- Project Runeberg -  Haandgerningsbog /
464

(1894) [MARC] Author: Niels Christian Rom - Tema: Woodworking
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metalarbejder - Lodning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Stykkerne ophededes indtil Smeltning, vilde de naturligvis
tabe deres Form og blive ubrugelige. Sammensmeltningen
af Fladerne maa derfor foretages ved Hjælp af et andet
Metal, som smelter ved en lavere Varmegrad og saaledes
er i Stand til at forene de Metaldele, der skal loddes,
inden disse naar deres Smeltepunkt. Dette letsmeltelige
Metal udgør Loddet, af hvilket man har mange Slags,
som dog kan henføres til to Klasser, nemlig Tinlod
(»Snellod«) og Slaglod eller blødt Lod og haardt Lod
(let- og tungtsmelteligt.)

For at kunne faa Loddet til at tage ved Metallet er
det imidlertid ikke nok at opvarme begge Dele, til
Loddets Smeltning finder Sted. Naar man undtager de
ublandede, ædle Metaller — Guld, Sølv og Platin —
er det nemlig en fælles Egenskab ved Metallerne, at de
paa deres Overflade forbinder sig med Luftens Ilt,
»anløber«, »ruster« o. s. v., hvorved de overdrages med en
umetallisk Hinde, der forhindrer Loddet i at smelte
sammen med Loddestykket, især da Anløbningen eller
Iltningen foregaar livligere og raskere, jo varmere Metallet
bliver. Man maa derfor benytte et Middel, hvorved
Iltningen forhindres, eller hvorved Metaliltet, som dannes
ved Ophedningen, fjernes eller rettere opløses og
omdannes saaledes, at der fremkommer rene
Metalflader
paa Loddestedet. Ved blødt Lod, som kun
kræver liden Ophedning, paastrøs derfor Harpikspulver;
idet Harpiksen smelter under Lodningen, overtrækkes
Loddestedet ligesom med en Fernis, der hindrer Luftens
Adgang til Loddefladerne. I Reglen bruges dog til
Loddemiddel et eller andet Salt, som ved Smeltningen udbreder
sig paa Loddestedet og danner en kemisk Forbindelse
med Metaliltet, hvorved da det glødende Metal faar en
hel blank, ren Flade, som Loddet hefter paa, idet det
smelter, saa at det kan flyde ud paa Loddestedet
imellem de Metalflader, der skal samles.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:41:35 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandgb/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free