Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ailsa - Ain - Ainmüller, Maximilian Emanuel - Ainsworth, William Francis - Ainsworth, William Harrison - Ain-Tab - Ain-Øerne - Air eller Asben (Oase) - Air (Mine) - Aird, Thomas - Airdrie - Aire - Airy, George Biddell - Aischa - Aisne, det gamle Arona (Flod). — Aisne (Departement) - Aistulf - Aitzema, Lieuwe van - Aivali eller Aivalik - Aix - Ajaccio - Ajour - Ajournere. — Ajournement - Akab - Akababugten - Akacie. — Gummi arabicum. — De uægte Akacier - Akademi. — Académie française
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ailsa, en Klippeø ved Skotland i Clydefjordens
Munding, kun lidet beboet, men Opholdssted for
Tusender af Sjøfugle. Høide 1000 Fod.
Ain (udt. Æhng), Flod i Østfrankrige, falder i
Rhône. — Ain, Departement i Østfrankrige, 106
Kvadratmil stort med ca. 400,000 Indb.
Ainmüller, Maximilian Emanuel, f. 1807,
d. 1870, tysk Arkitekturmaler, gjenoplivede
Glasmaleriet.
Ainsworth (udt. Ænsvort), William Francis,
engelst Læge, Geolog og Reisende, f. 1807, har
udgivet et Skrift om Kolera samt flere
interessante Reiseskildringer fra Eufratlandene og
Lilleasien.
Ainsworth (udt. Ænsvort), William
Harrison, bekjendt engelsk Romanforfatter, f. 1805;
har fordetmefte hentet sit Stof fra den engelske
Historie.
Ain-Tab, By i Syrien; 20,000 Indb.
Ain-Øerne, en australsk Øgruppe,
indeholdende omkring 20 Koraller af indtil 440 Fods
Høide.
Air eller Asben, Oase i Sahara mellem
Fessan og Sudan.
Air (udt. Æhr), Mine, Holdning osv., især
hvor der er Tale om en virkelig eller søgt fornem
Fremtræden.
Aird (udt. Æhrd), Thomas, skotsk Digter,
meget afholdt især paa Grund af sine
Landsbyhistorier, f. 1802, d. 1876.
Airdrie (udt. Æhrdri), Fabrikby i det skotske
Grevskab Lanarkshire, 14,000 Indb.
Aire (udt. Æhr), gammel By i det franske
Departement Landes ved Floden Adour. 5,000
Indb. — Aire, befæstet By i Frankrige i
Departementet Pas-de-Calais ved Floden Lys;
10,000 Indb.
Airy (udt. Ærri), George Biddell, engelsk
Astronom, f. 1801, siden 1836 Direktør for
Observatoriet i Greenwich. Bekjendt af sine
astronomiske Iagttagelser og Beregninger og ved sine
talrige Undersøgelser og Opdagelser.
Aischa, Muhameds Hustru, d. i Medina 678,
æredes som Profetinde.
Aisne (udt. Æhn), det gamle Arona, Flod
i Nordfrankrige. — Aisne, Departement i
Nordfrankrige, 133 Kvadratmil med noget over ½
Million Indb.
Aistulf, Longobardernes Konge, i 749 sin Broder
Retchis Efterfølger, død 756, erobrede Ravenna
og truede Rom, men beseiredes af den franske
Konge Pipin den lille, der fratog ham Exarkatet,
som han 755 lagde under Pavestolen, og herved
var Grunden lagt til Pavens verdslige Magt og
den senere Kirkestat.
Aitzema, Lieuwe van, hollandsk Historieskriver,
f. 1600, d. 1669. Udgav Hollands Stats- og
Krigshistorie.
Aivali eller Aivalik, By i Lilleasien ved det
Ægæiske Hav, ligeoverfor Lesbos; 20,000 Indb., [[** komma sic **]]
Aix (udt. Æ), ældgammel By i Provence
i Frcmkrige, med 29,000 Indb., og en vakker
Kathedralkirke, havde i Oldtiden bekjendte Bade.
I Nærheden er Stedet, hvor Marius Aar 120
f. Kr. slog Teutonerne.
Ajaccio (udt. Ajatsjo), Korsikas Hovedstad,
ligger paa Øens Vestside; 16,000 Indb. Napoleon
den førstes Fødested.
A jour (udt. asjur). Være a jour med noget
vil sige at holde Skridt med (t. Ex. med Tiden og
Tidsbegivenhederne), at have ført sine Bøger,
fuldført sit Arbeide til bestemt Dag osv. — A jour siges
om en Ædelsten, naar den er indfattet paa den
Maade, at ogsaa dens Bagside ligger fri, og Stenen
saaledes er gjennemsigtig.
Ajournere (udt. asjurnere), udsætte, opsætte
til en anden Tid, beramme en anden Tid til et
Møde, henlægge. — Ajournement (udt.
Asjurnemang), Udsættelse, Opsættelse.
Akab, Konge i det israelitiske Tistammerige
fra 918 til 897 f. Kr., var gift med den ugudelige
Kongedatter fra Sidon, Jesabel, og indførte
Baalsdyrkelsen. Mod ham optraadte Profeten Elias og
udtalte Herrens Dom over ham og hans Hus. Akab
faldt i en Krig mod Syrien. (1 Kong. 16—22.)
Akababugten, en 22 Mil lang Bugt, der
dannes af Halvøen Sinai; den nordøstligste Del
af det Røde Hav.
Akacie, en Planteslægt med mange Arter af
Mimosernes Familie, voxer i de varme Lande,
især paa Nyholland, i Afrika og Amerika. Det
i Handelen forekommende Gummi arabicum
(arabisk Gummi) tilberedes af Saften af en i
Nordafrika voxende Art af denne Plante; Saften af
andre Arter bruges som Medicin. Enkelte Arter
dyrkes ogsaa som Sirplanter [[** sic **]] i Værelser. De
uægte Akacier hører til de Ærteblomstredes
Familie.
Akademi, oprindelig en til Helten Akademos
indviet Lund i Ncrrheden af Athén (i det gamle
Grækenland), hvor Filosofen Plato holdt Foredrag
for sine Elever; derefter fik den af Plato stiftede
filosofiske Skole Navnet Akademia. Den samme
Betegnelse blev brugt for de senere græske
filosofiske Skoler, der stiftedes af de mest fremtrædende
Filosofer, hvilke oftest bekjendte sig til mere eller
mindre afvigende Grundanskuelser. Siden det 15de
Aarhundrede betyder Akademi en Forening af
Lærde, et Universitet eller en høiere Fagskole
(saaledes Handels-, Kunst-, Berg-, Landbrugs-Akademi
m. fl.). Historisk berømt er især det af
Ministeren Richelieu 1635 stiftede académie française,
der ved sin bekjendte Ordbog over det franske
Sprog har fastslaaet den Form, hvori dette endnu
efter mere end 300 Aars Forløb skrives,
ligesom det i det hele har havt en overordentlig
stor Indflydelse paa den franske Literatur. Det
tæller 40 Medlemmer, de saakaldte „Udødelige“.
Blandt disse er i den nyere Tid den store franske
Statsmand og Historiker Thiers den mest
bekjendte. Saadanne Akademier, der har havt en
bestemmende Indflydelse paa Literaturen eller
Grene af den, er nedigjennem Tiderne oprettede
i alle Lande og i de fleste større Byer. Den
fransksindede svenske Konge Gustav den tredie
oprettede saaledes 1786 „Svenska Akademien“, der
tæller 18 „Udødelige“, nøiagtig efter académie
française som Forbillede. Under Foreningen med
Danmark var t. Ex. „Selskabet for de skjønne
Kunster“ en saadan Anstalt; men det fik ikke den
Betydning som de to nævnte. I Norge findes
for Tiden flere lignende Foreninger af
Videnskabsmænd; men disse har fornemmelig et videnskabeligt
eller praktisk-videnskabeligt Formaal, saaledes
Videnskabsselskabet i Trondhjem og i Kristiania og
Selskabet for Norges Vel i Trondhjem [[** NB sløyfes, se feilliste **]]. Noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
