Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - X
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
er, istedetfor altid at operere med menneskene saan
som de skal bli, naar de engang er kommet saa langt
som til o. s. v. — Blandt andet vilde der vel altid
være pikebarn som ræsonnerte som saan, at naar folk
allikevel ikke vil tro at jeg er som jeg er, saa kan jeg
likegjerne være saan som folk tror jeg er —. Og altid
piker som opfatter det symbolsk, at en mand er litt
soignert og at klærne sitter paa ham, og han har
bøker som ikke hun skjønner et muk av, og han kan
tale behersket, selv om han er endel ophidset —. Hun
tolker det som tegn paa at han er den overlegne —.
Og naesten alle mænd længter uklart efter noget op
rindelig hos en kvinde — enten han vil ha en saan
en til hovedopgave og nogen litt mere underfundige
og spændende som bifag, eller han tar den enkle
kvinde som et komplement ved siden av mere pikante
erfaringer. Men en, hvor naturen ikke er blit altfor
meget omarbeidet og ciselert av dannelse, tror en vel
altid skal være saa forfriskende. Saa kommer det vel
an paa hvordan han er, og endel paa hvordan piken
er, om han bare ønsker at drikke hende ut og gaa sin
vei, eller han vil ta hende til sig og ha hende som
enslags kildegudinde i sin egen have. Et saant slags
Antæos-favntak med den moderlige jord trænger sagtens
de fleste mænd en gang imellem — ellers kunde ikke
vulgære kvindfolk være saa i vinden —.
Han hadde altsaa aldrig trodd paa andet end sine
egne kræfter. Og det hadde han greiet sig fint med,
saa længe han ikke var saa glad i noget menneske,
saa det gjorde vondt. Naturligvis, det var mange han
hadde holdt saa meget av, saa deres sorger og skrøpe
ligheter plaget ham og holdt hans sind i uro. Men
ikke saan at det hugg i hans sjæl som betændelse, og
ikke saa hans angst skrek efter at fienden skulde komme
frem av sit bakhold forat han kunde faa slåa, vinde
eller bli overvundet. Han undret sig over det selv,
men slik var det — det var igrunden frygtelig at
være saa glad i et andet menneske som han var i Lucy.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
