- Project Runeberg -  Gymnadenia /
423

(1929) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - VII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

423
«Hm. Allikevel saa vet jeg ikke om ikke jeg
kanske skulde ringe indover til Berit. For alle tilfæl
ders skyld. Isaafald vilde det jo være hyggeligere at
ha hende og barna hjemme —»
«Hvis jeg var dig, saa vilde jeg la familien være
der den er. Med den tyske flaaten utenfor i Nord
sjøen kan der i det mindste let opstaa panik i byene,
hvis det bærer løs og England gaar med. Forresten
skjønner jeg ikke andet end at vi kan ha god grund
til at være rædde for os selv og —»
«Jeg skjønner, du tror virkelig paa at det kan
bli krig, du? Endda saa er nu børsen herhjemme
ganske rolig —»
«Ja da. Og det kan vel hænde at det blir høi
finansen som kommer til at redde freden. Den ene
ravn hugger ikke øiet ut paa den anden. Og de føler
vel ogsaa den samme rædsel ved tanken paa en slik
katastrofe, de som alle vi andre — som ikke har
noget at vinde ved en krig, hverken for vort eget
vedkommende eller for det som vi tror garanterer vort
eget lands sikkerhet utigjennem aarene.»
Pludselig var panikken der — over hele landet.
Der var noget ved den maaten det kom paa, som
mindet Paul om, naar en dampskibsbølge plutselig naar
stranden. Kristiania-aviserne fra dagen før kom —
valutakurserne var uforandret. Og idag denne vold
somme stemningen av angst og spænding. Krigs
maskineriet hadde begyndt at rulle alt — Ruslands
folkemasser var i sig — og det var som folk hadde
det paa følelsen : de kan ikke stanses. Og de som
stod ved siden av og saa paa, gispet alt, eller holdt
pusten, eller skrek høit imot braket, naar kolosserne
tørnet sammen og jammeren av de knuste skulde
skingre ut under vrakstumperne —.
Paul og Henrik og Mortensen talte sammen om
stillingen. Det var klart, det var ikke mulig at forutse
noget, andet end at blev det krig, saa kom der sand

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:41:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gymnadenia/0427.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free