbudt at følge hende
hjem.
Himmelen var fuld av smaa perlemorfarvede skyer,
og Frognerkilen blek og blank, og frugttrær stod i
blomst i haverne langs Drammensveien. Det lugtet morgen
og brakt vand og nyutsprungen vaar, og fuglene fløitet
og trillet —. Saa da de var kommet til den villaen,
der pikebarnet bodde — hendes navn hadde Paul ikke
opfattet — saa blev han sittende med hende paa en
duggvaat havebænk en god stund endnu. Til en hvit
skikkelse skimtet frem bak et vindu i villaen, og piken
for op :
«Gi-id, mamma 1 Aa nu skal jeg vel faa!»
Saa drev han langsomt indover igjen og nød stil
heten over byen og solens svake, milde varme. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
