Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Angelsaksiske Love ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anglikanske Kirle
sey. 1828 og 1831—33 var han Vicekonae i
Irland. D^d 1854.
Anglikanske Kirke eller episkopale (bi
skoppelige) X i r k e kaldes den protestantifle Stats
kirke : England og Irland; den tceller omtrent
18 Millioner Bekjendere, fornemmelig i England
og Wales. Den anglikanske Kirke blev grundet as
Kong Henrik den ottende, som 1534, paa Grund
af en Tvist med Paven, erklcrrede den engelske
Kirke for uafhcrngig af Romerkirken og gjorde sig
selv til dens geistlige Overhoved. Hans Reform
verk blev fortsat as Erkebisp Cranmer af Canter
bury. Under Edvard den sjette (1547—53) og
Elisabeth (1558—1603) blev den nye Kirkeordning
endelig fastflaaet og stadfestet. Den anglikanske
Kirke indtager en Mellemstillina mellem Katho
licismen og Protestantismen. I sin Bekjendelse,
der indeholdes i de 39 Artikler, som 1563 ved
toges paa en Synode i London og 1571 stad
foeftedes ved en Parlamentsakt, har den mest Lig
hed med den Kalvinft-reformerte Kirke, medens
den i Ritus (Kirkestikke) ncrrmer sig den katholste.
Erkebispen af Canterbury er Kirkens tMeste Em
bedsmand og Rigets øverste Peer (Lord). Han
kroner Kongen, har Rang og Sade lige med
kongelige Prinser og har 21 Bisper under sig.
Erkebisperne og Bisperne danner det Were Preste
fiab. Den anglikanske Kirke har i lang Tid ud
mcrrket sig ved sin Ortodoxi. I den sidste Tid
har den delt sig i 3 Partier: det h^ikirkelige,
det lavkirkelige og det bredkirkelige.
Angloamerikanere, de Indbyggere af Nord
amerika, som er af engelsk Herkomst.
Angola. Landfkab i Nedreguinea paa Vest
kysten as Afrika, ca. 5,360 Kv.nnl stort med 2—3
Millioner Indbyggere. Det gjennemstrMmes af
flere Floder, af hvilke de vigtigfte er Koanza, Bengi
og Dande. Landet er rigt paa Produkter af Mine
ral-, Plante- og Dyreriget. Angola er et portugisisk
Lydrige; men Portugisernes Indflydelse er forresten
ikke stor udenfor de befcrstede Steders Omraade.
Angolatroe (afrikanfl Sandeltrcr), et Farvetroe
fta Vestafrika.
Angollala eller Ang olalla, Hovedstad i Riget
Schoa i Abessinien, 4,000 Indb.
Angora, Oldtidms An lyra. By i den tyr
kiske Provins Angora i Lilleasien; 40,000 Indb.
Storartet Ovdret af Angoragjeder, af hvis
Uld fabrikeres de fineste Tpier; 1 Million Pund
raa Uld udftres aarlig. 1402 vandt Timur (Ta
merlan) her en Seier over den tyrkiske Sultan
Bajesid den fyrste.
WAngoragjed, Angorakat og Angorakanin
(Silkehare), er Afarter af den almindelige Gjed,
Huskat og Kanin; de udmcerker sig alle ved sine
lange silkeblM Håar. Deres Stamland er Egnen
om Angora; Forftg paa at forflytte dem til andre
Steder har sjelden villet lykkes.
Angornu, By ved TsadWen i Bornu i Mellem
afrika; betydelig Handel og talrig beftgte Mar
keder; 30,000 Indb.
Angostura, By i Venezuela i Sydamerika
ved Floden Orinoco; 7,000 Indb.
Angoulsme (udt. Anggulaem), By i det franske
Departement Charente, ved Floden Charente;
26,000 Indb. Byen er Seede for en Biskop.
Angoulsme (udt. Anggulaem), 1) Charles de
Valois, Hertug af, f. 1573, ucegteSM af Frank-
Angreb
riges Konge Karl den niende, udncevntes 1580 til
Storprior af Frankrige, deltog i Begyndelsen af
Henrik den fjerdes Regjering i en Sammen
svergelse mod denne og blev 1604 dMt til Dfl
den. Han blev ftrst benaadet med livsvarigt
Fengsel og 1616 frigiven; 1619 ophfliedes han
til Hertug af Angouleme og tjente siden Kongerne
Ludvig den trettende og fjortende som dygtig
Kriger og Diplomat. DFd 1650. — 2) Louis
Antoine de Bourbon, Hertug af, f. 1775, Dauphin
(fransk Kronprins) fra Faderens, Karl den tiendes,
Tronbestigelse oy til lulirevolutionen 1830. Under
Omvcrltnmgen : 1789 udvandrede han, og Mede
sig 1792 i Tyskland i Spidfen for et Emigrant
korps. 1799 egtede han i Mitau sit SMn
barn Maria Theresia, eneste Datter af Ludvig den
sextende og Marie Antoinette. 1814 rykkede han
med Englomderne over Pyreneerne md i Frank
rige og udraabte i Bordeaux Ludvig den attende
som Konge. Ved Napoleons Tilbagekomst fra
Elba 1815 sik han Kommandoen over den Hoer,
der sendtes mod Keiseren, men blev forladt af
Tropperne og fangen. 1823 anftrte han den
spanske Hoer, som omstyrtede Spåmens fri For
fatning, og under Restaurationen i Frankrige var
han en HovedstMe for Reaktionspartiet. Efter
lulirevolutionen gav han 2den August 1330 til
ligemed Faderen Afkald paa den franske Krone til
Fordel for Greven af Chambord og fulgte Karl
den tiende i Landflygtighed. DFd t Giirz 1844.
— 3) Hans Gemalinde, Maria Therefia Char
lotte, Hertuginde af Angoulsme, hvem
Napoleon kaldte «den eneste Mand i hendes Sloegt",
blev fM 1778 i Versailles, holdtes fra 1792
fangen i Temple og blev 1795 udverlet mod nogle
franske Conventsmedlemmer, som General Du
mouriez havde overgivet til Vfterrigerne. Hun
var kraftig, ultraroyalistisk og klerikal. Dch 1851
i Frohsdorf ved Wien.
Angoy, Landstad paa Vestkysten af Afrika
mellem Kongoflodens Munding og Belefloden,
med portugisiske og hollandske Handelsfaktorier.
Angoza, Landflab paa Mofambiquekysten i
Vstaftlka, staar under portugistst OverhKhed til
ligemed AngozaMrne, der, 24 i Tallet, ligger
langs Kysten.
Angra (do Heroismo). befastet By Paa Syd
kyften af Ven Terceira; 18,000 Indb., Hovedstad
for de Azoriske Ber.
Angra dos Reys (udt. Reis), SjMao i den
brasilianske Provins Rio Janeiro, ved Angra
bugten; 4,000 Indb.
Angreb kaldes i Militcrrsproget en Harafde
lings Fremrykken for at fordrive en fiendtlig Krigs
styrke eller tvinge en Fcrftning til Overgivelse.
I aaven Mark kan Angrebet rettes mod den
fiendtlige Hcrrs Centrum, Fftie eller Ryg; lige
saa har man Hoved- og Biangreb, skjult Angreb
og Skinangreb, det sidste for at lokke Fienden til
at blotte sig paa et Sted, hvor Hovedangrebet stal
rettes mod ham. En Fcrftning angribes ved
Indeslutning, Bombardement og Storm eller
formelig Beleiring, hvorunder man ved LMegrave
arbeider sig md mod Foestningen. Angreb s°
front er den Del af en Festning, mod hvilken
Angrebet rettes. Angrebsvaaben, de Baaben,
som benyttes til Angreb, i Modscrtning til Doek
vaaben, der alene tjener til Forsvar eller Barn.
57
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
