Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Assyrien (hebr. Assur) - Assyriske Oldtidsminder - Astarte - Astatiske Naale - Aster - Asteride, se Korstrold - Asteroider, se Planetoider - Asthma - Asti, det gamle Asta Pompeia - Astor, Joh. Jakob - Astorga, Emanuel d’ - Astorga - Astrabad, Asterabad eller Astarabad - Astragel. — Sødbladet Astragel. — Fjeldastragel - Astrakan - Astrakanskind - Astrallampe, argandiske Lampe, se Argand - Astrognosi. — Astrografi. — Astrolabium. — Astrologi. — Astrolog - Astronomi. — Astronom. — Astronomiske Tavler. — Astronomiske Uhre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en Krig mod Assyrien, hvilken endte med Rigets
Fald og Ninives Indtagelse 606 f. Kr.
Assyriske Oldtidsminder, de Levninger af
den gamle assyrisk-babyloniske Kunst, som af Botta,
Smith, Layard med flere er udgravne paa
Ruinerne af de gamle Byer Ninive, Assur,
Dur-Sarrukin og Chalah samt ved Landsbyerne
Nimrod, Korsabad og Karamles. De bestaar i
Ruiner af Templer og Kongepaladser med Statuer
og Reliefer, Vaaben, Smykker, Husgeraad m. m.
Billedverkerne er af Bronce eller Sten og forestiller
Guder, Konger og mægtige Dyreskikkelser; Relieferne
forestiller Slag, Beleiringer, Jagtpartier,
Triumtog [[** sic, = vel Triumf- **]] m. m. Væggene er tildels prydede med
Indskrifter (i Kileskrift), hvilke giver vigtige Bidrag
til dette eiendommelige Folks Historie. Disse
Mindesmærker om en meget udviklet, men
forlængst forsvunden Kultur er af overordentlig stor
Betydning for Menneskeslægtens ældste Historie.
De viser, at den gamle græske Kunst har sine
vigtigste Rødder ved Eufrat og Tigris.
Astarte, syrisk Gudinde for den undfangende
og fødende Naturkraft. Hendes Dyrkelse var
sanselig og vellystig.
Astatiske Naale, to Magnetnaale saaledes
forbundne, at Jordmagnetismens Virkning paa
dem er saagodtsom ophævet.
Aster, Blomsterslægt af de Kurvblomstredes
Familie med talrige Arter i Asien, Amerika og
Europa. De har smukke Blomster, og mange Arter
dyrkes derfor som Sirplanter i Haver og som
Potteplanter.
Asteride, se Korstrold.
Asteroider, se Planetorider. [[** sic, trykkfeil for -oider **]]
Asthma, Brystkrampe, Brystbeklemmelse eller
Trangbrystighed, en Sygdom, som optræder
periodisk og i enkeltvise Anfald, hvorunder den Syge
har vanskelig for at drage Aande i Forbindelse
med en ængstelig Følelse af Kvælning.
Sygdommen forklares hyppigst som en nervøs Krampe i
Indaandingsorganerne og Mellemgulvet.
Asti, det gamle Asta Pompeia, By i
Norditalien, 5 Mil vest for Alessandria. Byen er Sæde
for en Biskop og har en prægtig Kathedralkirke.
Digteren Alfieris Fødeby.
Astor, Joh. Jakob, f. 1763, d. 1848,
udvandrede fra Tyskland til Amerika, hvor han ved
dristige og heldige Spekulationer tjente sig en
Formue paa 20 Millioner Dollars; oprettede
Astor-Bibliotheket i Newyork, hvilket nu tæller
over 150,000 Bind.
Astorga, Emanuel d’, f. 1681 i Palermo, d.
1736, har komponeret forskjellige Verker, hvoraf
det mest bekjendte er hans Stabat mater.
Astorga, befæstet By i det nordvestlige Spanien,
5 Mil sydvest for Leon. 5,000 Indb.
Astrabad, Asterabad eller Astarabad, By
i det nordlige Persien, nær Floden Asters
Munding i det Kaspiske Hav; 10,000 Indb.
Astragel, en især i Sydeuropa meget udbredt
Planteslægt af de Ærteblomstredes Familie. I Norge
findes to Arter: sødbladet Astragel med gule
Blomster og Blade af lakrisagtig Smag, og
Fjeldastragel med blaa Blomster. Af en sydeuropæisk
Art benyttes Frøet som Kaffe (svensk Kaffe eller
Astragelkaffe); af en Art i Mellemasien tilberedes
Traganthgummi.
Astrakan, russisk Guvernement ved det
Kaspiske Hav, 4,100 Kv.mil stort med 601,000 Indb.,
hvoraf mange Kirgiser og Kalmuker. Det
bestaar for det meste af tørre, ufrugtbare
Saltstepper. Hovedstaden Astrakan, paa en liden
Ø i Volga, 7 Mil fra det Kaspiske Hav, er Sæde
for en græsk og en armenisk Erkebiskop, har betydelig
Skibsfart og Handel, Storfiske og 48,000 Indb.
Astrakanskind, fine Lammeskind fra
Sydrusland.
Astrallampe, argandiske Lampe, se Argand.
Astrognosi, Læren om Stjernernes Navne og
gjensidige Stilling. Astrografi,
Stjernebeskrivelse. Astrolabium, et af Grækerne opfundet
Instrument, hvorved man umiddelbart kan bestemme
Stjernernes Stilling i Forhold til Ekliptiken. —
Astrologi, den angivelige Kunst af Stjernernes
Stilling at kunne forudsige fremtidige Begivenheder,
navnlig Menneskets Skjebne, opstod hos Kaldæerne,
udbredte sig over det vestlige Asien og blev dyrket
endog af store europæiske Stjernekyndige. Kepler
og Tyge Brahe befattede sig for det meste kun med
Astrologi paa Embeds Vegne. Brahe tilføiede
gjerne udtrykkelig ved sine Horoskoper, at
Resultatet ikke var at lide paa. Det Kopernikanske
System gjorde en Ende paa denne falske Videnskab. —
Astrolog, Stjernetyder.
Astronomi, Stjernelære, den Videnskab, som
behandler 1) Himmellegemernes tilsyneladende
Bevægelser (sfærisk Astronomi), 2) deres
virkelige, sande Bevægelser (theorisk Astronomi)
og 3) forklarer disse Bevægelser ud fra de
almindelige Love om Tyngdekraften (fysisk Astronomi
eller Himlens Mekanik). Den praktiske
Astronomi omhandler de astronomiske Instrumenters
Indretning og Brug og de astronomiske Iagttagelsers
Anvendelse paa Tidsbestemmelser og lignende. De
første astronomiske Kundskaber skyldes Kaldæerne,
Inderne, Kineserne og Ægypterne. De sidstnævnte
havde allerede 1400 f. Kr. bestemt Aarets Længde til
365¼ Dag. Den alexandrinske Skole gav denne
Videnskab et betydeligt Fremstød. Aristark
beregnede ca. 270 f. Kr. Maanens Afstand fra Jorden,
og Eratosthenes foretog den første Gradudmaaling.
Hippark opdagede, at Solens og Maanens Afstand
fra Jorden er foranderlig, og Ptolemæos (ca. 130
e. Kr.), Oldtidens berømteste Astronom, opstillede et
Verdenssystem, som i 1400 Aar blev antaget for
det sande. Araberne dyrkede i det 8de og 9de
Aarh. Astronomien, idet de oversatte og studerede
græske Verker og gjorde selvstændige Iagttagelser.
I det 16de Aarh. gjorde Kopernikus den
Opdagelse, at Jorden bevæger sig om Solen, Tyge
Brahe foretog nøiagtigere Observationer, end man
tidligere havde kjendt, medens Kepler fremsatte
Læren om, at Planeternes Bane er en Ellipse,
og Newton (1642—1727) forklarede
Himmellegemernes Bevægelser ved Tyngdelovene
(Gravitationstheorien). Siden har Oprettelsen af
talrige Observatorier og Opfindelsen af fuldkomnere
Instrumenter ledet til en Række af vigtige og
overraskende Opdagelser paa Astronomiens Felt.
Ved Hjelp af Spektralanalysen kan man nu endog
lære Stjernernes fysiske Beskaffenhed at kjende. —
Astronom, Stjernekyndig. — Astronomiske
Tavler, beregnede Tabeller, som viser, hvor paa
Himmelhvelvingen et Himmellegeme til en given
Tid befinder sig. — Astronomiske Uhre,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
