- Project Runeberg -  Haandgerningsbog /
56

(1894) [MARC] Author: Niels Christian Rom - Tema: Woodworking
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Snedkerarbejde - Redskaberne og deres Brug - Forskellige Limblandinger - Limning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

56

hel simpel. Lærredet udspændes i en Ramme og
overstryges et Par Gange med den hede Kromlimopløsning,
hvorefter det tørres ved en Tid lang at udsættes for
Sollyset, for at Kromsyrens Indvirkning paa Limen kan finde
Sted, saa at denne bliver uopløselig i Vand.

En anden Lim, der holder udmærket, hvor de
sammenlimede Sager er udsatte for Fugtighed, tillaves af ostnet
Mælk og læsket Kalk. Man tager noget frisk ostnet
Sødmælk, som lige er sammenløben, og river den svagt
optrykkede Ostemasse omhyggeligt sammen med noget læsket
Kalk. Begge Dele arbejdes godt sammen, saa de danner
en jævn Vælling, der med Pensel stryges kold paa de
Flader, som skulle sammenlimes. Disse presses derpaa
som ved anden Limning tæt sammen med Skruetvinger,
indtil de er tørre. Naar det rette Forhold er ramt mellem
Ostemasse og Kalk, er denne »Tømmer mand slim«
særdeles varig og kan f. Eks. bruges til Limning af
sam-menfuget Arbejde, der skal taale Vand, som til en Vadsk
og lignende. Den taaler imidlertid ikke at gemmes, men
maa tillaves paa ny, hver Gang man skal bruge den.

Limning.

Vi skal nu nærmere omtale Limens Brug til
Træarbejde og gøre Rede for Fremgangsmaaden ved de
jævnligst forekommende Sammenføjninger med Lim.

Som oftest gælder det at sammenføje smallere
Træflader, saa de danner en bredere, som f. Eks. en
Bordplade. Dette sker altid smukkest og stærkest ved Lim.
Det er en Hovedregel, at jo mindre Lim der bliver
tilbage mellem de sammenlimede Træstykker, des stærkere
bindes disse sammen. Det gælder derfor om, at de Flader,
der skulle samles, passer muligst nøje sammen. Skal vi
lime Kanterne sammen paa to Brædestykker, maa
vi altsaa sørge for at. faa begge Kanter muligst lige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:41:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandgb/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free