- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
118

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bank og Bankvæsen. — Depositobanker. — Girobanker. — Laanebankerne. — Sparebanker. — Diskontobankerne. — Seddelbanker. — Norges Bank. — Hypothekbanken i Kristiania

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bank og Banlvlrsen

Papirer, fornemmelig gode Forretningsvexler, me
dens kun en mindre Del udlaanes fast paa lamgere
Tid. Bed Siden af Ind- og Udlaansvirksomheden
driver faadanne Banker som oftest ogfaa forskjellige
Arter af almindelia Handels- og Kommissions
virksomhed, saasom Kjøb og Salg af fremmed Va»
luta, af Stats- og Kommuneobligationer osv. En
Art af Laanebanker er de saakaldte Sparebanker,
hvis Hensigt fortrinsvis er at tjene som Samlings
sted for faadllnne fmaa Kapitalbeftb, forn ellers
enten vilde henligge ufrugtbare eller boredes. De
er derfor principmcrssig ikke indrettede paa at til
bagebetale Indstuddene uden efter nogen Tids Op
sigelse og kan af denne Grund ogfaa udlaane paa
længere Terminer end Diskontobankerne, hvis
vcesentlige Formaal er Diskontovirksomheden. Skot
land er det Land, hvor Laane- og Depositovirksom
heden har naaet størst Fuldkommenhed. —
Seddelbanker er Banker, som foruden at drive almindelig
Bankvirksomhet» ogsaa udsteder Pengesedler
(Banksedler. Banknoter), hvilke maa 1) lyde paa Ihende
haveren, 2) verre betalbare paa Anfordring og 3) ikke
vcere renteberende. En Bankfeddel er i Birkeligheden
kun et almindeligt Gjeldsbrev, der viser, at Banken
er Ihændehaverens Skyldner for Seddelens Paa
lydende. Har Banken tilstrækkelige Midler til at ind
løse sine Sedler til enhver Tid, saa at Ihcrndehaverne
er sikre paa naarsomhelst at kunne faa den fulde
paalydende Værdi for dem i Guld- eller Sølv
mynt, vil Sedlerne i den almindelige Omsætning
gaa og gjelde fuldtud for den Mynt, som enhver
af dem representerer. Det er imidlertid ikte nød
vendigt, at en Seddelbank har liggende et Metal
forraad (Guld eller Sølv i Mynt eller Barrer),
der fvarer til hele dens Seddelgjeld, d. v. s. Be
løbet af de Sedler, som besiddes af andre end
Banken selv, og som derfor siges at vcere i Omløb
eller Cirkulation. Isar gjelder dette, naar Bank
sedlerne har Tvangskurs, det vil sige er tvungne
Betalingsmidler, saaledes at enhver Gjeld, som
stal betales inden Landet, kan afgjøres med dem.
I saa Fald vil de fleste til enhver lidt større
Betaling foretrekke at bruge Sedler fremfor Mynt,
og paa Grund heraf vil altid et meget betydeligt
Seddelbeløb forblive i Omftb mellem Almenheden.
Størrelsen af dette Beløb retter sig hovedsagelig
efter Omfanget af de Kjøb, Arbeidskontrakter og
andre Forretninger, forn medfører indenlandste Ud
betalinger. Da en Seddelbank ved at udgive
Sedler faar rentefrit Laan af Almenheden, men
tåger Rente eller Diskonto af sine Udlaan, er det
meget fordelagtigt at udgive saamange Sedler,
forn behøves for Omsoetningerne, og at have Ene
ret (Privilegium) til at udgive Sedler er derfor
en rig Indtcrgtskilde. I nogle Lande, f. Ex. Sve
rige og Nordamerika, tillades det private Banker
at udstede Sedler. I andre Lande, saasom Frank
rige, Danmark oa Norge, er det kun én Bank,
som har saadan Ret, og henimod denne Ordning
ftrceber saavel England som Tyskland. Udsteder
Banken flere Sedler, end den indenlandste Omscrt
ning behøver, saa bliver Overskuddet meget hur
tig prafenteret Banken til Indløsning. Herved
formindfies Bankens Metalforraad, og at erstatte
denne Formindstelse medfarer altid Udgifter for
Banken. Hvis Bankens Metalforraad udtømmes,
saaledes at den ikke lcrngere tan indløse de
Sedler, som presenteres den, saa taber disse Sedler

Banl og Bllnlvoesen

ialfald en Del af sin Værdi, og hvis de har
Tvangskurs, lider alle Kreditorer et tilsvarende
Tab. Falder Sedlerne meget i Værdi, opftaar
heraf en høist fordærvelig Usikkerhed og For
virring i Landets økonomiske Forhold. For at
forebygge, at Banken ssal blive ude af Stand til
at indløse sine Sedler, paalcrgger Lovgivningen
dm gjerne at have Metalforraad af en vis
Størrelse. I aldre Tid fastsattes dette Metalforraad
sedvanlig til en vis Brøkdel, f. Ex. til ½ eller ⅓
af de cirkulerende Sedler (Kvotientsystemet). I
nyere Tider paalcrgger man i flere Lande Banken
at have et ligesaa stort Metalforraad, som den
har udeløbende Sedler, dog med Fradrag af det
Beløb, som er det mindfte, man antager den
indmenlandste Pengeomsetning nødvendig tiltrænger
(Differenssyftemet). I Tyskland har man troet
at opnaa den samme Sikkerhet» ved at lægge en
Skat til Statskassen paa de Sedler, der udstedes
udover et vift Beløb. Den franske Bank er uden
enhver bindende Lovregel for Metalforraadets eller
Seddelmængdens Størrelse. — Den første Bank i
Danmark og Norge var den private saakaldte
Kurantbank i Kjøbenhavn, som oprettedes 1736 og 1773
gik over til at blive Statsbank. Den udftedte
en Mcrngde ufunderede Sedler og stanfede 1756
sin Indløsning af disse, som derfor efterhaanden
faldt betydelig i Bardi. I 1813 var Kurant
dalerseddelen funken ned til en Vcerdi af et Par
Skilling i SM, medens den egentlig ftulde verre
vcrrd 96 Skilling. Ved Forordning af 5te Januar
1813 blev Kurantbanken ophævet, og en ny Bank,
den saakaldte danfl-norste Rigsbank, indrettet. Den
havde en Filial i Kristiania, som ved Rigernes
Adstillelse gik over til et selvftcrndigt Inftitut,
den norfie Rigsbank. Denne var og forblev altid
fallit. Den ophævedes ved Loven af 14de Juni
1816, som pllllbjsd Oprettelsen af den nuvoerende
Norges Bank. Denne grundlagdes ved tvungne
Indstud af 2 Mllioner Speciesdaler, paa hvilket
Grundfond den kun fik Ret til at udstede 4 Mil
lioner Speciesdaler i Sedler. Den var altsaa meget
ftcrrkt funderer; men desuagtet forbod Loven af 13de
August 1818 den indtil videre at indftse sine
Sedler. For, som man sagde, at hjelpe de
Næringsdrivende med Laan, paalagde Lovgivningen
Banken samtidig at udftede flere Sedler. Følgen
deraf var, at Dalerseddelen i 1822 var funken
til en Boerdi af 58 Skilling i Sølv. Kursen
forbedredes senere efterhaanden; men førft 1842
paalagdes det Banken at indløse Sedlerne med
deres fulde paalydende Værdi. Det er desuden
ved Lov af 28de September 1857 § 7 bestemt,
at saafremt Banken nogensinde skulde stanse med
Indfrielsen af sine Sedler efter fuld Værdi, ophører
disse at være tvungent Betalingsmiddel mod andre
end Banken selv. Bankens Sedler indløses før
1ste Januar 1874 med Sølv, senere med Guld.
Banken har nu Ret til at udftede Sedler:
paa Grundfondet, 10 Millioner Kroner, i Forhold
som 5 til 2
25 Mill.
det ifølge Lov af 8de Aug. 1842
oplagte Fond, 2½ Mill., i Forhold
som 3 til 2 .
Reservefondet, nu ca. 4½ Mill.,
i Forhold som 3 til 2. . . .
tilsammen 35½ Mill.



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free