Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Metalarbejder
- Skrueskæring
- Staalet og dets Hærdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
inden Skæringen foretages, da man ellers let ødelægger
Gængerne i det hærdede Snit eller paa Skruetappen.
Staalet og dets Hærdning.
Naar Redskaber af Jærn skal blive rigtig haarde,
maa de forstaales og hærdes. Staal dannes, som
bekendt, af Jærn og adskiller sig kun fra dette ved et
større Indhold af Kulstof. Ved Udsmeltningen optager
Jærnet nemlig en Del af dette Grundstof i sig og danner
en kemisk Forbindelse dermed, som er kendt under Navn
af Støbejærn. Dette indeholder 3—4 pCt. Kulstof og
bliver derved sprødere og mere letsmelteligt end
Smedejærn, som netop dannes af Støbejærnet ved at fjerne
Kulstoffet, til der kun er ½ pCt. tilbage, hvorved det
bliver sejgt og tungtsmelteligt. Staalet, der indeholder en
Kulstofmængde midt imellem Støbe- og Smedejærnet, kan
derfor dannes ved at afbryde Rensningsarbejdet ved
Støbejærn, naar en Del Kulstof er fjernet, og paa denne Maade
udvindes ogsaa meget billigt Staal (simpelt Støbestaal),
særlig »Bessemerstaal«. De fine Slags Staal kan kun
fremstilles af det for Kulstof og andre fremmede Dele
saa vidt muligt rensede Jærn, ved under et
møjsommeligt Arbejde atter at tilføre det rene Smedejærn en
passende Mængde Kulstof. Paa denne Maade fremstilles det
fineste Støbestaal og Cementstaalet.
Staalets Haardhed retter sig, som bekendt, efter dets
Behandling. Naar man udgløder det svagt i Kulild og
afsvaler det meget langsomt (t. Eks. ved at lade det ligge
i Kulilden, til den er udbrændt, og Asken er afsvalet
uden mindste Lufttræk), bliver det temmelig blødt og
lader sig tildanne koldt med Mejsel og Fil, ja lader sig
bøje og vride. Naar vedkommende Stykke, der jo i
Reglen gives sin første Form ved Smedning, ved Filning
og Slibning, har faaet sin rette Tildannelse, t. Eks. til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 05:41:35 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/haandgb/0486.html
