Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arago ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arbeide
Radschputana og danner Bandstillet mellem Ganges,
det Arabiske Hav og Indus.
Arbeide er en Anvendelse af Sjelens eller
Legemets Evner og Krafter paa at udrette -eller
frembringe noget. Kun sjelden vil den aandelige og
den legemlige Virksomhet» vare lige fremtredende.
Arbeidet kan derfor deles i Aandsarbeide og
i legemligt Arbeide. — Arbeider, enhver, som
ndfFrer et Arbeide, legemligt som aandeligt; i den
almindelige Sprogbrug benyttes Ordet hovedsagelig
kun om den, der beskjeftiger sig med og s^ger sit
Livsophold ved legemligt Arbeide, hvorved det isar
kommer an paa legemlig Styrke og Duelighed,
medens den aandelige Virksomhet» er mindre frem»
trådende. Arbeiderne i den sidste Betydning udgj^r
Arbeiderstanden, som i ethvert Samfund dan
ner den talrigste Samfundsklasse. For at fremme
Arbeiderftandens Oplysning og Dannelse oprettes
derivor Tid talrige Arbeiderforeninger eller
Arbeidersamfund, hvor der gjennem folkelige,
belarende Foredrag, Samtaler og Diskusstoner og
gjennem god og underholdende Lasning af for
skjellig Slags bydes Arbeiderne Anledning til at
samle Kundfkaber og udvikle sin Aand. De isar
blandt Arbeiderne i store Fabrikbyer Paa Grund
af trange og usunde Boliger herskende Sygoomme,
Urenlighed og deraf følgende store Dødelighet», har
i den senere Tid sM til Oprettelsen af Arbeider
boliger, d. e. store Bygninger, som helt <r ind
rettede til Beboelsesleiligheder for Arbeiderfamilier.
For en billig Leie kan disse i Arbeiderboligerne faa
sunde, rene og luftige Vcrrelser. Erfaringen har
vift, at dette har vcrret til Gavn for Arbeiderne
ikke alene i fysisk, men ogsaa i moralsk Henseende.
— Arbeiderbolag eller Samlag, Foreninger af
Arbeidere, ncermest l den Hensigt i gode Tider at
tvinge Arbeidslønnen op og i daarlige Tider at
staffe Medlemmerne stadrgt Arbeide mod en vis
Procent af Udbyttet i ArbeidslM. — Arbeids
lønnen, den Betaling, Arbeideren modtager for
sit Arbeide; den beregnes enten som DaglM eller
ester Akkord, d. e. en bestemt Betaling for en vis
Sum Arbeide, uanset hvor lang Tid det har med
taget. Arbeidslønnens HFide bestemmes af Til
bud og EfterspFrgsel. Tilbudet er den ledige
Arbeidskraft, EfterspFrgselen den Mangde Ar
beide, som forlanges udfM. Tilbudet afhanger af
Arbeidernes Antal, Efterfp^rgfelen af den fri Ka
pital. Arbeidslønnens laveste Grcrndse er, hvad
Arbeideren behMer for at kunne leve. Arbeider
sp^rgsmaalet eller SpFrgsmaalet om, hvor
ledes Arbeidernes Livsvilkaar paa en almindelig
og varig Maade kan forbedres, er nasten ligesaa
gammelt som Arbeidet selv, men har isar i vor
Tid trangt sig frem i Forgrunden, navnlig i de
store Fabriklande. I det gamle Rom var Kampen
mellem Patricier og Plebeier den betydeligste indre
Kamp i Romerstaten; det var ArbeiderWrgsmaalet
i den Tids Skikkelse. Endnu er Lesningen lige ncrr.
Mange, iscrr Kommunister og Socialister, ftger
Aarsagerne til Arbeidernes slette Livsvilkaar i den
nuvcrrende Samfundsordning, som de derfor ftrcrber
at omstyrte. Men deres Meninger viser sig ved en
narmere Prøvelse at verre uholdbare, idet det kan paa
vises, at Arbeidernes Kaar kun vilde forvcrrres, om
disse Meninger gik igjennem, oy de enkelte praktifie
Forsjjg, man har havt Anlednmg til at fe, er al
deles mislykkede. — Arbeidsanstalter taldes i
Arbois
Norge offentlige Arbeidshuse, hvor L^sgjangere as
begge KjM indsattes paa kortere eller tangere Tid
og’ ved Tvang holdes til forskjelligt Slags Ar
beide.—Arbeidsindstilling eller som det med
et engelsk Udtryk hyppigst bencrvnes Strike", er
en massevis Nedleggelse af Arbeidet, isar ved
store industrielle Anlag, i den Hensigt at tvinge
Arbeidslønnen op.
Arbeidsmengden maales i Mekaniken med
Produktet af den overvundne Modftand og gjennem
ftbne Vei.
Arbeidsftrym kalder man i den elektriste Tele
grafi en elektrisk StrFm, der sendes ind i Telegraf
leoningen for at frembringe det telegrafiske Skrift
tegn.
Arbela, gammel By i det Mlige Assyrien, ved
Tigris, historisk bekjendt ved at Alexander den store
i Byens Narhed (ved Gaugamela), seirede over
Perserkongen Darius, 331 f. Kr. Byen heder nn
Arbil, har 6,000 Indb. og tilhører det astatist
tyrkifke Vilajet Bagdad.
Arbitrage (udt. Arbitrasj), 1) en Boldgifts
mands Kjendelse. 2) I Handelssproget betegner
Ordet dels dm Bexeloeregning, efter hvilken en
Kjßmant» fordelagtigst afbetaler en Gjeld paa et
fremmed Sted eller inddrager en saadan, eller i
det hele taget salger og kj^ber Verler fordelagtigft.
Vexelarbitrage, kaldes den Beregning, efter
hvilken man benytter denne eller hin Pengesort,
for fordelagtigft at gj^re en Forretning. Endelig
kaldes selve den beregnede Spekulation eller Vexel
operation Arbitrage.
Arbitrær, vilkaarlig, efter Godtykke.
Arbo, Peter Nikolai, norst Maler, f. i Drammen
1831. Efter at have fuldendt sine akademiske Stu
dier ved Kristiania Universitet begyndte han at
studere Malerkunsten fMst i KjMenhavn og senere
i Dusseldorf, hvor han tog Undervisning hos Pro
fessor Sohn og Slagmaleren Hiinter. Et derpaa
ftlgende tangere Ofthold i Paris udviklede i tM
Grad hans Talent. Arbos mest fremragende Ar
beider tilhører Historiemaleriet; men ogsaa inden
for Portrat- og Genremaleriet har han leveret
betydeligt. I 1866 blev paa den store Udftilling
i Stockholm den fyrste Pris enstemmig tilkjendt
ham for hans store Maleri Balkyrierne", der
findes i Nationalgalleriet i Kristiania. Blandt
hans mest bekjendte Malerier kan foruden dette
navnes: En Slagmark under Trediveaarskrigen"
(1861) i det kgl. Galleri i Stockholm ; Ingeborg"
og ,,AasgaardVreien" (1870), tilhørende National
galleriet i Kristiania.
Arboga, gammel By i Vestmannlano i Sverige,
V2 Mil fra Malaren. Byen var f^r en betydelig
Handelsstad; under Vasatiden residerede fiere af
Sveriges Konger her, og Byen var dengang Scene
for fiere vigtigere politiske Begivenheder. Den taller
nu mellem 3—4000 Indb., har flere stirre mekaniske
og industrielle Anlag og driver ogsaa adskillig
Skibsfart.
Arbogaft, en Franter. romerst Feltherre under
Keiserne Gratran og Valentinian den anden, drabte
denne og indsatte Eugenius til Keiser. Herved
indvikledes han i Krig med Theodosius den store
i det Mromerske Rige og blev slaaet ved Aquileia,
hvorefter han drabte sig selv Aar 394 e. Kr.
Arbois (udt. Arboa), By med Binavl i det
franske Departement Jura. 5,000 Indb.
75
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
