Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
397
«Tja — mat maa vi jo ha. Saa blir vi vel nødt
til at finde et andet sted og spise alene, du og jeg.
Frygtelig, naturligvis — men nu skal vi ikke straks
tænke os det værste —.»
Paul hadde ett og andet forretningsmæssig at ut
rette ogsaa i Paris. Saa sa han til Bjørg at han maatte
op til den fabrikken med badeværelse-utstyr ; han
foreslog at hun kunde bli liggende til middag, saa
skulde han komme tilbake og hente hende paa hotellet.
Han hadde fundet ut, at der gik et tog 11,15 ra
Gåre de Lyon, og det korresponderte med et tog til
Chambéry. Det maatte være det som Randi skulde
reise med. I det mindste vilde han da gaa paa stationen
og se efter —
Han hadde gaat og drevet en ti minutters tid i
den store og sotede toghall — spetaklet var øredøvende
og kulrøksmaken slik at en syntes en maatte ha noget
at skylle den ned med. Saa fandt han en bar og fik
en bock, og kjøpte aviser og stod ute paa perronen
igjen og læste. I det samme strøk hun forbi —.
Hun gik mellem to tykke gamle nonner i struttende
sorte skjørter og flagrende sorte slør. Og hun selv
saa saa liten og let og smekker ut i den lyse, beige
farvede dragten. En sortklædt fransk dame, en prest
som aapenbart var damens søn, en svært chic, blek
og mørk ung pike og en ung herre, var i følget —.
— Og hele den protestantiske tradition, som Paul
aldrig hadde andet end ledd av, reiste sig i ham. Al
den folkelige føljetonliteratur om klosterfængsler og
forslagne prester — hele onkel Abrahams eventyrverden.
Og hele den primitive mistillid til fremmede folkeferd
de er ikke som vi, saa maa de være skurkagtige.
Den nydelige, lyse norske piken som blev slæpt
avsted til gudvet hvadfor skrækkelige ting av sine to
tykke svarte fangevogtersker. De sortsmuskede frem
mede djævler som fulgte i hælene paa dem og skvattret
høit av uhellig fryd. Den høie unge presten som saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
