Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anio ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anio
Amo, nu Aniene eller Teverone, Biflod
til Tiberen. falder i denne ovenfor Rom.
Anis, Frugten af en i Syrien og Wgypten
forekommende Plante, riwpmslla, der
ogfaa dyrkes i flere Lande i Europa. Anis har
en behagelig Lugt og Smag og anvendes i Kon
ditorierne og i Medlemen; af den udvindes ogfaa
en atherist Olie, Anisolie, og Anisessens.
Stjerneanis, FrM af et Tra (Anistraet), der
voxer : Kina; den har en lignende Anvendelse
som almindelig Anis, men finere Lugt og .Smag
end denne.
Anjala- Forbundet, et Forbund, som 1788
stiftedes af 113 fvenste og sinste Officerer i Leiren
ved Anjala, for at tvinge Kong Gustav den tredie
til at slutte Fred med Rusland. Da Komplottet
opdagedes, blev Lederne henrettede, eller de maatte
flyate ud af Landet.
Anjengo (udt. Andsjengo), By i den engelske
Vasalstat Travancore i Forindien.
Anjer eller Anger (udt. Andsjer), By paa den
hollandske B Java, ved Sundaftrcedet, 3,000 Indb.
Anjou (udt. Angsju), tidligere Grevstab i det
vestlige Frankrige, omtrent det nuvcrrende Departe
ment Maine et Loire, ca. 160 Kv.mil med V2
Million Indb. Anjou kom 1154 idm engelske
Krones Besiddelse, men tilbagerobredes af Frank
rige 1204 og ophfliedes 1356 til HertugdMme.
Efter i en Tid at have tillM dm yngre Lime
af Huset Anjou, der tillige indehavde Neapels
Trone, blev det i 1481 igjen forenet med Frank
rige, og «Hertug af Anjou" blev siden kun en
Tttel for franske Prinser.
Anjo« (udt. Angsju), Lars Anton, f. 1803 i
Upland, blev 1845 Professor i Theologi ved Uni
versitetet i Upsala og var 1855—59 Kirkeminister,
hvorefter han udnavntes til Biskop i Visby. Han
har indlagtsig Fortjeneste som theologist Forfatter,
isar af kirkehistoriske Verker.
Anjuan (udt. Anhuan) ogsaa Andschuan
eller Johanna, en af KomoroFerne i Mosam
biquestradet ved Sydafrikas Vstkyst, 6 Kv.mil stor
med 12,000 Indb. Hovedstad Makhadu.
Ankel, se Ben.
Anker, et svart Redskab af Jern, der tjener
til at holde Skibe fast, i hvilken Hensigt det fires
ned ved Bongen og med en af sine to udstaaende
Arme (Fliger) borer sig ned i Bunden. Ankeret
er stMe eller mindre efter Skibets Størrelse og
saftes til en Kjetting eller et Tong i en Ring :
den Me Ende af Ankerlaggen (den opstaamde
Jernstang mellem Fligerne, forsynet under Ringen
med en Tverstang: Ankerstokken). Et Skib
siges at gaa til Ankers eller at lade Ankeret
falde, naar det efter en Seilads vil lagge sig
stille paa en Havn eller Red, medms det letter
Ankeret, naar det skal gaa under Seil. — Anker
bFie, en stor hul Kugle af Jern eller Tra, som
liyger for st eller flere Ankere og er forsynet med
Ringe, hvori Skibene kan faste sine Touge. —
Ank er g rund, Havbund af den Beskaffenhet», at
Ankeret kan hage sig fast. — Ankerspil, en
Heiseindretning paa et Skibs Fordak, som ved at
dreies rundt vinder Ankerkjettingen omkring sig,
hvorved Ankeret luftes fra Bunden. — At kappe
Anker vil sige at overhugge Ankertouget eller
stikke Kjettingen fra sig, hvilket man bliver nM
til, naar Ankeret sidder fast i Bunden eller der
Anker
Paa Grund af Storm ikle gives Tid eller Anled
ning til at heise det. — Anker kaldes ogsaa et
Jernstykke, som lagges til en Magnets Poler for
at bevare disse. — Anker, et lidet Fustage for
stydmde Varer, der rummer 40 Potter.
Anker er Navnet paa en af Norges mere
fremtradende Familier, der har sit Udspring fra
Bothwida-Slagten Anchar til Agnhammar i
Vermland, som havde levet der siden Midten af
det 15de Aarh. og 1625 erholdt Sade paa det
svenske Ridderhus. — Erik Ancker, f. 1646,
Familiens norske Stamfader, flyttede 1667 fra
Sverige til Kristiania og d^de der 1699 som vel
staaende Handelsmand. — Kristian Ancker,
foregaaendes SMnesM, f. 1711, d. 1765, rig
Handelsmann og titular luftitsraad i Kristiania,
hvor han byggede det faakaldte Pala. — Bernt
Anker, sidstnavntes SM, f. 1746, blev 1761
Student i Kjpbmhavn og foretog derefter med
sine to Brødre en tangere Udenlandsreise. Uden
rigsminifterm, Grev Bernstorff, tilbad ham Posten
som Legationssekretar i Paris; men hans Moder
bedagede ham 1767 til isteden at overtage Besty
relsen as hendes vidtlMge Handelsforretninger.
Fra 1783 drev han Forretninger for egen Reg
ning og blev ved sit lyse Hoved og sine kloge og
driftige Spekulationer Norges rigeste Mand. Han
eiede 5 af Norges Bergverker, 146 af Landets
faste Eiendomme og havde 40 Skibe paa SjFen,
ligesom han var den ftrfte norske Reder, som
udrustede Oftindiefarere. Han gjorde sig meget
fortjent af Bergverks- og Fabrikdriftens Opkomst
og bidrog betydelig til at fremme Tralastproduk
tionens Udvikling samt til Handelens Opkomst
i det hele. En vasentlig Del af sin store For
mue anvendte Bernt Anker til fadrelandske og
vidmskllbelige Biemed. Som Kunsters og Viden
skabers Beskytter er han i Norge naften ene
staaende; han holdt selv Forelasninger over natur
videnstabelige Emner og arbeidede paa det ivrigste
for Oprettelsen af et norsk Universitet. Det nu
varmde Pala, Krigsskolens Gaard m. m. skjan
kede han Staten. 1778 fik han Tilbud om at
overtage Finantsministeriet efter Grev Schimmel
mann, men afstog det. Bernt Anker har efter
ladt sig ikke faa haandflrevne Arbeider, hvilke op
bevares paa Kj^benhavns Universitet. Han var
Medlem af Videnskabsselskaberne i Trondhjem,
Stockholm og London. Han dche barnløs 1805
i Kjf<benhavn og efterlod sig en efter den Tids
Forhold meget betydelig Formue, der ifølge hans
Testament skulde holdes samlet og bestyres som et
Fideikommis og isar anvendes tll bedste for for
stjellige offentlige Viemed. Det Ankerfle Fidei
kommis" havedes 1819. — Peder Anker, dm
forriges Broder, f. 1749, studerede ved Køben
havns Universitet og efter Tilbagekomften fra en
Udenlandsreise tillige i Upsala, hvor han isar
beftgte Linnes Forelasninger. Tilligemed Bro
deren blev han 1778 optagen i den danske Adels
stand. Peder Anker indehavde fiere vigtige Embeder
og Ombud i sit Fadreland. 1788 udnavtttes han
til Generalkrigskommissar, 1789 til General-
Veiintendant i Akershus Stift, hvilket Embede
han beftyrede i 11 Aar uden at modtage nogm
LM as Staten. Han gjorde sig meget fortjent
af Kommunikationsvasenets Uovikling; Hoved
veiene over Dovre og Filefjelo skyldes saaledes
59
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
