Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Algerien - Algeziras - Alghero - Algier - Algiersk Metal - Algoabai - Algodonbai - Algol - Algonkin eller Algonquins - Algreen Ussing, se Ussing - Alhajoth, se Capella - Alhama - Alhambra eller Alhamra - Alhazen - Alheden - Alhidade - Alhucemas - Ali (Navn) - Ali (Pascha af Janina) - Alia (Allia), nu Aja - Ali Bei - Ali ben Abu Taleb - Alibi - Alicante - Alicata (Licata) - Alighieri, se Dante - Alimentationsbidrag - Alingsås - Alison, Archibald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Tid, af hvitte markes Marstal Bugeaud. Franst
mcrndenes farligste Modftander var Araberhøvdingen
Abd-el-Kader, der i 1847 endelig maatte overgive
sig. Efter utallige Kampe i disse Aar havde
Frankrige udbredt sit Herredømme fra Kysten lcen
ger og lcrnger md i Landet. Under den franfk
tyfle Krig 1870—71 udbrch flere Opstande, der
blev blodtg undertrykte.
Algeziras, Havnestad i den spanske Provins
Cadiz ved Gibraltarftrcrdet. 14,000 Indb. Den
har en livlig Kysthandel. Her stod 1801 to Sjø
stag mellem en engelsk og en fransk Flaade. I
det fyrste blev Franstmcrndene Seierherrer, i det
sidfte Englcrnderne.
Alghero, befæstet By paa Øen Sardiniens
Vestkyst. 9,000 Indb. I Narheden af denne By
findes Middelhavets bedste Koraller.
Algier (udt. Allsjihr), Hovedstad i den franske
Koloni Algerien, ved Middelhavet, med 49,000
Indb., hvoraf Halvdelen Europcrer. Den er Sæde
for Kolonien Algeriens høieste civile, geistlige og
militoere Forvaltning, har et Universitet og andre
høiere Skoler, et smukt og vigtigt Sjøarsenal.
Havnen, der rummer en større Orlogsstaade, og
Fcrftningsverkerne blev allerede paabegyndte 1530
af Barbarossa. Byen, der er Knudepunkt for flere
Jernbaner, har en betydelig Handel.
Algiersk Metal, en hvid, klingende
Metalblanding af Tin (94.5), Kobber (5.0) og
Antimon (0.5).
Algoabai, Havbugt paa Sydostkysten af
Kaplandet.
Algodonbai, Bugt ved Stillehavet paa Kysten
af Bolivia i Sydamerika.
Algol, Stjerne af 2den Størrelse i
Stjernebilledet Perseus, mcrrkelig ved sine hurtige Lys
forandringer.
Algonkin eller Algonquins, et fcrlles Navn
for ftere Indianerstammer i Nordamerika, hvilke
tidligere besad hele Landet mellem Mississippi og
Atlanterhavet. Af disse Stammer kan nævnes:
Delawarerne, Mohikanerne og Susquehanerne.
Under SammenMet med Europceerne er disse
Indianerfolk dels uddøde, dels trcrngte mod Nord
vest. Nu er der kun 18,000 Mennester tilbage af
de engang talrige og mcegtige Stammer.
Algreen Ussing, se Ussing.
Alhajoth, se Capella.
Alhama (udt. Alama), Navn paa tre Byer i
Spanien med varme Svovlbade: Alhama i Pro
vinsen Granada, berømt Badested, tidligere en
af de vigtigste mauriste Fcrstninger, 7,400 Indb.;
Alhama i Provinsen Murcia med 4,000 Indb. og
Alhama i Provinsen Saragossa; her har
Svovlkilderne en Varmegrad af 32—46 [[** sic, ° mgl **]] C. — Alhama
er ogsaa Navnet paa en af Ebros Bifloder.
Alhambra eller Alhamra (arab. „den røde
Borg“), Fæstning og Palads i Granada, opftrt
af Maurerne 1213—1338, det skjønneste Mindes
mcrrke om arabifi Bygningskunst, der findes i
Europa. Iscrr mcrrkekg er Løvegaarden med den
berømte Springbrønd, der bæres af 12 i Marmor
udhugne Løver.
Alhazen, arabisk Stjernekyndig, levede i Spa
nien omtrent 1100.
Alheden, en stor Hedestrækning i Jylland, af
hvilken nu en ikke ubetydelig Del er opdyrket.
Alhidade (arab. „Tæller“) bevægelig Lineal
paa enkelte Vinkelinstrumenter, hvormed Kikkertens
Dreininger maales.
Alhucemas, spansk Fcrstning i Nordafrika, paa
en Ø ved Kysten af Marokko, hvorhen Spanierne
sender Forbrydere.
Ali, et as de mest brugelige muhamedanste
Navne; ogsaa en Ærestitel, der betyder Høihed,
Excellence.
Ali, Pascha af Janina, f. 1741 i Albanien,
Søn af en Hevding, ydede Tyrkiet god Tjeneste
i Krigen med Rusland og Bsterrige 1787, blev
udncevnt til Pascha as Janina og 1803 til Over
ftatholder i Rumelien. I hemmelig Forbindelse
med Franstmcrndene og Russerne ftgte han at
alre sig fuldstcrndig uafhangig af Tyrkiet. Af
Kurschid Pascha indestuttedes han i Janina 1822,
overgav sig til ham mod Sikkerhed for Liv og
Gods, men blev i Februar s. A. nedhugget. Ali, der
var ligesaa hadet som frygtet, var falsk, mistroisk og
uforsonlig, derhos blodtørstig. Strax Lykken be
gyndte at føie ham, drcrbte han sin Broder og lod
sin Moder indesperre. Senere lod han engang,
for at hevne sig for en hans Moder 40 Aar tid
ligere tilføiet Fornærmelse, 739 mandlige Efter
kommere af de afdøde Gjerningsmomd dræbe. En
anden Gang lod han en Grækerinde kaste i Havet
tilligemed femten andre Kvinder, fordi han syntes,
hun øvede for stor Indflydelse paa hans Søn.
Alia (Allia), nu Aja, Biflod til Tiber ovenfor
Rom; her feirede Galleren Brennus over Ro
merne 390 f. Kr.
Ali Bei, f. 1728 i Abkasien, var først Slave
hos den ægyptiske Janitscharhøvding Ibrahim, men
blev paa Grund af sin Tapperhed dennes Efter
ftlger 1757. Efterat han 1771 havde svunget sig
op til uafhangig Sultan af Ægypten, erobrede
han Mekka og Syrien, beseirede Tyrkerne gjen
tagne Gange, men blev endelig overvunden 1773 [[** sic?, tomrom, punktum mgl? ]]
Noqle Dage efter døde han.
Ali ben Abu Taleb, f. 602 i Mekka, Mu
hameds troeste Tilhænger og gift med hans Datter
Fatime. Han blev den 4de Kalif 656, men myr
dedes 661.
Alibi, andensteds. At bevise sit Alibi vil sige
at bevise, at man paa en Tid, da noget er fore
gaaet, t. Ex. en Forbrydelse, har opholdt sig paa
et andet Sted end det, hvor Gjerningen foregik.
Alicante, spansk Provins med 440,000 Indb.
Alicante, Provinsens Hovedstad, ved
Middelhavet, 32,000 Indb., er naft Cadiz og Barcelona
Spaniens vigtigste Sjøhavn; udftrer Sydfrugter,
Salt og Alicantevin. Denne tilberedes af de
Druer, som voxer Paa den nordlige Skraaning af
det hole befæstede Bjerg, der rager opover Byen.
Alicata (Licata), By i Provinsen Girgenti
paa Siciliens Sydkyst. 16,000 Indb.
Alighieri, se Dante.
Alimentationsbidrag, Opfostringsbidrag,
navnlig Faderens Opfostringsbidrag til uægte Barn.
(Lov af 1ste August 1821).
Alingsås, By i Vestergötland i Sverige ved
Indsjøen Mjörn, 2,200 Indb.
Alison (udt. Ællis’n), Archibald, f. 1792, d.
1867, skotsk Historieskriver og juridisk Forfatter.
Han har blandt andet skrevet „Europas Historie
fra Begyndelsen af den franske Revolution til
Bourbonnernes Gjenindfattelse“; den udkom i ti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
