Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bailey, John - Bailleul - Bailly, Jean Sylvain - Baily, Edvard Hodges - Bain, Alexander - Baines, Edvard (I). — Edvard Baines (II) - Baini, Giuseppe - Baipur - Bairaktar, se Mustafa - Baireuth - Baise - Baisse, se A la baisse - Baiøerne - Baja - Bajadere - Bajads, Bajazzo - Bajazet eller Bajesid den første - Bajesid - Bajonet. — Sabelbajonetten. — Bajonetangreb - Bajsalt, se Salt - Bajus, Michael - Bajæ - Bakacs, Thomas - Baker, Samuel White - Bakersbugt - Bakewell, Robert - Bakke. — Bakke Maskinen - Bakke (Prestegjeld) - Bakke, Ole Svensen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bailleul
18de Aarh. den fyrste Plog efter mathematifle
Grundsætninger.
Bailleul (udt. Bajøl), By i det franske
Departement Nord, med 13,000 Indb. og Kniplings
fabriker.
Bailly (udt. Baiji), Jean Sylvain, f. 1736 i
Paris, fransk Forfatter og Astronom, valgtes 1789
af Borgerstanden i Paris som Senteret til Na
tionalforsamlingen og vifte fom dennes President
stor Fasthed og Dygtighed. Efter Bastillens Ind
tagelfe blev han Maire i Paris og optraaote med
Kraft mob Pøbelens Udskeielser, nedlagde 1791 sit
Embede og trak fig tilbage til Landet, men blev
under Skrækregjeringen anklaget, ført til Paris
og guillotineret 1793.
Baily (udt. Beli), Edvard Hodges, f. 1788,
d. 1867, en af de mest bekjendte engelske Billed
huggere i den nyere Tid. Af hans mange Verker
er isar NelfonS Statue paa Trafalgar-Square
i London bekjendt.
Bain, (udt. Ben), Alexander, f. 1818, d. 1877,
Professor ved Universiteterne i Glasgow, Aberdeen,
og London, er i den nyeste Tid en af de mest
fremragende Repræsentanter for den engelske
Erfaringsfilosofi. Han var ogsaa Naturforsker og
opfandt de elektro-kemiske Tryktelegrafer.
Baines (udt. Bens), Edvard, engelsk Publicift,
Historiker og Parlamentsmedlem, f. 1774, d. 1848.
Hans Søn Edvard Baines, f. 1800, ligeledes
Publicift famt Forfatter af Berker om Handel og
Industri, var i Underhuset til 1874 en af Førerne
for Dissenterne.
Baini, Giuseppe, f. 1775, d. 1844, italiensk
Musiklærd og Direktør for bet pavelige Kapel, er
ifcer bekjendt ved sine historiske Forskninger paa
Musikens Omraade.
Baipur, By i Proesidentflabet Madras i
Forindien, med 15,000 Indb., Handel og Skibsfart.
Bairaktar, se Mustafa.
Baireuth, Hovedstad i den baierfke Regjerings
kreds Øvrefranken, meb 19,000 Indb.; livlig Fabrik
virksomhed. Byen har 2 Slotte samt Wagners
(1876 fuldførte) Nationaltheater.
Baise (udt. Bæs), Bifiod til Garonne,
udspringer paa Pyrenæerne, 22 Mil lang.
Baisse, se A la baisse.
Baiøerne, Øgruppe i Hondurasbugten, hører
siden 1859 til Republiken Honduras i Mellem
amerika.
Baja, By ved Donau i Ungarn, 20 Mil syd
fot Osen, med livlig Handel og 18,000 Indb.
Bajadere, i Indien offentlige Danserinder,
som dels har Tjeneste i Temftlerne og dels drager
omkring i Landet.
Bajads, Bajazzo, Spasmager i Kostyme,
med en Hue som en Sukkertop.
Bajazet eller Bajesid den første, tyrkisk
Sultan, f. 1347, d. 1403, erobrede Bulgarien,
Dele af Makedonien, Serbien og Thessalien og
de fleste af Lilleasiens Stæder, beseirede en
Korsfarerhær 1396 ved Nikopolis, men blev 1402 af
Timur flagen og fangen ved Angora i Lilleasien.
Bajesid, befæstet By i Armenien, med 18,000
Indb. Af stor militær Betydning; 1877 erobret
af Russerne.
Bajonet, et Stikvasben, som fæstes ved Ge
verpibens Munding, forat Soldaten kan bruge
sit Gever ogsaa til Stik og Stød. Bajonetter
kom først i Brug under Ludvig dm fjortende og
stal vare opfundne i Byen Bayonne i det syd
vestlige Frankrige. I vor Armé er
Sabelbajonetten den almindelig brugelige; den har sit Navn
af, at den sædvanlig bæres ved Siden som en al
mindelig Sabel og ogsaa kan benyttes som en
saadan. — Bajonetangreb anvendes for, at
kaste Fienden ud af hans Stilling, efterat han er
bragt til at vakle ved Skydning.
Bajsalt, se Salt.
Bajus, Michael, f. 1513, d. 1589, katholfl
Theolog, Profesfor i Lowen i Nederlandene, for
svarede trods Pavens og Jesuiternes Fordømmelse
Augustins kirkelige Lcrre ligeoverfor den herskende
Pelagianisme.
Bajæ, berømt gammel-romerst Badested ved
Bugten ved Neapel i Kampanien; nu naften øde.
Bakacs (udt. Bakatsj), Thomas, Søn af simple
ungarske Bondefolk, fvang sig op til Primas af
Ungarn og pavelig Legat. Han sik istand et Kors
tog mod Tyrkerne; men de Skarer af Bønder,
hans Oftraab havde samlet, begyndte isteden at
plyndre Adelens Godser, hvilket foranledigede en
Bondekrig, som 1514 dæmpedes af Johan Zapolya.
Bakacs døde 1521, efterladende sig store Rigdomme.
Baker (udt. Bæk’r), Sir Samuel White,
berømt engelsk Afrikareisende, f. 1824, paabegyndte
1861 en Expedition til Afrikas Indre for at
efterforske den hvide Nils Kildesjø og trængte
under mangfoldige Farer og Besværligheder 1864
frem til en stor Sjø, hvilken de Indfødte havde
betegnet som en af dem, og som han gav Navnet
Albert Nyanza. I 1870 overtog han Ledelfen af
en stor ægyptisk Expeoition til Landene om den
hvide Nil, for at lægge dem under ZEgyPten og
hindre Slavehandelen, men vendte 1873 tilbage
efter at have trængt frem til Gondokoro og Unyoro,
inden Expeditionen endnu havde løst sin Opgave.
Hans samlede Reisebeskrivelser er meget værdisulde
og interessante.
Bakersbugt, en liden Bugt paa Nordvestkysten
af Nordamerika, ved Floden Kolumbias Udløb.
Bakewell (udt. Bækvel), Robert, f. 1726, d.
1795, engelsk Landmand, bekjendt ved den af ham
opdrættede languldede Faarerace, Leicesterracen,
ogfaa efter hans Gaard kaldet Dishleyracen.
Bakke, et Sjømandsudtryk, som betyder at
give et eller flere Seil en saadan Stilling, at de
stopper Skibet. — Bakke Maskinen, lade den
arbeide den modsatte Vei, hvorved Skibet stanses
eller gaar agterover.
Bakke, Prestegjeld i Lister og Mandals Amt,
bestaar af Sognene Bakke og Gyland.
Bakke, Ole Svensen, Klokker og Skolelerer
paa Id ved Fredrikshald, udmærkede sig ved Mod
og Fædrelandskjærlighed under Karl den tolvtes
Indfald i Norge 1716. Som utrættelig Speider
fkaffede han de norske Kommanderende vigtige Op
lysninger om Fienden. Da han engang havde
faaet Nys om, at en svensk Afdeling laa ved
Enningdalens Bro for at bevogte denne, gav han
Peder Kolbjørnsen i Fredrikshald nøiagtige
Oplysninger om Fiendens Styrke og Stilling og
fulgte selv som Veiviser med de 200 Mand,
Kolbjørnsen havde samlet til Angrebet. Den største
Del af Fienderne faldt; en af de flygtende listede
sig under en Laavebro, hvorfra han skjød Klokkeren
en Kugle gjennem Brystet, saa han døde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
