Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bandinelli, Baccio - Bandit - Bandon eller Bandonbridge - Bandschermassing eller Bandjermassing (Distrikt). — Bandschermassing (By) - Bandtke, Georg Samuel. — Joh. Vincenz Bandtke - Banér, Johan - Banff - Bang, Anthon - Bangalore - Bangkok eller Bankok - Bangor - Baniantræ, indisk Figentræ, se Figen - Banim, John - Banjaluka - Banjerdæk - Banjumas - Banjuwangi - Bank og Bankvæsen. — Depositobanker. — Girobanker. — Laanebankerne. — Sparebanker. — Diskontobankerne. — Seddelbanker. — Norges Bank. — Hypothekbanken i Kristiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
V«ndit
Arbeider udført Figurerne paa Korskranken i Florens
Domkirke.
Bandit, Landsforvist, Landeveisrøver,
Snigmorder.
Bandon eller Bandonbridge (udt.
Bænd’nbridsj),By i det sydlige Irland i Grevskabet Cork,
ved Floden Bandon; 6,000 Indb.
Bandschermassing eller Bandjermassing,
Distrikt paa Sydkysten af den ostindifie Ø Borneo,
med Byen Bandschermassing, 10,000 Indb.
Tilhører Holland.
Bandtke, Georg Samuel, f. 1768, d. 1835
som Professor ved Universitetet i Krakau, polsk
Historiestriver og Sprogforsker. — Joh. Vincenz
Bandtke, foregaaendes Broder, f. 1783, d. 1851
i Varschau som Professor i Retslære, har skrevet
et fortjenstfuldt Verk over Polens Retshistorie.
Banér, Johan, svenfi Feltherre, f. 1595 i
Stockholm, d. 1641. Banér var en af Gustav
Adolfs dygtigste Generaler, deltog med Hceder i
Trediveaarskrigen og udmcerkede sig i Slagene
ved Leipzig, Donauworth og Lech. Efter Slaget
ved Lützen 1632, hvor Gustav Adolf faldt, forlangte
Banér sin Afsted fra Krigstjenesten, men
bevægedes dog til at forblive i sin Stilling. Da
Svenskerne under Hertug Bernhard af Weimar
og Gustav Horn havde tabt Slaget ved Nord
lingen, udnavntes Banér til den svenske Hars
Bverftbefalende i Tyskland. Strax efter vandt
han en fuldftandig og glimrende Seier ved
Wittstock over de keiserlige Tropper og de med dem
forenede Sachsere. Saavel paa Slagmarken som
under fine Tilbagetog lagde Banér stort
Feltherretalent for Dagen, og han ansees for en af
sin Tids mest fremragende Hærførere.
Banff, Orevskab i det nordlige Skotland,
40 Kv.mil stort med 60,000 Indb.
Bang, Anthon, norfl Folkestribent, f. 1808 i
København, d. 1873, ftyttede 1810 med sine For
aldre til Norge, blev Officer 1831, men maatte
1844 tage Affted paa Grund af Lamhed i Benene.
Han udgav en „Verdensbeskrivelse for Folket“
(1851), en „Oversigt over Fædrelandets Historie
og Geografi“ (1854), 3 Rækker „Fortællinger for
Folket“ og virkede ogsaa som Avisudgiver og
frugtbar Journalist for Folkeoplysningens Fremme.
Nangalore, By i det sydlige Forindien, 40 Mil
veft for Madras; 190,000 Indb. Militcrr Hoved
ftation for den indiske Regjering. Betydelig Handel
og Industri.
Bangkok eller Bankok, Hovedstad i Siam i
Bagindien, ved Floden Menams Udløb i Bugten
ved Siam. 500,000 Indb.; Centralpunkt for
Bagindiens Handel. Byen har prcegtige Templer og
kongelige Paladser.
Bangor (udt. Bængør), 1) By i det nordlige
Wales i Caernarvonshire ved Menaikanalen ; 10,000
Indb. Byen, der er Scrde for en Erkebiskop, er
et beftgt Badested. 2) By i Staten Maine i
Nordamerika, ved Mundingen af Penobscotfloden;
18,000 Indb. Vigtig Trælasthandel.
Baniantræ, indisk Figentræ, se Figen.
Banim (udt. Bænim), John, irsk
Novelleforfatter, f. 1800, d. 1842, behandlede Irlands
Historie og Folkeliv, hvoraf ban leverede
træffende Billeder.
Banjaluka, befæstet By i Bosnien, ved Floden
Verbas, 15,000 Indb.
Banjerdæk, det underste Dæk i et Orlogsskib.
Banjumas, befæstet By paa Øen Java i
Oftindien, med 10,000 Indb.
Banjuwangi, Provins paa Javas Østkyst,
260 Kv.mil stor med 940,000 Indb. Hovedstad
Besuki. Betydelig Udførsel af Ris og Kaffe.
Bank og Bankvæsen. Ved en Bank
forstaaes et Institut eller en Forretning, der
optræder som Mellemmand ved Penge- og Værdi
omfawinger. Bankvirksomheden er af forskjellig
Slags; dens vigtigste Hovedgrene er: 1) at modtage
Penge til Opbevaring eller Indlaan, navnlig for
at laane dem ud igjen (Deposito- og Laanevirksom
heden), 2) at overtage Ind- og Udbetalinger for andre
Arter af Forretninger (Kontokurantvirksomheden) og
3) at udstede Pengesedler. Det falles Kjendemarke
for disse forskjellige Virksomheder er, at Kredit der
ved gives eller modtages. Bankerne, der ftrst i den
nyere Tid har faaet sin nuvarende store Betydning,
er en Frugt af den almindelige kommercielle Ud
vikling, som de i høi Grad letter. En Bank er
for Forretningslivet, hvad en Vandbeholder er
for et Landftab, som mangler regelmassig Vand
forsyning. Som en Beholder optager Banken
Kapitalens mange smaa Tilløb, forener dem og
holder dem samlede, og ligesom Beholderen
gjennem Afløbsrender udsender Vandet til de Steder,
hvor det trænges, spreder Banken gjennem Udlaan
sin Kapitalbeholdning til de Forretningsgrene, hvor
den kan sinde Anvendelse, eller til de Personer,
som har Brug for Kapital. Bankvoesenet har op
rindelig udvillet sig i Italien; den første Bank
stiftedes i Benedig i det 12te Aarh. De fyrste
Banker var Depositobanker, som mod en vis
Godtgjørelse modtog adle Metaller (myntet eller
umyntet) til Opbevaring. Deponenten (den, der
satte Metal ind i Banken) sik Adgang til at disponere
over Bardien af sit Depositum (det i Banken ind
satte Beløb) i de saakaldte Bank-Penge (t. Ex. Mark
Banco i Hamburg), som ikke udmyntedes, og hvis
Bardi derfor ikke forrykkedes ved de i hine Tider ikke
ufadvanlige Myntforandringer. For det indsatte
Beløb opførtes han i Bankens Bøger som Kreditor
og kunde nu afgjøre sit Mellemvarende med en anden,
som havde Konto i samme Bank, ved at Beløbet i
Bankens Bøger overførtes (gireredes) fra den
enes Konto til den andens, saaledes at Debitor
kunde undgaa at remittere det skyldige Beløb.
Derfor kaldtes disse Banker ogsaa Girobanker.
Ligetil 1875 var den bekjendte Hamburgs Bank
en saadan Girobank. — Laanebankerne, som
isar i den nyeste Tid har faaet en overordentlig stor
Betydning, modtager Pengemarkedets ledige Kapi
taler tillaans, sadvanlig mod en vis Rente
(Indlaansrenten),og udlaaner dem igjen mod en noget
høiere Rente (Udlaansrenten). Forskjellen
mellem Indlaans- og Udlaansrenten bliver
Bankens Gevinst. Forat en saadan Bank skal kunne
opfylde sine Forpligtelser og specielt vare istand
til at møde ethvert berettiget Krav med fornøden
Hurtighed, maa dens Virksomhed være baseret
paa en Grundkapital eller et Grundfond, der
gjerne dannes ved Aktieindskud og saaledes i
Regelen er dens egen Formue, og dernæst maa
den ordne sine Udlaan paa en saadan Maade, at
den til enhver Tid med Lethed kan inddrage en
tilstrakkelig Mangde af sine Kapitaler. Disse
udlaanes derfor fortrinsvis paa kortsigtige, solide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
