Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almora - Almoravider og Almohader - Almosenier - Almquist, Erik Jonas. — Erik Abraham Almquist. — Karl Jonas Ludvig Almquist - Alnwick med Alnwick Castle - Aloë - Aloger - Alopeci - Alora - Alori - Alotepeque - Alpaka - Al pari, se Pari - Alpeglød - Alpehorn - Alper, fynske - Alper, sydlige - Alperne (Bjergsystem)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Almora, By i den nordvestlige Del af engelsk
Indien, øst for Delhi, ca. 5,000 Fod over Havet.
6,000 Indb.
Almoravider og Almohader, to mauriske
Dynastier i Spanien. Almoraviderne, oprindelig
en stridbar religiøs Sekt, grundede under Emiren
Abu Bekr 1070 Marokko og erobrede det mauriske
Spanien. De styrtedes 1146 af Almohaderne under
Abd-ul-Mumen, ogsaa oprindelig en i Nordafrika
1130 opstaaet fanatisk Sekt, hvis Herredømme
imidlertid gik tilgrunde 1273, efterat Kongerne af
Kastilien havde fordrevet dem fra Spanien og
erobret Marokko.
Almosenier, oprindelig en Ordensgeistlig, der
bestyrede et Klosters Almisseanliggender; i
Middelalderen en ved Fyrsternes Hof ansat
Almisseuddeler. Fra Frans den førstes Tid stod en
Storalmisseuddeler (Grand-Aumonier de France) i
Spidsen for den franske Geistlighed. Dette
Embede, der bortfaldt under Revolutionen, oprettedes
igjen af Pave Pius den niende paa Napoleon den
tredies Begjæring.
Almquist, Erik Jonas, f. 1729, anset
Theolog, d. 1808 som Professor i Upsala. Han
forsvarede med Frimodighed og Lærdom Kirkens
Lærebegreb mod den Tids Fritænkere og Naturalister.
— Erik Abraham Almquist, Foregaaendes
Søn, f. 1767, ligeledes Theolog, d. 1830 som
Biskop i Hernøsand. Han nærede stor Interesse
for filosofiske Studier; flere Troeslærdomme
behandlede han temmelig frit, uagtet han følte sig
overbevist om en naturlig Aabenbaring. Var
virksom Rigsdagsmand. — Karl Jonas Ludvig
Almquist, Brodersøn af Biskopen, f. 1793 i
Stockholm, Sveriges vistnok genialeste Digter.
Som ganske ung arbeidede han i en Klub sammen
med flere Ligesindede for national Simpelhed i
Liv og Kunst og levede, for at praktisere sine
Theorier, 1824—26 som Nybygger i Vermland,
hvor han giftede sig med en Bondepige. Han
blev dog kjed af dette Liv, drog til Stockholm,
blev her Rektor, Regimentsprest og Redaktør, men
maatte 1851 flygte til Amerika som mistænkt for
Mordforsøg. Under Navnet Westermann levede
han derpaa fra 1865 i Bremen, hvor han døde
1866. Almquist, der er Sveriges frugtbareste
Skribent, har forfattet Grammatiker i flere Sprog,
mathematiske Lærebøger, historiske, kritiske,
statsøkonomiske og filosofiske Skrifter, og især en
Mængde Digtninger i forskjellige Arter: tragiske
og komiske Skuespil, fortællende Digte, Romaner,
Noveller og lyriske Digte. Hans digteriske
Arbeider udmærker sig ved en sjelden Originalitet;
flere er af en tiltalende Simpelhed og Renhed,
t. Ex. „Nybygget paa Grimstahamn“ (oversat paa
Norsk); men de fleste bærer Præg af den samme
Urolighed og Holdningsløshed, som han lagde for
Dagen i sit Liv. Endel af hans bedste poetiske
Arbeider udkom under den fælles Titel:
Törnrosens bok, i to Rækker 1832 og 1851.
Alnwick (udt. Ænnik) med Alnwick Castle
(udt. Kæss’l), By i Grevskabet Northumberland i
England, ved Floden Alne. 6,000 Indb.
AIoë, en i varme Lande forekommende
Planteart af Liliefamilien. Bladene af enkelte Arter
indeholder en bitter Saft, der tørret bruges som
afførende Middel. Aloë er en vakker Plante med
smukt farvede Blomster, hvorfor den ogsaa dyrkes
som Sirplante i Værelser.
Aloger, Spottenavn paa en kristelig Sekt fra
det 2det og 3die Aarh., som forkastede Apostelen
Johannes’s Skrifter, navnlig hans Lære om Logos
(Ordet, der blev Kjød).
Alopeci, Sygdom i Haarroden, der medfører
Haarets Affalden; arvelig eller en Følge af haarde
Sygdomme, Tyfus, Syfilis m. fl.
Alora, By i den spanske Provins Malaga,
8,300 Indb.; Mineralbade.
Alori, stor Handelsplads i Riget Yarriba i
Vestsudan i Afrika.
Alotepeque, Bergstad med rige Sølvminer i
Republiken Guatemala i Mellemamerika.
Alpaka, den mindste Art af Lamaslægten i
Sydamerika. Den har silkeagtig sort eller hvid
Uld, der benyttes til fine og kostbare Uldtøier.
Al pari, se Pari.
Alpeglød, den eiendommelige, pragtfulde
Belysning fra Alpernes Snetoppe.
Alpehorn, Lur, hvorpaa Schweizerhyrderne
blæser sine „Kuhreigen“ (Jodleslaatter).
Alper, fynske, en Gruppe af lyngklædte
Sandbakker i det sydvestlige Fyen, 3—400 Fod høie.
Alper, sydlige, Bjerge paa Nyseeland af ca.
8,000 Fods Middelhøide.
Alperne, Europas høieste og mest
omfangsrige Bjergsystem, der fra Nizza ved Middelhavet
med Rhônedalen som vestlig Grændse buer sig
omkring Norditalien og det adriatiske Hav og
med Donauegnene som nordøstlig Grændse gaar
ind paa den græsk-tyrkiske Halvø, hvor de
fortsættes i denne Halvøs to Bjergkjæder: de græske
Bjerge i Syd oa Balkan i Øst. Alperne, der
ligger mellem 43° og 48° n. Br. og 22° og 34°
ø. L. og har et samlet Fladeindhold af 4,500
Kv.mil, danner ingen sammenhængende,
fortløbende Kjæde, men bestaar af en Forbindelse af
flere Fjeldgrupper. Deres Brede udgjør 20—40
Mil og Længden 150 Mil. I Nord skraaner de
jevnt af mod det schweiziske og sydtyske Høiland;
i Syd styrter de brat ned mod Norditaliens
Lavland. Efter Beliggenheden deles Alperne i
følgende 3 Hoveddele: 1) Vestalperne, der bestaar
af Sjøalperne, de kottiske og de grajiske
Alper og strækker sig fra Middelhavet til
Montblanc; de sender talrige Forgreninger mod Vest
ind i Frankrige. Middelhøiden er 7,500 Fod.
De høieste Toppe er Mont Pelvoux de Vallouise
(ca. 13,000 Fod), Mont Viso og Mont Cenis.
2) Midtalperne (Centralalperne), Systemets
høieste og mægtigste Bjergmasse, der fra
Montblanc strækker sig i østlig Retning til
Dreiherrnspitz (30° ø. L.). De deles i de egentlige
Centralalper, Nordalperne og Sydalperne, af hvilke hver
atter danner flere Forgreninger med særskilte Navne.
Middelhøiden er 8,800 Fod. Af de vigtigste
Høidepunkter mærkes: Montblanc paa Grændsen af
Vestalperne, Europas høieste Fjeld, 15,300 Fod;
Mont Rosa (15,000 Fod), St. Bernhard, Simplon,
St. Gotthard, Jomfruen, Finsteraarhorn,
Schreckhorn og Munken, alle over 13,000 Fod, samt
Ortlespitz i Sydalperne, 12,400 Fod. 3)
Østalperne, den bredeste og laveste Del af
Bjergmassen, breder sig fra Dreiherrnspitz som en Vifte
mod Nordost og Sydost; de deles i de noriske, de
karniske og de juliske Alper. — Alperne danner en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
