Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Areschoug ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Argos
østlige Frankrige.paa begge Sider af Aisue, som
deler det i det Mlige og vestlige Argoune.
Argos, i Oldtiden Hovedstad i Argolis. Det
nuvcerende Argos, der tildels er opbygget paa
den gamle Stads Ruiner, har ca. 9,000 Indb.
Argoftoli, By paa den jonifle V Kefalonia,
8,000 Indb., god Havn og livlig Handel.
Argot (udt. Argaa), Rotvalfl, et Blandings
sprog, som bruges i Frankrige af Landstrygere og
Tyve, svarende til det saakaldte Skjsiersprog (Kjel
tringlatin), hvormed vore Landstrygere gj^r sig
forftaaelige for hinanden, men som dog ikke maa
forvexles med Tatersproget.
Araout (udt. Argu), Antoine Maurice Apolli
naire, sranfl Greve, f. 1782, fMe et meget bevceget
politisk Liv, Minister fra 1830—84, da han blev
Direktør for Frankriges Bank. Efter Statskupet
1851 overtog han fiere andre vigtige Hverv, idet
han med stor administrativ Dygtighed forbandt
en Politisk HoldningslMed, som forsonede ham
med alle de skiftende Styrelser. D. 1858 i Paris.
Arguelles (udt. Arghueljes), Augustin, f. 1775,
d. 1844, spansk Statsmand, var 1812—14 Medlem
af Cortes og det liberale Partis Leder, blev efter
Ferdinand den syvendes Tilbagekomst dMt til 10
Aars Tugthusstraf og indesperret paa Fcrstningen
Ceuta, frigaves 1820, hvorefter han blev Minister,
men flygtede 1823 efter Konstitutionens Ophcrvelse
til England. 1832 vendte han tilbage, beklcrdte
derefter forfijellige Embeder og var fra 1841 til
fin D/jo Formynder for den unge Dronning Isa
bella.
Argument, Bevisgrund, Beviset selv. — Ar
gumentation, Bevisftrelse.
Argus, med Tilnavnet Panoptes, d. e. den
Altseende", havde hundre Vine, hvorfor luno satte
ham til at bevogte Jo. Merkur inddyssede ham
imidlertid i SMn ved sit FlMesPil og drcrbte
ham. — Udtrykket Argus^ine bruges om mis
troifie, skarpt bevogtende Vine.
Argusfasanen, en Fugl, der lever paa Su
matra og Halv^en Malakka. Hannens overmaade
lange og brede Bingefjer er prydede med en Moengde
Bienpletter, hvoraf Fuglen har erholdt sit Navn.
Argyle (udt. Argeil), Grevfiab Paa Skotlands
Vestkyst, 152 Kv.mil stort med 76,000 Indb., be
staar tilhels as Ver, er bjergfuldt, rigt paa Minera
lier og har betydelig Kvcrgavl. Hovedstad Inverary.
Argyle ell. Argyll (udt. Argeil), den skotske
FamUe Campbell’s Hertugtitel. — Archibald,
Jarl af Argyle, f. 1598, en af sin Tids mest
fremragende Statsmcrnd, det stotste presbyterianste
Partis Hoved og Eromwells Bundsforvante, blev
1661 halshugget, anklaget for at have befordret
Karl den ftrftes Henrettelse. — Hans SM Ar chi
bald stuttede sig til Hertugen af Monmonths
Opftand blev tågen til Fange ved et Indfald i
Skotland og henrettet i Edinburgh 1685. —
Den nuvcerende Hertug af Argyle, Georgelohn
Douglas Campbell, f. 1823, engelsk Stats
mand, 1868—74 Statssekretær for Indien, det
liberale Partis Mer i Overhuset, har ogsaa
gjennem litercer Virksomhet» og som ivrig Be
fordrer af Videnfiab og Kunst vundet et agtet
Navn. Hans crldfte SM, lohnGeorgEdvard
Henry Douglas Sutherland-Campbell,
Markis af Lorne, f. 1845, er siden 1871 gift
med Prinsesse Lovise (f. 1848), Dronning Vikto-
Arier
rias fjerde Datter. I 1878 udncrvnt til Vice
konge i Kanada.
Argyro-Kaftro, By i dm tyrkiske Provins
Jamna, 10,000 Indb.
Ariadne, Datter af Kong Minos ftaa Kreta,
fattede efter Sagnet Kjcerlighed til Helten Thesevs
og gav ham et GarnnMe, da han gik md i
Labyrinthen for at drcrbe Uhyret Minotauras.
Ved at ftlge den oprullede Traad fandt han Veien
tilbage gjennem de kunstige Gange. Deraf Ud
trykket Ariadnetraad som Billede Paa den
gjennem alle Vanskeligheder ledende Kjcerlighed.
Ariadne, en af de fmaa Planeter mellem
Mars og Jupiter.
Arianerne kaldtes det Parti i den celdfte kristne
Kirke, som i det 4de Aarh. sluttede sig om Presbyteren
Arius i Alexandria. Denne negtede Kristi gnd
dommelige Natur, idet han lcerte, at Guds SM
kun li gned e Faderen i Vcrsen, men ikke var af
samme Vcrsen som denne eller fra Evighet».
Den ved denne Lcrre opstaaede arianske Strid
rystede i lange Tider hele den kristne Verden, isar
Orienten. Paa Konciliet i Nikcra 325 blev navn
lig ved Athanllsius’s Indfiydelse Arms’ Lcere,
Arianismen, fordømt og SMnens Vcrsensenhed
med Faderen fastslaaet som Doame for den romerske
Kirke. Efterat Arianismen r 336 atter havde
vundet Overhaand i Konstantinopel og dens Be
kjendere en Tidlang havde havt Magten, blev den
endelig paany ved den anden almindelige Synode
i Konstantinopel 381 fordømt som kjcrttersk og
forsvandt efter det ste Aarh. fra det romerske
Rige. — Hos de samtidig til Kristendommen
omvendte Germaner, hos Veft- og Vstgotherne,
Burgunderne, Sveverne og Longobarderne fandt
den arillnfke Lcere imidlertid ny lordbund; men
alle disse Folk vendte dog lidt efter lidt tilbage
til den katholske Kirkes Bekjendelse.
Ariano, By i den italienste Provins Avellino,
13,000 Indb. Byen, der er Scrde for en Biskop,
har betydelige Fajancefllbriker.
Arica, Havneby i Peru ved Stillehavet; Byen
blev i 1868 pdelagt af et voldsomt Jordskjelv.
5,000 Indb.
Arie, et enftemmigt Scmgftykke af lyrisk Ind
hold, med udprcrget Melodi, foredrage» af en
Sangstemme under Akkompagnement af Insrru
menter; er dels et selvstandigt Mustkftykke, som
f. Ex. flere Koncertaries, men oftest en Del af
et Drre Musttverk, en Opera, Cantate ofv. —
Arie t te, en mindre, ikke saa bredt udarbeidet
Arie. — Ariolo, en kort Sang, for det meste
indlagt i Drre Recitativer.
Ariege (udt. Ariesj), Departemmt i Sydfrank
rige Paa Pvrenceernes Nordskraaning, 88V2Kv.mil
stort, med 251,000 Indb., har betydelig Kvceg-,
Faare- og Biavl, Jern, Marmor og Porfyr. Det
gjennemstrMmes af Floden Ariege, som falder
ud i Garonne.
Ariel, (hebr., Guds Lf<ve"). Navnet Paa flere
Personer i det Gamle Testamente. — I den jø
diske ..Kabbala" en Vandaand.
Ariel, en af Planeten Uranus’s Maaner.
Arienzv, By i den italienske Provins Caserta,
4,000 Indb.
Arier (Sanskrit: Arja, d. e. vcerdig, bydende)
kaldte det Folk sig, som fra Mellemafiens Hpi
lande indvandrede dels til Indus- og Ganges-
79
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
