- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
126

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bastard - Bastardnattergalen - Bastholm, Kristian - Bastia - Bastian, Adolf - Bastiat, Frederic - Bastille - Bastion - Bastonnade - Bastø - Basun - Bataille - Bataljon - Batanerne, se Baschiøerne - Batangas - Batate. — Batatplanten - Bataver - Batavia, ogsaa Den Bataviske Republik (Land) - Batavia (Hovedstad) - Batbie, Anselme Polycarpe - Bates, Henry Walter - Bath - Bathometer - Bath-Ordenen - Bathory. — Stefan Bathory. — Sigismund Bathory. — Gabriel (Gabor) Bathory. — Elisabeth Bathory

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bllstardnatterglllen

hos disse svækket; flere af vore mest betjendte
Sirplanter er frembragte ved Krydsning.

Bastardnattergalen, Fugl af Spurvefamilien,
en af Nordens bedste Sangfugle.

Bastholm, Kristian, dansk Theolog, f. 1740 i
Kjøbenhavn, d. 1819, studerede foruden Theologi
ogfaa Filosofi og Naturvidenfiaberne, blev, efter
at have belladt forstjellige prestelige Embeder, 1778
Hofpradikant indtil 1600, da Sygdom tvang ham til
at tage Afsked. Udruftet med en glimrende Vel
talenhet» udøvede han i sin Tid stor Indftydelse i
Danmark som den fornemste og mest begavede
Talsmand for „Oplysningstidens“ Fornuftkristen
dom. Han var en frugtbar og meget yndet For
fatter. 1785 udgav han „Forslag til en
forbedret Gudsdyrkelse“, hvilket vakte en heftig kirkelig
Strid og isar af Biskop Balle blev bekjampet med
stort Talent.

Bastia, befaftet Havnestad i den nordøstlige
Del af Ven Korstka, med 18,000 Indb. Byen
er Sade for en Biskop og var til 1791 Øens
Hovedstad.

Bastian, Adolf, en af de mest foretagsomme
og kundstabsrige tyste Reisende, f. 1826, siden 1866
Professor i Ethnologi i Berlin. Han foretog fra
1851—1859 en Reise omkring Jorden, bwgte
1861—1865 Bagindien, Japan, Kina og Sibirien
og har udgivet flere Skrifter om sine Reiser og
Forskninger.

Bastiat (udt. Bastja), Frederic, fremragende
fransk Statsøkonom, f. 1801, d. i Rom 1850, var
ftrst Handelsmand, men ofrede sig snart udeluk
kende for Studiet af Statsøkonomi og Lovgiv
ningspolitik, blev 1831 Fredsdommer og kort
efter Generalraad i Departementet Landes, op
traadte 1844 som statsøkonomisk Forfatter og ud
gav siden en Rakke Skrifter, hvori han med stort
Talent bekjampede Socialismen og Beskyttelses
systemet. Hans sunde Theorier og anskuelige, liv
lige og klare Fremstilling har gjort hans Skrifter
meget yndede; de er oversatte paa flere Sprog.

Bastille (udt. Bastilje), egentlig et fast Slot
med Taarne, et berygtet Statsfangsel i Paris
(opført som Faftning mod Englanderne 1370—83),
under Revolutionen stormet og ødelagt 14de Juli
1789. Paa Baftillepladsen er Julisøilen opreist
til Ære for Friheden.

Bastion, Bolverk, fremspringende Parti paa
en Fastnings Hovedvold.

Bastonnade, en i Bfterlandene brugelig Straf
af Stokkeprygl, fornemmelig under Fodsaalerne.

Bastø, en Ø i Kriftianiafjorden udenfor Horten
med et Fyr.

Basun, et Bas-Blaseinftrument af Messing.

Bataille (udt. Batalj), et mindre Slag, en
Trafning.

Bataljon, en Afbeling Stridsmand (Fodfolk)
paa 600—1000 Mand, udgjør i Regelen Halv
delen eller Tredjedelen af et Regiment og er ind
delt i 4 eller 6 K ompagnier [[** sic, mellomrom trykkfeil **]]. I den norske Armé
dannes Bataljonen af 4 Linie- og 2
Landværns-Kompagnier, og 4 Bataljoner tilligemed 2 Depot
kompagmer udgjpr en Brigade. I flere Lande
er ogsaa Artilleriet inddelt i Bataljoner; hos os
beftaar en Artilleribataljon af 2 eller 3 Batterier.
Chefen for en Bataljon er Oberst, Oberstløitnant
eller Major.

Batanerne, se Baschiøerne.

Batangas, By paa Øen Luzon, den største af
Filippinerne, med 17,000 Indb.

Batate, Rodfrugten af Batatplanten, der
hører hjemme i Amerika og nu dyrkes hyppig
ogsaa i andre tropiske og varme tempererede Lande.
Knollerne, som ogsaa kaldes søde Poteter, benyttes
dels som almindelige Poteter og dels males de
til Mel, hvoraf Hages Brød.

Bataver, et germanist Folk i en Del af det
nuvarende Holland mellem Rhin og Waal. De
blev undertvungne af Romerne under Germanicus,
gjorde Aar 70 e. Kr. Oprør, men maatte atter
underkaste sig. I Slutningen af det 3die Aarh.
forsvinder de af Historien.

Batavia, d. e. Batavernes Land, det latinske
Navn paa Holland og Nederlandene, som oasaa
fra 1795—1806 førte Navn af den Bataviske
Republik
.

Batavia, Hovedstad for de hollandske Besid
delser i Ostindien og Seede for Generalguvernøren.
Den ligger paa Nordkysten af Java og er Bag
indiens første Handelsstad, men har paa Grund
af den ved det usunde Klima foraarsagede store
Dødelighed ikke mere end 70,000 Indb. Den
høiere liggende Bydel (Weltevreden) er sundere.

Batbie (udt. Babi), Anselme Polycarpe, fransk
Statsøkonom og Politiker, f. 1818, Professor i
administrativ Ret og Statsøkonomi ved forstjellige
Universiteter i Frankrige (fra 1857 i Paris), blev
1871 Medlem af Nationalforsamlingen, hvor han
sluttede sig til Høire og ved sine reaktioncrre Ranker
medvirkede til at styrte Thiers 1873; efter dennes
Fald blev han Kultusminister fra Mai til Novbr.
1873. 1876 indvalgtes han i Senatet. Han er
ogsaa bekjendt som statsøkonomisk Forfatter.

Bates (udt. Bets), Henry Walter, bekjendt
engelsk Naturforsker, f. 1825 i Leicester, siden 1864
Sekretær i det geografiske Selskab i London.

Bath (udt. Bæds), 1) By i Somersetshire i
England, ved Floden Avon, med berømte Bade, der
allerede i Oldtiden var bekjendte. Byen er Bispescede
og har en gammel gothist Kirke; 53,000 Indb.
2) By i den nordamerikanske Stat Maine, med
7,500 Indb.

Bathometer, et Redskab, hvormed man maaler
Havets Dybde.

Bath-Ordenen (Knights of the Bath),
gammel engelsk Ridderorden, stiftet 1399 ved Henrik
den fjerdes Kroning.

Bathory, en gammel, berømt adelig Slagt
af tysk Herkomst i Siebenbürgen. Stefan
Bathory
blev 1571 Fyrste i Siebenbürgen og valgtes
1576 til Konge i Polen, hvor han regjerede med
Kraft og Dygtighed til 1586. Han forbedrede
Retsvæsenet og førte heldige Krige med Rusland. —
Sigismund Bathory aftraadte Siebenbürgen
til Keiser Rudolf den anden og døde 1613 i Prag. —
Gabriel (Gabor) Bathory, det sidfte Swd af
Slcrgten, en Søn af Stefan Bathory, Konge i
Polen, regjerede som Fyrste af Siebenbürgen
1608—13, da han blev myrdet i Groszwardein. [[** -ss- el. -sz- her? **]] —
Elisabeth Bathory, gift med den ungarske
Greve Franz Nadasdy, lokkede efterhaanden 650
unge Piger til sit Slot, hvor hun lod dem dræbe
for ved Badning i deres Blod at bevare sin
Skjønhed. Hun blev dømt til livsvarigt Fængsel og
døde 1614. Hendes Hjelpershjelpere blev 1611
levende brændt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free