Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aall, Jakob - Aalst - Aalund Fjord, se Aalfjord - Aamli, se Omli - Aamot - Aandedræt - Aandedrætsredskaber - Aandssygdomme, se Sjelesygdomme - Ångermanland - Ångermanna-Elv - Aar - Aar, en af Rhinens Bi-Elve - Aarau - Aarbostad-Tinden - Aarburg - Aardal - Aarefistel - Aarefod - Aareladning - Aareppen - Aarer - Åreskutan - Aarevingede - Aarflot, Sivert Knudsen - Aarfugl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I 1878 udnævntes Aall til Formand i
Matrikulerings-Kommissionen. — Jørgen Aall,
Grosserer, Stabskaptein, Eidsvoldsmand fra
Porsgrund.
Aalst (udt. Alst) eller Alost, By i Provinsen
Østflandern i Belgien, med ca. 17,000
Indbyggere.
Aalund Fjord, se Aalfjord.
Aamli, se Omli.
Aamot, Prestegjeld i Østerdalen, Hedemarkens
Amt.
Aandedræt er den Virksomhed hos levende
Væsener, hvorved Luften, der er nødvendig til
Blodets Renselse, optages i Legemet, og ubrugelige
Luftarter fjernes. Luft er en nødvendig
Betingelse for alt dyrisk Liv; hindres Aandedrættet,
paafølger Døden næsten øieblikkelig. Hos Pattedyrene,
navnlig hos Mennesket, er Aandedrættet fuldkomnest,
idet Luften ved Indaanding regelmæssig pumpes
ind i Lungerne, og naar den er forbrugt, stødes
ud igjen ved Udaandingen.
Aandedrætsredskaber kaldes de Organer,
hvorved levende Skabninger aander. De er hos
Mennesket og alle Pattedyr samt hos Fugle og
Krybdyr Lunger, hos Fiske Gjeller og hos
Insekter Aanderør.
Aandssygdomme, se Sjelesygdomme.
Ångermanland, Landskab i svensk Norrland,
230 Kvadratmil stort med en Befolkning af
omkring 96,000. Det har Vesterbotten og
Lapland i Nord, Jemteland og Medelpad i Vest og
Syd, og mod Øst grændser det til den Botniske
Bugt. Landskabet er særdeles vakkert og afvexlende:
Høider, bevoxede med Skov, skifter stadig med
Elve, Sjøer og Dale. De vigtigste Næringsveie
er Agerbrug, Kvægavl og Skovdrift. Byen
Hernösand ligger i Ångermanland.
Ångermanna-Elv, en af de største Elve i
svensk Norrland og af Sveriges vakreste, meget
vandrig, har en Længde af 34 norske Mil.
Aar, det Tidsrum, hvori Jorden fuldender sit
Omløb om Solen. Dette kaldes det tropiske Aar
eller Solaaret. I Astronomien gjøres Forskjel paa
Solaaret og Stjerneaaret (det sideriske), ved
hvilket sidste man forstaar det Tidsrum, som
hengaar fra Solen tilsyneladende indtager en given
Stilling til Fixstjernerne, indtil den igjen faar
den samme tilsyneladende Stilling. Solaaret er
nøiagtigt 365 Dage, 5 Timer, 48 Minuter, 47
Sekunder; Stjerneaaret er 20 Minuter, 23 Sekunder
eller over ⅓ Time længere. Forskjellen kommer af
Jordens Bevægelse om Solen (Jevndøgnspunkternes
Præcision). Almanak- eller Kalender-Aaret regnes
for 365 hele Dage, undtagen Skudaarene, hvert
4de Aar, hvilke har 366 Dage (se Kalender). Ved
Maane-Aar, som brugtes af endel gamle
Folkeslag og tildels endnu benyttes af enkelte Folk,
forstaaes Tidsrummet af 12 Maaneomløb, eller
354 Dage, 8 Timer, 48 Minuter, 36 Sekunder;
det er altsaa næsten 11 Dage kortere end et
Solaar. Hos alle Folk med europæisk Dannelse
begynder det borgerlige Aar med 1ste Januar.
Aar (udt. Ahr), en af Rhinens Bi-Elve, Schweiz’s
vigtigste Vasdrag, 40 Mil lang. Den har sit
Udspring fra en stor Isbræ øverst i Kanton Bern
og gaar forbi Byerne Bern, Solothurn og
Aargau. I Haslidalen danner den et vakkert
Vandfald.
Aarau (udt. Ahrau), By i Kanton Aargau i
Schweiz. 5,000 Indbyggere.
Aarbostad-Tinden, et høit Fjeld paa Andorgø
i Ibestad Prestegjeld, Tromsø Amt.
Aarburg (udt. Ahrburg), By i Kanton Aargau.
2,000 Indbyggere.
Aardal, Prestegjeld i Nordre Bergenhus Amt,
ved Aardalsfjorden, en Gren af Sognefjorden. —
Af tvende Sogne ved Navn Aardal er det ene
Annex til Byglands og det andet til Hjelmelands
Prestegjeld, begge i Kristianssands Stift.
Aarefistel, en Svulst paa Halsen, hyppigst hos
Heste. Den er meget smertefuld og opstaar efter
Aareladning, naar denne er uheldig udført. I
Almindelighed er Aarefistel uden Fare.
Aarefod kaldes Foden hos Svømmefuglene,
naar Svømmehuden tillige omfatter Bagtaaen.
Aareladning, Aabning ved Sneppert eller
Lancet af en Blodaare, sjelden en Pulsaare, for
at udtømme Blod. Den er gavnlig mod visse
Sygdomme og foretages paa Steder, hvor Aarerne
ligger nær Huden, og hvor de underliggende Dele
er mindst udsatte for at beskadiges. Aareladning
var tidligere hyppig anvendt, men oftest til Skade
for Vedkommendes Sundhed, og den bør ikke
anvendes uden i visse Tilfælde og af Lægekyndige
eller efter deres Raad.
Aareppen, Bygd i Ullensaker, Akershus Amt.
Aarer, den fælles Benævnelse for de Rør, i
hvilke Blodet, overhoved Ernæringsvædskerne,
bevæger sig hos Mennesker og Dyr.
Åreskutan i Åre Sogn i Jemteland, paa
Sydsiden af Kallensjøen, næst Sulitjelma Sveriges
høieste Fjeldtop. Skjønt det ikke er fuldt 5,000 Fod
høit, findes dog stadig Snemasser paa dets
nordre Side.
Aarevingede kaldes en Del Insekter,
hvoriblandt Bier, Hvepser og Myrer. Kroppen hos Dyr
af denne Art bestaar as tre Afsnit, der ofte kun
hænger sammen ved tynde Stilke. Hunnen har
hos flere af dem en Giftbraad, og hos Hvepsen
og Bien kan et Stik af denne Braad fremkalde
stærk Hævelse og ikke liden Smerte. For Afkommet
viser mange af disse Insekter stor Omhu, og
sine Boliger indretter de fordetmeste meget
kunstfærdig.
Aarflot, Sivert Knudsen, født 23de Oktober
1759 paa Aarflot eller Stølen i Ørstens Annex
til Voldens Prestegjeld paa Søndmøre. Hans
Forældre var Bondefolk. Efter i 15 Aar at have
været Skolelærer, blev han i 1792 Lensmand i
Volden og boede paa Gaarden Eksæt. Her
anlagde han ifølge kongelig Bevilgning af 1808 et
Bogtrykkeri og grundlagde en Avis, „Postbudet“.
I 1803 hædredes han af Kongen med Guldmedalje
og blev i 1809 Dannebrogsmand. Død 14de Juli
1814. — Berte Kanutta Sivertsdatter
Aarflot, Foregaaendes Datter, født 1794, død
1859, bekjendt som Forfatterinde af flere gudelige
Smaaskrifter, mest paa Rim, som „Troens Frugt“
o. fl., udkomne i mange Oplag, tilsidst samlede
under Titel „Smuler til Næring for Livet i Gud“
i fem Dele, Bergen 1857.
Aarfugl, Slægt af Skovhønsenes Familie, med
fjerklædt Hoved og kortere Næb end hos de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
