Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Advent eller Adventstiden - Adverbium - Advis - Advokat - Advocatus ecclesiæ - Advocatus Dei. — Advocatus Diaboli - Adyton - Adækvat - Aelst, Evert van. — Willem van Aelst - Aërianere. — Aërins - Aërobat - Aërofon - Aëronaut. — Aëronautik - Aërostat. — Aërostatik - Aëtius - Afbrænding, se Afsprengning - Afdrift - Affaire. — Affaire d’amour. — Affaire d’honneur - Affekt - Affektation. — Affektere - Affektion. — Affektionsværdi - Afficere - Affinering - Affre, Denis August - Affutage - Afføringsmidler - Afghanistan. — Afghanere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Advent
Advent, (lat., Ankomst) eller Adventstiden
kaldes i den kristne Kirke de 4 sidste Uger f^r Jul,
hvilken Tid stal vare en Forberedelsestid til Kristi
Ankomst, ɔ: hans Fødsel. Med 1ste SMdag i
Advent begynder Kirkeaaret.
Adverbium, et Biord, en ubøielig Taledel, som
tilf^ies til et Verbum, Adjektiv eller et andet Ad
verbium til nermere Bestemmelse.
Advis, et i Vexler forekommende Udtryk, som
betegner, at den, som Vexelen trcrkkes Paa, erholder
scrrstilt Underretning herom. Se Avis.
Advokat, egentlig en Tilkaldt. Hos os
Benævnelse paa en Sagfører ved Høiesteret. Hos
flere Folk Benævnelsen paa enhver Sagftrer.
Advocatus ecclesiæ (lat., Kirkens
Sagfører) kaldtes i Middelalderen en, som havde at
sMge for de geistlige Stiftelfers ydre Anliggender
og føre Opsyn med Eiendomsforvalwingen.
Advocatus Dei (lat., Guds Sagfører) kaldes
i den katholske Kirke den, som skal forsvare den
Persons Værdighet, og Hellighed, der er forestaaet
at stulle opWes til Helgen, ɔ: kanoniseres, medens
Advocatus Diaboli (Djævelens Sagfører) er
Navnet paa den, som stal fremkomme med Tvivl
og Betcrnkeligheder derimod.
Adyton (det Utilgjengelige), det Allerhelligste
i Grækernes og Romernes Templer, hvilket kun turde
betrædes af Presterne, og hvor Gudens eller
Gudindens Billede ofte var opstillet.
Adækvat, fuldstendig tilsvarende.
Aelst, Evert van, f. 1602, d. 1658, berMt
nederlandst Maler. Han blev dog overtruffen af
sin Nevø Willem van Aelst, f. 1620, d. i
Amsterdam 1679.
Aërianere kaldtes et kirkeligt Parti i det 4de
Aarhundrede, hvis Stifter var Presbyteren Aërins,
der fra Aar 355 optraadte mod adskilligt af den
herskende Lære og Brug. Han forkastede bestemte
Fastedage og BM for Afdøde og bestred Bispernes
Forrang for Presbyterne.
Aërobat, Luftspringer, Linedanser.
Aërofon, et af Amerikaneren Edison opfundet
Apparat, der tjener til at forstærke den menneskelige
Stemme, saa den kan hMes i meget lang Afstand.
Aeronaut, Luftskipper; Aëronautik, Læren
om Luftseiladsen.
Aërostat, Luftballon; Aërostatik, Læren om
luftformige Legemers Ligevegt.
Aëtius, en af de sidste Helte i det vestromerske
Rige, f. 396 i Mösien, maatte tilbringe en Del
af sin Ungdom som Gidsel hos Gotherne og Hun
nerne. Ved sinHjemkomst steg han hurtig fra Ver
dighet» til Berdighed, indtil han blev Rigets HKeste
Beflllingsmand. Som saadan lagde han stor Dyg
tighed for Dagen. Han beseirede sin Medbeiler,
Bonifacius, holdt de barbariske Folkeslag i TMme
og forstod at hidse dem op mod hverandre. Mest
berMt er Aëtius bleven ved den verdenshistoriste
Seier, han 451 vandt over Hunnerne under deres
Konge Attila paa de Catalaunifle Marker. Men
Astius fik af Keiseren, Valentinian den tredie, kun
Utak for sine Fortjenester, idet denne, der var
bleven bange for hans Magt, lod ham myrde i
Aaret 453.
Afbrænding, se Afsprengning.
Afdrift, 1) den Bevegelse til Siden, som en
Kugle undertiden faar, naar den udflydes af en
riflet Kanon; ved Geverer er Sideretningen sjeldnere
og nesten umerkelig. 2) Ved Afdrift forstaaes ogsaa
den Afvigelse fra den rette Kurs, som et Skib faar,
naar det under Seiladsen har Vinden fra Siden.
Affaire (udt. Affær), Sag, Forretning,
Anliggende, Begivenhed ; i Krigsfproget en Fegtning. —
Affaire d’amour (udt. damur), Kjærlighedshandel.
Affaire d’honneur (udt. donnör), Æressag.
Affekt, pludselig, men kortvarig Sindsbevægelse.
Affektation, paataget Væsen, Forstillelse. —
Affektere, anstille sig, lade som, antage Skinnet
af noget.
Affektion, Sindsbevægelse, Tilbøielighed,
Bevaagenhed. I Lægekunsten ensbetydende med Syg
dom; ogsaa sygelig Pirren. —
Affektionsværdi, den Pris over den virkelige Salgsværdi,
man af en eller anden Grund sætter paa en Ting.
Afficere, virke paa, gjøre Indtryk paa.
Affinering, Gulds Adskillelse fra SM ved
Kogning med Svovelsyre, hvorved Salvet opl^ses.
Affre, Denis August, Erkebisp i Paris, født
1793, blev saaret under Gadekampen i Paris
25de Juni 1848, da han forsøgte at formane
Oprørerne til at gaa fra hverandre, og døde to
Dage efter.
Affutage (udt. Afytasj), Underlag for Kanoner;
disses Retning til Affyring.
Afføringsmidler kaldes i Lægekunsten saadanne
Midler, som kunstig befordrer Tarmkanalens Af
fondringsfunktion eller bevirker en forsterket Tarm
udtMmelse. Dertil hMer fede Olier, Engelsksalt,
Rhabarber m. m.
Afghanistan, et Land i Asien, der dannes af den
nordøstlige Del af det iranske Høiland mellem Persien
og Forindien. Størrelsen er 12,000 Kvadratmil
og Befolkningen, Afghanere, 4 Millioner.
Afghanistan er et Bjergland, hvis midterste Del
indtages af store frugtbare Høifletter. Klimatet
er idetheletaget sundt, i Bjergegnene mildt og be
hageligt, i de lavere Egne meget hedt. Befolk
ningens Hovedneringsveie er Agerdyrkning, Kveg
avl og Silkeavl. Landet er delt mellem enkelte
Stammer, som staar under en felles Emir, hvis
Residens er Kabul. Ved den stadige Fare for
SammenDd mellem Rusland og England paa
asiatisk Orund vil Afghanistan ved sin Beliggenhed
stedse blive udsat for at komme i Konflikt med de
europeiske Interesser. Sproget, Pushto, ligner
det persiske. Afghanerne er tapre, men meget
rMerske, og deres Religion (de er Muhamedanere
af den rettroende Sunna Sekt), byder dem at ind
tage en afgjort fiendtlig Holdning overfor Euro
peerne. — Afghanerne, en iransk Stamme,
bemægtigede sig Landet i det 9de Aarhundrede,
optraadte først erobrende under Ghasnaviderne (961—
1140) og beherskede fra 1193 til 1531 Riget Dehli.
Achmed Schah (1747—1773) grundlagde Dynastiet
Abdalli, hvis Rige i 1823 oplMes med Mahmuds
Fald. Mahmuds SM, Sudscha, formaaede kun
at holde Herat, medens Dost Muhamed under
kastede sig det øvrige Afghanistan. Denne blev
vel 1839—40 beseiret og fordreven af
Englænderne og Sudscha ophøiet til Schah; men en
almindelig Opstand i Vinteren 1841—42 nødte
Englænderne til at drage bort, Paa hvilket Tilbagetog
Hæren blev fuldstændig opreven, og Dost
Muhamed bemægtigede sig atter Herredømmet, først
i Kabul, derpaa i Kandahar, siden 1862 endelig
ogsaa i Herat. Han døde 9de Juni 1863 og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
