- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
72

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aquila ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aqnilll 72 Arabien
fra Hebraist til Grafi. Hans Overscrttelse blev
paa Grund af den Wiagtighed, hvormed han havde
fulgt Grundtextens Ordlyd, af Inderne foretruNen
fremfor den af de 70 Fortolkere givne. Nu er der
kun Brudstykker af den tilbage.
Aquila, 3°h. Kaspar, f. 1488, d. 1560, tyst
Prest, hedte egentlig Adler, bekjendt forn Luthers
Medhjelper, isar ved Oversettelsen af Bibelen.
Aquileia eller A glar, en gammel By i Illy
rien, i Oldtiden en af de romerfle Keiseres Hoved
fcrftninger og en betydelig HandelSplads, blev øde
lagt af Attila 452 og har nu kun 1,800 Indb.
Den staar i Forbindelse med Adriaterhavet ved
en feilbar Kanal og har en gammel Domkirke i
Rundbueftil.
Aquitanien, en af de fire romerfie Provinser
i det gamle Gallien, mellem Sevennerne, Ga
ronne, Atlanterhavet og Pyrenaerne. Landet,
som f?lr sin Erobring af Romerne var beboet
af iberiske Folkestammer, blev 419 besat af Best
gotherne, der gjorde Tolosa (Toulouse) til Hoved
stad; men efter Slaget ved Poitiers maatte disse
allerede 507 asstaa det til Chlodevig, Frankernes
Konge. 769 blev det erobret af Karl den store,
som 781 oplMede det til et Kongerige under sin
SM Ludvig den fromme. Derefter stod det under
ncrften uafhcengige Hertuger, indtil det 1137 under
Navnet Gny en ne forenedes med Frankrige, men
kom allerede 1152 under den engelske Krone. Efter
langvarige Krige blev Landet endelig 1451 under
Karl den syvende for ftedse forenet med Frankrige.
Aquoedukt, se Bandlednmg.
Ar kaldes den Dannelse as en hvidagtig, fast
Bindevav, som tjener til at hele Såar i Hud,
Slimhinder, Sene-, Muskel- og Bindevav. Arret
er meget sparsomt forsynet med Blodkar og Nerver
og har derfor mindre Livskraft end Legemets nor
male Vcev.
Ara, en PaftegFeart, som hMer hjemme i
Sydamerika og udmarker sig ved sin Størrelse
og pragtfulde Fjerbekladning.
Arabesker, Ornamenter, hvortil alene Former
fra Planteriget er benyttede. Navnet Arabesker
skriver sig fta, at denne Maade at forsire paa
har sin Oprindelse fra Araberne, hvis Religion
forbud dem i Forstringer at fremstille Billeder af
Dyr og Mennesker. Saavel Grcrkeme som Ro
merne har imidlertid ogsaa kjendt denne Orna
menteringsmllllde, men deri ogsaa indflettet Af
bildninger af Mennester og Dyr.
Araoten, af Tyrker og Perser kaldet Arabi
stan, en stor HalvF i det sydvestlige Asien, i
Sydoft, Syd og Sydvest omgiven af den Persiske
Bugt, det Arabiske Hav og det R)jde Hav, i Nord
og Nordost begrcendset af Syrien og Mesopota
mien og i Nordvest tidligere landfast med Afrika
ved lordtangen ved Suez. Arabien danner med
Hensyn til Beliggenhet,, Beboere og Produkter Over
gangs-og Forbmdelsesleddet mellem Afrika og Asien.
Det er omkr. 50,000Kv.milstort med ca. 5 Mill. Indb.
Den arabiske HalvF danner et ved Brkener og Have
afsondret HMand, som i det Indre hcrver sia til et
4-5000 Fod HM Steppeland, der i Afsatser sanker
sig ned mod Kysterne og ved disse danner det saa
kaldte Kystland. Det mdre Høiland opfyldes af
Njjgne Kllppemasser, som tildels naar en HMe
af indtil 9,000 Fod. I Nordvest hcrver sia Sinai
til 8,170 Fod og H ore b til 7,030 Fod. — Arabien
er fattigt paa rindende Vande og har isse en eneste
Mrre Flod; i Regntiden flyder utallige Bcrkke
gjennem de saakaldte Wadis(Fordybninger) mod
Kysterne. Eufrat berMer Udkanten af den syrifi
arablste Vrken. Den eneste betydelige IndM er
Salome-Sj^en, som optager Floden Sayl. —
Kkmatet er overordentlig hedt og tflrt og Himmelen
omtrent bestandig ftyfri. I det Indre er dog Nat
terne ofte meget kolde. Regn falder sjelden, men er
stattes ved ngelig Dug. Stirre Skove findes ikke;
! Kystegnene er enkelte Strcrkninger bevoxede med
Smaakrat. De sydlige, terasseformige Landflaber
er denmod meget frugtbare, isar det sydvestlige
saakaldte ulykkelige Arabien" (Yemen). Herlige
Palmer, Tobak, Indigo, Kaffe og mange forskjel
lige Krydderurter vorer her i rig Overflod. Af
Dyreriget er den arabiske Hest berMt for sin
SkjMhed og Hurtighet». Desuden sindes Kamelen
og LEflet (ogsaa disse er af bedre Race end andre
Landes), Strudsen og flere vilde Dyrearter. —
Af Mineralriget er Jern, Kobber, Bly, Svovl,
lordbeg, Stensalt, Agat oa adle Stene, som Kar
neol og Onyx, de vigtigste Frembringelsen —
Arabiens Befolkning, Araberne, lMer til den
semitifie Folkecrt. Fremfor alle Asiater udmcerker
de sig ved Kraft, Begavelse, Frihedskjcrrlighed,
Stolthed og Mod. Størsteparten lever patriarkalsk
som vandrende Nomader (Beduin erne); en Del
er fastboende og erncrrer sig ved Handel eller
Agerbrug (Hadesi og Fellahs). Ogsaa IMr
og Indrer lever som Handelsmcend mellem de
egentlige Arabere. Handelen, der omfatter alle
Landets Produkter, er meget livlig. Foruden de
ovenfor ncevnte Frembringelser udftres: Dadler,
Bomuld, Wgelser, Myrrha, Gummi, Manna,
Senepsblade og Perler (fra den Persiske Bugt).
— En samlet Stat har Arabien aldrig vceret; de
enkelte Stammer har dannet selvstendige Sam
fund med et Overhoved, som dels kaldes Emir,
dels S ch e i k eller Imam. Vestkysten staar under
tyrkisk OverhKhed; men de regjerende Smaa
fyrster, saasom Scheriffen af Medina, Storscheriffen
af Mekka, Imamen af Sana o. fl., er i Virke
ligheden uafhcrngige. Paa Sydkyften har Eng
land besat Aden. De vigtigfte Byer er: de hel
lige Stader Mekka og Medma, desuden Mokka,
Maskat og Aden. Arabiens magtigste enkelte
Statssamfund er Sultanatet af Maskat i Oman.
— Arabiens Historie f^r Muhamed er meget dunkel.
Arabernes egne Sagn omtaler, at Urindvaanerne
nedstammer dels fta Kathan, en Efterkommer af
Sem, dels fta Ismael, Abrahams SM. De
enkelte Landflabers Fyrster (Tobba) tilhMe Ka
thans Stamme, af hvilken Himjariternes Dynasti
opstod, der i 2,000 Aar stal have hersket over
Yemen. Ingen af de Merlandfle Erobrere for
maaede at underkaste sig Araberne. Alexander
den store havde foresat sig at gjf<re et Tog ogsaa
til Arabien, men t>Be forinden; den ved hans
DFd opstaaede Forvirring i hans Rige benyttede
mange Araberftammer til at underkaste sig flere
af hans asiatiske Provinser. Den romerfle Keiser
Trajan gjorde 107 e. Kr. et Tog mod det Indre
af Arabien, men formaaede kun at holde Fyrsterne
ved Nordkysten i en vis Afhangighed. — Allerede
tidlig fandt Kristendommen mange Tilhangere i
Arabien; Biskopsmenigheder dannedes under Me
tropoliten i Boftra. Efter Jerusalems Bdelag«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free