Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexinatz - Alexius den første Komnenos - Alexius den hellige (Tigger) - Alfabet. — Alfabetisk - Alfer. — Lysalferne. — Svartalferne. — Se forøvrigt Gudelære - Alf Erlingssøn, se Alv E. - Alfieri, Vittoria, Grev - Alf Knutssøn, se Knut Alvssøn - Alfons (Konger). — Alfons den tredie, den store (Konge af Leon). — Alfons den tolvte (Spaniens Konge). — Alfons den femte, Afrikaneren (Konge af Portugal) - Alfonsinske Tavler - Alfort - Alfragani - Alfred den store (Konge i England) - Al fresco, se Frescomaleri - Algarbien eller Algarve - Algardi, Alessandro - Algarotpulver - Algau. — Algauer-Alperne - Algebra - Algenib - Alger eller Tare (Tang) - Algerien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alexinatz
Alexinatz, Fæstning i det sydlige Serbien,
erobret af Tyrkerne i Oktober 1876. 4,000 Indb.
Alexius den første Komnenos,
Keiser, f. 1048, d. 1118. Han blev sat paa
Tronen af en af Rigets Hære paa Grund af sin
Feltherredygtighed. Som Keiser kjæmpede han
mod Normanner og Korsfarere, som han
behandlede med Klogskab, og mod Tyrkerne, som han
lnbragte to store Nederlag. Det var ham, Sigurd
Jorsalfarer gjestede paa sit Tog til det hellige
Land.
Alexius den hellige levede i det 5te
Aarhundrede ukjendt, som Tigger, 17 Aar under
Trappen i sin Faders Hus (Faderen var Senator i
Rom).
Alfabet, Bogstavrækken i et Sprog. Navnet
Alfabet kommer af de to første Bogstaver i det
græske Sprog: Alpha og Beta. Man kjender i
det hele over 400 Alfabeter. Det latinske Alfabet
er udviklet af det græske, som stammer fra
Fønikerne, hvis Alfabet igjen var en Omdannelse af
den babylonisk Kileskrift. Det gothiske Alfabet
(det hos os sædvanlig benyttede) er det latinske,
af Munkene udskjæmt med Snirkler. —
Alfabetisk, efter Bogstavrækken, som følger efter
Bogstavordenen.
Alfer, Naturaander i den nordiske Gudelære.
Lysalferne boede i Alfheim (i Himlen), var
Menneskenes Venner og fagrere end Solen,
Svartalferne, der var sortere end Beg, boede i Jorden
og var Menneskenes Fiender. Se forøvrigt
Gudelære.
Alf Erlingssøn, se Alv E.
Alfieri, Vittoria, [[** vel egtl. -o **]] Grev, italiensk Digter og
Omskaber af Italiens tragiske Scene, f. 1749 i
Asti i Piemont, d. 1803 i Florens; han stod i
sine sidste Aar i nært Forhold til Grevinden af
Albany. Han har skrevet tragiske, komiske, lyriske
og episke Digte og Satirer.
Alf Knutssøn, se Knut Alvssøn.
Alfons, 1) Navn paa Konger af Arragonien
og Navarra. 2) Navn paa 11 Konger af
Kastilien. 3) Alfons den tredie, den store, Konge
af Leon, Asturien og Galicien, f. 848, d. 912.
4) Alfons den tolvte, Spaniens nuværende
Konge, f. 1857, Søn af den afsatte Dronning
Isabella; Konge siden 1875. 5) Navn paa 6
Konger af Portugal, blandt hvilke Alfons den
femte, Afrikaneren, under hvem
Guineakysten opdagedes og de første portugisiske Kolonier
grundlagdes. Han udgav en Lovsamling for sit
Folk.
Alfonsinske Tavler, astronomiske Tavler
udarbeidede under Alfons den tiende af Kastilien
(1252—82).
Alfort (udt. Alfaar), Landsby med berømt
Dyrlægeskole i Departementet Seine i Frankrige.
Alfragani, arabisk Geograf i det 9de
Aarhundrede.
Alfred den store (udt. Ælfred), Konge i
England, f. 829, d. 901. Han var en Søn
af Kong Etelwulf og blev af Folket udraabt til
Konge efter sin ældre Broder Ethelreds Død 871.
I Begyndelsen maatte han flygte for de
indtrængende Daner og nordiske Vikinger; men efterat
han havde beseiret dem i 3 store Slag, var deres
Magt i England fuldstændig brudt 897. Han
udgav gode Love, grundede Skoler, sørgede for
Landets Opdyrkning og for Udviklingen af dets
Næringsveie overhoved, grundlagde Englands
Sjømagt, fremmede Videnskaben og var selv en dygtig
Forfatter.
Al fresco, se Frescomaleri.
Algarbien eller Algarve, Portugals sydligste
Provins, med 190,000 Indb. og Hovedstad Faro.
Algardi, Alessandro, italienfl Billedhugger,
f. 1602 i Bologna, d. 1654. Hovedverk: Reliefet
Attila i St. Peterskirken i Rom.
Algarotpulver, et Brækmiddel, der bestaar
af en Antimonchloridopløsning i Vand.
Algau, det sydvestlige Baiern og det
nordvestlige Tyrol. Algauer-Alperne, den Del af
Alperne, der strækker sig ind i Landskabet Algau.
Algebra (arab.), en Del af den rene
Mathematik, Læren om Ligninger; Bogstavregning.
Algenib, Stjerne af 2den Størrelse i
Stjernebilledet Pegasus; Stjerne af 2den Størrelse i
Perseus.
Alger eller Tare (Tang), Planteklasse af
Kryptogamerne, én- eller flercellede, mikroskopisk smaa eller
meget store. De har forskjellige Former:
Grønalger paa grundt (ferskt og salt) Vand,
Rødalger og Brunalger i salt Vand. Af
Havtarerne fabrikeres Jod og Soda.
Algerien (udt. Alsjerien), tidligere tyrkisk
Vasalstat, siden 1830 fransk Koloni, paa Afrikas
Nordkyst ved Middelhavet mellem Marokko og
Tunis, ca. 12,000 Kv.mil stort med henved 3
Mill. Indb., af hvilke 2½ Mill. Muhamedanere
(Arabere, Berber og Kabyler) og Resten
Europæere, mest Franskmænd. Landet deles geografisk
i 3 Dele: 1) Kyststrækningen ved Middelhavet
(Tell), 2) en skovrig Høislette med mange
Bjergtoppe og Saltsumpe (Schotts) i Midten og 3)
sydligst den frugtbare saakaldte Algeriske Sahara.
Floder: Schelif, Seybouse og Semmam.
Kulturplanter: Hvede, Byg, Olie, Tobak, Vin og
Bomuld. I Spidsen for Algeriens Forvaltning staar
en fransk General-Guvernør, der i sig forener den
øverste civile og militære Magt; under ham staar
Præfekterne over de 3 Provinser: Algier, Oran
og Konstantine. Enhver af disse Provinser deles
i et Civil- og et Militærdistrikt. De Indfødte
staar i enkelte Anliggender under egne Høvdinger.
Algeriens samlede Omsætning udgjør ca. 350 Mill.
Francs; det har Jernbaner og Telegrafer.
Hovedstad Algier. — Algerien, der i Oldtiden hørte til
Numidien, blev 46 f. Kr. erobret af Romerne, 429
e. Kr. af Vandalerne og 690 ødelagt af Araberne.
Byen Algier anlagdes 935 af den arabiske Fyrste
Zeiri, hvis Efterkommere herskede til 1148. 1509
blev Landet erobret af Ferdinand den katholske af
Spanien. Nogle Aar senere gjorde den frafaldne
Græker Dscherredin Barbarossa Algerien til en under
Tyrkiets Beskyttelse staaende Sjørøverstat, som
foruroligede navnlig Middelhavets Handel, og hvis
Magt Frankrige, England og Spanien gjentagende
forgjeves søgte at knække. Flere kristne Stater saa
sig derfor nødte til at betale en aarlig Afgift for
at sikre sin Handel, Danmark og Norge ved
Traktat af 1746. Men da Dejen Hussein i 1827
havde krænket den franske Konsul, ledede dette til
en Blokade af alle Algeriens Sjøhavne og i 1830
til en fransk Expedition, der begyndte Landets
Erobring. Denne blev gjennemført ved flere af
Frankriges mest udmærkede Krigere i den nytte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
