Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - XI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
venner og tat Lucy med. Og etpar ganger hændte
det at en eller anden kom op til ham en kveld
og traf hende der — Paul avholdt sig, saa godt han
kunde, fra at røbe de kom übeleilig, og i god tid sa
han frøken Arnesen maatte hjem, han skulde følge
hende. De skiltes utenfor hendes port, han hvisket:
«imorgen» — det var kjedelig, men der var ingenting
at gjøre ved det. Forresten var det ikke mange av
hans bekjendte som kom ned til ham i Munkedams
veien — intime venner hadde han ingen av, og de
vennerne han hadde opfattet vel at de ikke blev
skrækkelig savnet nu, om de ikke kom —.
Etpar ganger hadde hun været med ham op til hans
far og Lillian, og der var de saa overstrømmende elsk
værdige; Tua mente det forresten vistnok av hjertet.
Garnaas la for dagen at han ikke var snobbet og han agtet
ikke at spionere i sin svogers forhold — det var Pauls
indtryk. Det var bare Hans som var helt ut naturlig
og udemonstrativt høflig mot hende. Saa det blev ikke
til at de gik dit for hyggens skyld. Erindringen om
den ulyksalige dansemorroen indtogsaftenen sat ogsaa
i dem begge. Men Paul holdt paa at engang
imellem skulde de nu gaa dit.
Ute paa Linløkka likte Lucy sig virkelig, forstod
Paul. Hun følte hyggen derute, opfattet ogsaa hans
mors hjem som mindre «fint» end hans fars — hvor
Lillians ideer om elegance overvældet og trykket hende.
Det samme gjaldt vel hans mor — hun bød frøken
Arnesen velkommen, var hyggelig og fuld av omsorg
for at gjesten skulde like sig hos hende, men maste
aldrig med at lægge for dagen saan forfærdelig elsk
værdighet eller interesse.
Og saa var Lucy aapenbart svært glad i musik.
Nu var det hende som sat borte i kroken ved pianoet
altid, naar Sigmund spillet.
«Si hvad De vil jeg skal spille for Dem da, frøken
Arnesen,» sa gutten.
«Aa tak, det blir det samme for mig» — Lucy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
