- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
67

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Antiphon ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Antonello
i tangere Tid Wte Proces. Aftpellatiousretteu
i Rom gav dog ikke hendes Fordring Medhold.
Antonello fra Messina, italiensk Maler, f.
1414, d. 1493, har stor Betydning for den ita
lienske Malerkunsts Udvikling, da han forn Elev
af Joh. van Eyck indftrte det flanderske Oliemaleri
til Venedig.
Antoninus, Navn paa 2 romerske Keisere.
1) Antoninus Pins, f. 86 e. Kr., AdoptivsM
af Keiser Hadrian, hvem han fulgte paa Tronen
138. Hans Regjering var mild, fredelig og spar
sommelig. Paa Grund af sin LErbMghed og
Kjcrrlighed for Hadrians Minde fik han Tilnavnet
Pins. Han var barnløs og adopterede til sin
EfterMger 2) Antoninus Marcus Aurelius,
almmdelig kaldt Mark Aur el, en af de crdlefte
af alle romerste Keisere. Han var f. 121 e. Kr.,
besteg Tronen 161, ftrte seirrige Krige med Parther,
Germaner og Markomaner og dflde 180 i Vindo
bona (Wien). Trods de mange og store Krige,
han fMe, fik han dog Tid til at forbedre Rets
vasenet og Forvaltningen. Mark Aurel var en
Tilhcrnaer af den stoifle Filosofi og strev selv et
filosofisk Verk Paa Grcrfl: »Selvbetragtninger".
Paa Grund heraf fik han Tilnavnet Filosofen".
Senatet lod til hans 3Ere opreise den Antoninus-
Me, der endnu staar paa Piazza Colonna i Rom.
Antonio, San, eller Antao, den nordligste
as det Granne Forbjergs (Kapverdiste) Ver i At
lanterhavet, tillMer Portugiserne. Den har et
8,000 Fod HKt Keglebjerg og er vandriq og
ftugtbar. 15,000 Indb.
Antonius, Marcus, romerfl Triumvir, f. 83
f. Kr., valgtes Aar 50 til Folketribun, underst^t
tede kraftig Caesar og blev 44 tilligemed denne
Konsul. Efter Coesars Mord forstod han behcrndig
at tilvende sig Magien i Rom og ophidsede Folket
til Hevn mod Republikanerne. Efterat han af
Senatet var erklcrret for Fcrdrelandets Fiende,
blev han 43 overvunden ved Mutina, men for
enede sig med Lepidus og Octavianus til det
blodige og berygtede Triumvirat af Aaret 43.
Da Triumvirerne havde overvundet de sidste styg
tede Frihedsvenner, Brutus og Cassius, lunde de
dele den romerste Verden mellem sig. Lepidus
blev imidlertid snart udMt af Forbundet, hvor
efter Octavian fik Occidenten eller Vefterlandene
og Antonius Orienten. Hos LEgyptens ligesaa
stinne som letfcrrdige Dronning Kleopatra hen
gav nu Antonius sig til et uvcerdigt Liv i øster
landsk Pragt og Vellevnet i Alexandria, idet han
forfkjch sin Hustru Octavia, Octavians SMer.
Dette ledede til et Brud mellem begge Medbei
lerne. Antonius blev overvunden i SMaget ved
Aktium 31 f. Kr. Han drcrbte sig felv, og Oc
tavian blev Romerrigets Eneherster under Navnet
Augustus.
Antonius af Padua, f. i en adelig Slcrgt
1195 i Lissnbon, Franciskanermunk, forkyndte
Kristendommen for Maurerne i Afrika; d. 1231,
opMet til Helgen 1232.
Antonius den hellige, Munkevcrsenets Fader,
f. 251 ved Heraklea i Vvrecrgyptm, bortgav al
sin Formue til de Fattige og levede fra 285 som
Eneboer i den agyptifle Arken. Rygtet om hans
Hellighet, udbredte sig i vide Kredfe, og flere fulgte
hans Erempel. Eneboerne blev Munkenes For
lpbere. Antonius forlod sinVrken to Gange: 311
Anunb
for at triste de Kristne under Maximius Forfølgelse
og 351 for at bekjcrmpe Arianerne. Han djjde
356 over 100 Aar gammel.
Antoniusorden (den hellige Antonius’s Hospi
talsbroderstab), en Forening af Lcrgmcend til Pleie
af Syge, stiftet af en stanst Adelsmand 1095.
Den blev 1218 en egentlig Munkeorden og for
enedes 1774 med Maltheserordenen. Medlemmerne,
Antonibr^dre, Antoniherrer eller Antoni
ter, bar en sort Kappe med et blaat Halvkors i
Form af et 1> Antonikorfet. Denne Orden
havde ogsaa et Kloster paa Hamar og senere et i
Bergen.
Antraigues (udt. Angtraeg), Emmanuel Louis
Henri, Grev d’, f. 1755, stanst Publicist og poli
tisk Partigjcrnger, stuttede sig 1788 til de frisin
dede Anskuelser, men forsvarede efter Revolutio
nens Udbrud Arveadelen og blev Bourbonnernes
politifie Agent i Üblandet. 1803 traadte han i
russisk Tjeneste, men forraadte 1807, for god Be
taling, til England de hemmelige Artikler i Til
sttertraktaten af samme Aar. Han blev myrdet
1812 i Ncrrheden af London.
Antrim (udt. TGntrim), Grevflab i den irste
Provins Ulster, 54Kv.mil stort med 420,000 Indb.
Det er fuldt af Bjerge og Sumpe. Ved Nord
kysten ligger den saakaldte Risedam (ftiant» 0»u
8«w»7). Den vigtigste By er Belfast.
Antuco, virksom Vulkan paa Anderne i Chili,
ca. 8,000 Fod hpi. Ved dens Fod ligger Ind
sjj^en La Lajo.
Antvorsrov, forhen rigt lohanniterkloster paa
Sjelland, stiftet af Valdemar den store ca. 1177.
Antwerpen (stanst Anvers, udt. Angvaer), By
i Belgien, ved Floden Scheldes Mre Bred, er
Belgiens vigtigste Sjøhavn og Hovedvaabenplads.
Den danner Knudepunkt for fiere vigtige Jern
banelinjer, har betydelig Fabrikdrift, Skibsfart,
Handel og 145,000 Indb. Af Byens mange pragt
fulde Bygverker mcrrkes: Kathedralkirken (fra det
14de Aarh.) med et 440 Fod HM Taarn, hvori
et Klokkespil, der lader sig HM ved hvert Time
stag, samt herlige Skulpturarbeider oa Malerier;
Bprsen, den crldste i Europa, Raadhuset, Rubens
Mindesmcerke, Krigs- og Handelshavnm med et af
Napoleon den fyrste 1804 anlagt Bassin, der rum
mer 400 Skibe, m. fl. Antwerpen er Seede for
en Biskop og har mange videnstabelige og Kunst
anstalter samt talrige Den har lidt
meget ved hyppige Beleiringer: 1576 og 1585 af
Spanierne, 1746 og 1792 af Franftmcrndene,
1793 af Bsterrigerne og 1794 og 1832 atter af
Franfimcendene. Størst Skade for Byens Handel
bevirkede dog Afstaaelsen af Scheldeftodens Mun
dmg til Holland 1648; mm efter Belgiens og
Hollands Forming 1815 begyndte Byen at hcrve
sig til stor Velstand og Rigdom. De nye Fest
ningsverker, der er anlagte istedenfor de aldre,
aM Antwerpen til en Fcestning af ftrfte Rang. —
Antwerpen, belgisk Provins, 50Kv.mil stor med
523,000 Indb. for det meste af flamsk Herkomst.
Anund, Konge i Upsala, SM af Kong Ingvar
og Fader til Ingjald Illraade. Han ryddede
Skove, bebyggede Pde Strakninger og br^d nye
Veie, hvorfor han blev kaldt Braut-Anund. —
Anund Jakob, SM af Olaf Slotkonung, blev
af Folket, der var misfornKet med hans Faders
Regjering, kaaret til dennes Meokonge 1019. I
67

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0069.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free