Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I - XVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
262
våres, skal du drive paa slik — saa kan det naturlig
vis bli nødvendig at faa dig paa en nerveklinik —
men det er nu da bare en utsættelse —»
Nu graat hun igjen, sagte og jammerfuldt. Paul
reiste sig, gik bort og tok omkring hendes nakke:
«Stakkars lille Lucy min — da har du jo hat en
masse vondt hele dette aaret da — som jeg ikke har
visst det mindste om. Naar du hele tiden har gaat og
ventet der skulde ske ett eller andet mystisk — som
jeg i min uerfarenhet ikke kunde gjøre noget imot — »
han forsøkte at løfte hendes ansigt op, saa han kunde
kysse hende.
Efter litt motstand gav hun sig, og saa sat hun
og stirret paa den røde glød bak kraakesølvruten :
«Aa nei, jeg var ikke saa svært ulykkelig. Jeg
tænkte, jeg var lykkelig saa længe det varte —»
Paul klemte sig ned i stolen ved hendes side, fik
hende op i fanget sit. Med armene omkring hende
forsøkte han at snakke fornuftig — utmalte for hende
hvor anderledes alt skulde bli, naar de fik sit eget
hjem.
Lucy hørte paa, nærmest litt mut nu. En gang
avbrøt hun ham sint : «Jeg bryr mig ikke det gran
om at faa barn. Jeg liker ikke unger — »
«Fy det var ikke pent sagt. Men det kan du nu
ikke vite noget om da, fordi om du ikke likte at passe
ungerne til fru Holst.»
Saa graat hun igjen — arbeidet sig selv op, til
hun graat værre og værre. Paul slog sig sint for at
faa stagget hende :
«Hysch da — de vaagner vel inde hos Fransens
av dette levenet —. Du resikerer at de henter kon
stabelen fordi de tror jeg holder paa og myrder dig — »
Langt om længe var hun blit saa utmattet, saa han
vaaget gaa ind med hende, og litt efter sovnet hun
med sit hode paa hans skulder. Da hadde hun graatt
mindst en halvpægl med saltvand utover natskjorten
hans, tænkte Paul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
