- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
100

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aube - Aubenas - Auber, Daniel François - Aubert, Ludvig Cæsar Martin. — Ludvig Maribo Benjamin Aubert - Aubervilliers - Aubigné, Theodor Agrippa d’. — Constant d’Aubigné - Aubin - Auburn. — Auburnske Fængselssystem, se Fængsel - Aubusson - Aubusson, Pierre d’ - Auch - Auckland - Auckland, William Edw.. — George Auckland - Aucklandsøerne - Aude - Audh (Oude) - Audiens - Audiffret-Pasquier, Edm. Armand Gaston, Hertug af - Auditorium - Auditør - Audubon, John James - Audun Hugleiksson med Tilnavnet Hestakorn, ogsaa Audun af Hegranes - Auerbach - Auerbach, Berthold - Auersperg. — Carlos Wilhelm, Fyrste af Auersperg. — Anton Alexander, Greve af Auersperg, bekjendt under Navn Anastasius Grün. — Adolf Vilhelm Auersperg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Aubenas

og falder i Seinen; 25 Mil lang. — Aube,
fransk Departement, udgjør en Del af det gamle
Champagne, har megen Kornavl. Hovedstad Troyes.

Aubenas (udt. Aabna), By i det franske
Departement Ardèche, ved Foden af Sevennerne;
7,500 Indb. og betydelige Silkevæverier.

Auber (udt. Aabær), Daniel François, berømt
fransk Operakomponist, f. 1782, blev 1842 Direktør
for Musikkonservatoriet i Paris, d. 1871. De
mest bekjendte af hans Operaer er „Den Stumme
fra Portici“, der skabte hans Verdensberømmelse,
„Murmesteren“, „Fra Diavolo“ og „Den sorte
Domino“.

Aubert (udt. Aabær), Ludvig Cæsar Martin,
f. 1807 i Kristianssand, Søn af Generalmajor
Benoni d’Aubert, blev Student 1823, filologisk
Kandidat 1832, Lektor i det latinske Sprog ved
Kristiania Universitet 1834 og 1840 Professor.
Foruden talrige Universitetsprogramer [[** sic **]] og mindre
Afhandlinger om sproglige Emner i inden- og
udenlandske Tidsskrifter har han (1874) udgivet
det betydelige Verk: „Den latinske Verbalflexion“.
Desuden har han ved sine klare og grundige
Forelæsninger havt en særdeles stor Indflydelse paa
det klassiske Sprogstudium ved det nævnte
Universitet. — Ludvig Maribo Benjamin Aubert,
Søn af den foregaaende, f. 1838, blev 1864 ansat
som Professor i Lovkyndighed ved Kristiania
Universitet. Han har skrevet flere fagvidenskabelige
Afhandlinger og udgav 1877 „De norske Retskilder
og deres Anvendelse“, første Bind (om Lovene).

Aubervilliers (udt. Aabervilje), By i det franske
Departement Seine, nord for Paris, 12,000 Indb.

Aubigné (udt. Aabinje), Theodor Agrippa d’,
f. 1550, d. 1630, fransk Statsmand og Skribent,
traadte som Yngling ind i den protestantiske Hær
og kom i særlig Yndest hos Henrik den fjerde, der
tilsidst ophøiede ham til Viceadmiral. Som
Forfatter og Historieskriver udmærkede han sig ved
hensynsløs Kritik og træffende Satire. — Hans
Søn Constant d’Aubigné var Fader til den
bekjendte Madame Maintenon.

Aubin (udt. Aabæng), By i det franske
Departement Aveyron i Sydfrankrige, 9,000 Indb.

Auburn (udt. Aabørn), By i Staten
New-York i Nordamerika, har 17,000 Indb. og en 1816
af Staten oprettet stor Straffeanstalt. —
Auburnske Fængselssystem, se Fængsel.

Aubusson (udt. Aabyssong), By i det franske
Departement Creuse; betydelig Tilvirkning af
Uldvarer, Tepper og Duge. 6,500 Indb.

Aubusson (udt. Aabyssong), Pierre d’, f. 1423,
d. 1503, Stormester for Johanniternes
Ridderorden, indlagde sig Berømmelse ved sit Forsvar
af Øen Rhodos mod Tyrkerne under Sultan
Muhamed den anden.

Auch (udt. Aasj), By i det franske Departement
Gers, ved Floden Gers, med 13,000 Indb.
Erkebispesæde; Handel med Uldmanufakturvarer og Vin.

Auckland (udt. Aaklænd), 1) Hovedstad i
Provinsen af samme Navn i den engelske Koloni
Ny-Séland i Australien, paa Nordøen; 22,000 Indb.
2) By i Grevskabet Durham i England, 8,000 Indb.

Auckland (udt. Aaklænd), William Edw., Peer
af England, f. 1750, d. 1814, bekjendt Statsmand
og Diplomat, sendtes 1778 til Amerika for at
underhandle med Kolonierne og blev senere
Statssekretær og Gesandt. Hans Søn George
Auckland
, f. 1784, d. 1841, var 1835—41
Generalguvernør i Indien.

Aucklandsøerne, en England tilhørende
Øgruppe i Syd for Ny-Séland i Australien;
Sælhundfangst, Station for Hvalfangere i Sydishavet.

Aude (udt. Aad), Flod i det sydlige Frankrige,
udspringer i Øst-Pyrenæerne og falder i
Middelhavet, 30 Mil lang. — Aude, Departement i
Languedoc i Sydfrankrige, bjergfuldt, men
frembringer Korn, Vindruer og Sydfrugter i
Overflod; 286,000 Indb.

Audh (Oude), engelsk Provins i Forindien,
1,130 Kv.mil stor med 11 Millioner Indb.
Hovedstad Lucknow.

Audiens, Foretræde hos en Fyrste eller anden
høitstillet Person.

Audiffret-Pasquier (udt. Aadifre-Paskie),
Edm. Armand Gaston, Hertug af, fransk
Statsmand, f. 1815, blev 1871 Medlem af
Nationalforsamlingen, 1875 livsvarig Senator og 1876
Senatets Præsident, hvilken Stilling han
indehavde til Januar 1879.

Auditorium, Høresal; ogsaa den paa et
Foredrag hørende Forsamling.

Auditør, en Embedsmand, som i militære
Retssager leder Forhørene og fremstiller den
Skyldiges Brøde samt indstiller ham til Lovens Straf,
uden i Almindelighed at deltage i Domsafsigelsen.

Audubon (udt. Aadybong), John James,
Amerikas største Ornitholog, f. 1790, d. 1851, bereiste
Vestens Floder for at iagttage Fuglelivet, hvorom
han udgav mange udmærkede Verker.

Audun Hugleiksson med Tilnavnet
Hestakorn, ogsaa Audun af Hegranes, var en fornem
Nordmand, som levede i Slutningen af det 13de
Aarh. og var beslægtet med Kongehuset. Han
var 1270—80 Stallar hos Kong Magnus
Haakonssøn og nød stor Anseelse for sin Lovkyndighed,
under Erik Magnussøn kongelig Fehirde
(Skatmester) og benyttedes ofte som Afsending til
Udlandet, blandt andet til Skotland 1293 for at
afslutte Giftermaal mellem Erik og den senere skotske
Konge Robert Bruces Søster. Da Kong Erik var
død og hans Broder Haakon havde besteget Tronen,
lod denne 1299 Audun fængsle og ca. 3 Aar efter
hænge som anklaget for at være meddelagtig i en
Plan om at udelukke Haakon fra Tronfølgen.

Auerbach, By i Sachsen med 5,000 Indb.
Bomuldsindustri.

Auerbach, Berthold, tysk Digter, f. 1812 af
jødisk Slægt, ofrede sig efter endte
Universitetsstudier udelukkende for literær Virksomhed og vandt
snart ved sine „Schwarzwälder Dorfgeschichten“
(Landsbyhistorier), der udkom 1843, et betydeligt
Navn. Efter disse fulgte Romanerne: „Paa
Høiden“, “Landstedet ved Rhinen“ og „Waldfried“.
Hans samlede Skrifter udkom i Stuttgart 1864 i
22 Bind; 2det Oplag 1871.

Auersperg, gammel østerrigsk Adelsslægt, af
hvilken Carlos Vilhelm, Fyrste af Auersperg,
f. 1814, har spillet en fremragende politisk Rolle;
han var Fører for de frisindede, tyske Godseiere
paa den bøhmiske Landdag og 1868—71 østerrigsk
Førsteminister. — Anton Alexander, Greve
af Auersperg, f. 1806, d. 1876, en af de mere
fremragende tyske Digtere i den nyere Tid,
bekjendt under det paatagne Navn Anastasius
Grün
. Sit Navn som Digter grundlagde han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free