Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Adolf af Nassau - Adolf Vilhelm - Adolf Fredrik (Konge af Sverige) - Adonai - Adonis - Adoptere. — Adoption. — Adoptivbarn - Adoptianske Strid - Adoration - Adour - Adova eller Adua - Adra - Adrammelek - Adramyttium, som nu kaldes Adramyti - Adrastus - Adresse. — Adressere. — Adressant. Adressat - Adret - Aria (Hadria) - Adrian - Adrianopel - Adriatiske Hav (Adiaterhavet) - Adschmer (Ajmeer) - Adula - Adular - Adullam - Adullamiter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Adolf Vilhelm
et Parti mod sig, der valgte Albrekt af Habsburg
til Konge, og mod denne faldt Adolf i et Slag i
Ncrrheden af Worms Aar 1298.
Adolf Vilhelm, den sidste Hertug af Nassau,
sulgte 1839 sin Fader i Regjeringen, men nedlagde
den i 1866, efterat HertugdMimet var blevet besat
as Preusserne, mod en Erstatningssum as henimod
9 Millioner Thaler.
Adolf Fredrik, Konge af Sverige, født 1710,
var en Søn af Kristian August af Holsten-Gottorp;
blev 1727 Biskop i Lübeck og bestyrede de
holsten-gottorpste Lande. Ved Ruslands Indftydelse valgtes
han 1743 til svensk Tronfølger, og i 1751 besteg
han den svenske Trone ved Fredrik den førstes
Dch. Stadig ansporet af sin herskesyge Gemal
inde, Lovise Ulrika, Syster af Fredrik den anden
af Preussen, s^gte han gjentagende at udvide sin
Magt. I 1756 lagde Hoffet endog Planen til en
Revolution; men Sammensvergelsen mislykkedes.
Adolf dpde 1771 og efterlod Tronen til sin SM,
Gustav den tredie, som var heldigere end Faderen
i at udvide den kongelige Magt.
Adonai (hebr. Herre), et i det Gamle
Testamente hyppigt Navn paa Gud, for at betegne ham
som den almegtige Hersker.
Adonis, efter Grekernes Mythe en udmærket
stjM Mand, i hvem baade Gudinden Afrodite og
Persefone forelstede sig, hvorfor Zeus bestemte, at
han skulde leve afverlende hos Persefone i Under
verdenen og hos Afrodite i Olympen. Senere
d^de Adonis af et Såar, han fik as et Vildsvin
paa lagten. Der fortelles da endvidere, at Zeus
Paa Grund af Afrodites grendselFse Sorg tillod,
at Adonis fremdeles tilbragte en Del af Aaret
hos hende i Olympen. Til 3Ere for Adonis
feirede Grekerne hver Sommer en Fest, som be
stod af to Afdelinger: Klage over hans Dpd og
Jubel over hans Gjenoplivelse. Adonis er bleven
Billede paa mandlig SkjMhed.
Adoptere, antage i Barns Sted; adoptere en
Mening, antllge den som sin egen. Adoption,
Antagelse i Barns Sted, hvortil i Regelen kreves
Bevilgning. Det antagne Barn kaldes
Adoptivbarn. I Norge har saadan Adoption ingen rets
lig Betydning.
Adoptianske Strid fremkaldtes af Erkebifp
Elipandus af Toledo og Bisp Felix af Urgel.
Begge levede i Spanien mod Slutningen af det
8de Aarhundrede, og de paastod, at Kristus alene
efter sin guddommelige Natur var Guds SM, men
efter sin menneskelige Natur kun adopteret (ud
kaaret til Søn). Herimod optraadte franste Theo
loger og Keiser Karl den store selv, og Adoptianis
men blev paa Synoderne i Regensburg 722 og i
Frankfurt am Main 794 forkastet fom vildfarende.
Adoration, Tilbedelse; i den katholste Kirke
Afdækkelsen og Tilbedelsen as Korset paa Lang
fredag. Ogsaa Kardinalernes tredobbelte Knefald
for den nyvalgte Pave kaldes Adoration.
Adour (udt. Adur), Flod i det sydlige
Frankrige, kommer fra Pyrenæerne og falder nord for
Bayonne i den Biskaifke Bugt; 40 Mil lang.
Adova eller Adua, Hovedstad i Landet Tigré i
Abessmien, vigtig Handelsstad, 10,000 Indb.
Adra, By i Spanien ved Middelhavet; 10,000
Indbyggere. Rige Blyminer.
Adrammelek, 1) assyrist Afgud, til hvem
man ofrede BM i Ilden (2 Kong. 17, 31);
2) assyrifi Mandsnavn, hvilket blandt andre ogsaa
den assyriste Konge Sankeribs SM ftrte^ som i
Forming med sin Broder myrdede sin Fader ca.
680 f. Kr.
Adramyttium, som nu kaldes Adramyti og er en
ubetydelig By, var i Oldtiden en blomstrende
Handelsstad paa Mysiens Kyst, ligeoverfor Øen Lesbos.
Adrastus, gammel Konge i Argos, der for
anledigede de 7 Fyrsters Tog mod Theben for at
gjenindsette sin fordrevne SvigersM, Polynikes.
Toget lM uheldig as, thi alle Fyrster faldt i
Kampen undtagen Adrastus selv, som ti Aar senere
sammen med de drebte Fyrsters SMner (Epi
gonerne) foretog et nyt Tog mod Theben og da
indtog Byen.
Adresse, Udenpaastrift paa et Brev; Anvisning
til at finde en Person; en skriftlig Meningsytring
angaaende offentlige Anliggender, som rettes til
Regjeringen fra en Forsamling, en Korporation
osv., og hvori man tilkjendegiver sine Bnfker eller
Besværinger, sin Tak, Tillid eller Mistillid. —
Adressere, skrive udenpaa et Brev; anvise.
Adressant, Brevafsender; Adressat, Brev
modtager.
Adret, letvindt, behendig.
Adria (Hadria), By i den italienske Provins
Rovigo, ved Biankokanalen, 7,000 Indbyggere, en
urgammel By, rig paa Oldtidslevninger, var under
Romerne en vigrig Havn ved Adriaterhavet.
Adrian, By i Staten Michigan i de Forenede
Stater; 9,000 Indbyggere.
Adrianopel, By ved Floden Maritza i
Rumelien, med livlig Handel og 150,000 Indbyggere,
anlagt af den romerske Keiser Hadrian. Mellem
Aarene 1366—1453 var Byen Residens for de
tyrkiske Sultaner. Her stod 378 et Slag mellem
Gotherne og Keiser Valens, i hvilket de første blev
Seierherrer. I 1829 blev Adrianopel indtaget af
den russiske General Diebitsch, hvorefter samme
Aar blev sluttet den for Rusland og Grækenland
gunstige Fred til Adrianopel.
Adriatiske Hav (Adriaterhavet), en stor Bugt
af Middelhavet mellem Bstkysten af Italien og det
til Vsterrige horende Dalmatien, forbundet med
det Ioniske Hav ved Otrantostredet; 120 Mil langt,
27—32 Mil bredt. Dets nordligste Ende danner
Golferne ved Benedig, Triest og Fiume. Af Floder,
som har sit UdlM i Adriaterhavet, er Po og Adige
de vigtigste. Vestkysten er flad med faa gode Havne,
Bstkysten steil og sMderreven med talrige Ver
udenfor, hvorfor den er rig paa Havne, blandt
hvilke den ved Triest er den vigtigste.
Adschmer (Ajmeer), befæstet By i det nord
vestlige Indien med 34,000 Indbyggere.
Adula kaldes en Gruppe af de schweiziske Alper
i Kantonerne Oraubundten, Uri og Tessin. Her
findes Kilderne til Floderne Rhin og Tessin.
Adular, en edel Sort af Feldfpaten; den er
fom oftest gjennemsigtig, vandklar og farvefts og
har en ikke liden Glans; den findes i Alperne,
navnlig ftaa St. Gotthard, i Sibirien og paa
Ceylon, ogfaa i Norge, og benyttes til Smykker.
Adullam, en liden By i Juda Stamme (i det
sydlige Palestina.) [[** tegnrekkefølge sic **]] I Nærheden var den Hule,
hvor David skjulte sig for Saul. (1 Sam. 22, 1).
Adullamiter blev et Spottenavn paa en Del af
det liberale Parti i England, hvilken i 1866 skilte sig fra
sit Parti paa Grund af Valgreform-Spørgsmaalet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
