Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Becquerel, Antoine César. — Alexandre Edmond Becquerel - Becse. — Gammel Becse. — Ny Becse - Becskerek - Beda, den „ærværdige“ - Bedarieux - Bedding - Bedeau, Marie Alfonse - Bededag, Store - Bedford - Bedford, Johan, Hertug af - Bedlam - Bedlise eller Bitlis - Bedscha. — El Bedscha - Beduiner - Bedækning - Bedøvelse - Beecher, Henry Ward - Beecher-Stowe, Harriet - Beechey, Fredrik Villiam - Beelzebub, spottende Beelzebul - Beerseba - Beethoven. Ludvig van
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Becse
de franske Krige 1814, ofrede sig siden udelukkende
for Naturvidenflaberne og skrev fortrinlige Verker
om Elektricitet og Magnetisme. — Hans Søn
Alexandre Edmond Becquerel, f. 1820, siden
1853 Professor i Fysik ved Konservatoriet for Kunst
og Haandverk i Paris, har gjort sig fortjent ved
sine Undersøgelser af det elektriske Lys.
Becse (udt. Betsje), to Byer i Ungarn ved
Floden Theis, 8 Mil ovenfor dens Udøb i Donau.
Gammel Becse, paa Flodens høire Bred, har
14,000 Indb.; Ny Becse, paa den venstre Bred,
har 7,000 Indb.
Becskerek (udt. Betsjkerek), By ved
Begakanalen i det ungarske Komitat Torontal, ved Floden
Bega, med 20,000 Indb.
Beda, den „ærværdige“, en af fin Tids
lærdeste Mænd, f. 674, d. 735 som Munk i Klostret
Jarrow i Northumberland i England, firev talrige
videnskabelige Verker af theologist,
naturvidenskabeligt, astronomisk, historisk og sprogligt Indhold
samt religiøse Sange og Epigramer. Hans
betydeligste Verk er en engelsk Kirkehistorie i 5 Bøger.
Bedarieux (udt. Bedariø), By i det franske
Departement Hérault, ved Floden Orbe, vest for
Montpellier, med 9,000 Indb.
Bedding, det Underlag, hvorpaa et Skib
bygges; ogsaa et svart Tømmer i Forenden af et Skib,
hvorom Ankertouget fæstes.
Bedeau (udt. Bødaa), Marie Alfonse, fransk
General, f. 1804, d. 1863, kjampede fra 1836
med Hæder i Algier og blev 1847 Provinsens
Guvernør, valgtes 1848 til Nationalforsamlingen,
hvor han sluttede fig til de maadeholdne Repu
blikanere og bekjampede det keiserligsindede Parti.
Bededag, Store, paa fjerde Fredag efter
Paaske, en Helligdag, der ved en Forordning af
27de Marts 1686 indftrtes som almindelig Faste-,
Bods- og Bededag i Danmark og Norge.
Bedford (udt. Beddførd), Hovedstad i det
engelske Grevskab Bedford i det sydøstlige England,
ved den seilbare Flod Ouse, med 17,000 Indb.
Bedford (udt. Beddførd), Johan, Hertug af,
d. 1435, Søn af den engelske Konge Henrik den
fjerde, var under Henrik den sjettes Umyndighed
Regent i Frankrige, hvor han hævdede Englands
Herredømme, indtil Jeanne d’Arcs Fremtræden
bragte Seiren over paa Franstmændenes Side.
Bedlam (udt. Bedlæm), bekjendt
Sindssygehospital fra det 16de Aarh. i City i London.
Bedlise eller Bitlis, Kurdernes Hovedstad i
Erzerum i tyrkisk Armenien, med 12,000 Indb.
Bedscha, et Folk i Nubien, som bebor
Landskabet El Bedscha, en Strækning mellem Nilen
og det Røde Hav.
Beduiner, d. e. „Ørkenens Beboere“, kaldes
de omvandrende muhamedanfie Beboere af Ara
biens, Syriens og Nordafrikas Ørkener. De er
nærer sig hovedsagelig ved Kvcrgavl og desuden
ved Handel og Røveri. De er gjestfri, tapre og
frihedselskende, men ogsaa hevngjerrige og troløse.
Deres Samfundsordning er patriarkalsk.
Stammens øverste kaldes Emir eller Sultan og
vælges af og blandt de enkelte Familiers Høvdinger,
Scheikerne.
Bedækning betegner i Astronomien, at et
Himmellegeme helt eller delvis skjuler et andet,
saaledes f. Ex., naar en Planet eller Fixstjerne dækkes
af Maanen. Naar Solen dækkes af Maanen eller
Maanen af Jorden, kaldes det Formørkelse (se
denne Art.).
Bedøvelse, Mangel paa sjelelig Bevidsthed
og Opfattelsesevne, enten som Følge af Stød eller
anden ydre Indvirkning paa Hjernen, eller som
Følge af Giftstoffers eller Lægemidlers Indvirkning.
Beecher (udt. Bitsjer), Henry Ward, ameri
kanfi Prest, f. 1813, bekjcempede med stor Dyg
tighed og Varme Negerslaveriet i de Forenede
Stater og reiste under Borgerkrigen 1863 til Eng
land for at virke for Nordstaternes Sag. Han
har siden virket for Frihandelssystemets Gjennem
ftrelse og Kvindens Emancipation. Som Prest
er Beecher bekjendt ved sin glimrende Veltalen
hed. 1875 blev han anklaget for Ægteskabsbrud
men frikjendt; hans moralske Anseelse led imid
lertid et dybt Skaar ved den skandaløse Proces.
Beecher-Stowe (udt. Bitsjer-Stou),
Harriet, amerikansk Forfatterinde, en Søster af Henry
Ward Beecher, f. 1812, var ligesom hele hendes
Slcrgt en Modstander af Negerslaveriet, agtede
1836 Professor Calvin Stowe og udgav 1852
„Onkel Toms Hytte“, hvori hun med kristelig
Kjærlighed og dyb Medfølelse skildrer Slaveriets
Uretfærdighed og Slavernes sjelelige og legem
lige Elendighed. Bogen blev optrykt i
mangfoldige Oplag og oversat i næsten alle civiliserede
Sprog. Hendes senere Arbeider har været mindre
betydelige. 1869 udgav hun et Skrift om den
engelske Digter Byron, som vakte megen For
argelse.
Beechey (udt. Bitsji), Fredrik Villiam, f. 1796,
d. 1856, deltog 1818 i Buchans og 1819 i Parrys
Nordpolsexpeditioner, forsøgte 1825—28 forgjeves
fra Nordvestkysten af Nordamerika at opsøge Franklin.
blev 1847 Marineminister, 1854 Admiral og 1855
Prcrsident for det geografiske Selfkab i London.
Beelzebub, (d. e. „Fluegud“), Filisternes Afgud
i Ekron (2 Kong. 1, 2. 3. 16). Jøderne forandrede
det spottende til Beelzebul (ɔ: Møggud); senere blev
Beelzebub brugt om Djævelen (Matth. 10, 25 og
12, 24. 27, Mark. 3, 22 og Luk. 11, 15).
Beerseba (Edsbrønden), i Oldtiden en By i
Palæstina ved Landets Sydgrændse, havde sit Navn
efter en af Abraham gravet Brønd. Efterat
Josva havde indtaget Landet, tilhørte Stedet først
Juda Stamme (Jos. 15, 28) og derncrst Simeons
(Jos. 19, 2). Stedet, hvor Byen laa, kaldes nu
Bir es Seba.
Beethoven, Ludvig van, den største
Tonedigter i det 19de Aarh., f. 1770 i Bonn, hvor
hans Fader var Tenorsanger ved det
kurfyrstelige Kapel, viste allerede som Barn en usædvanlig
musikalsk Begavelse, der bevægede Kurfyrsten til
at sørge for den fattige Guts Uddannelse. 1792
blev han sendt til Wien, hvor han studerede under
Haydn, Albrechtsberger og Schenck. Dels i Wien
og dels i den nærliggende Landsby Mödling levede
Beethoven i Tilbagetrukkenhed til sin Død 1827.
Wien var dengang Hovedstedet for klassisk Musik,
og Beethoven blev snart Midtpunktet i Stadens
rige Musikliv. Allerede i 28 Aars Alderen begyndte
han at blive tunghørt og blev tilslut aldeles døv.
Han levede ensomt og indadvendt. Men desto
rigere var hans indre Liv. Han stod Goethe og
Schiller meget nær og omfattede den franske
Revolutions Ideer med glidende Begeistring. I
hans Tonedigtning udfoldede dette hans indre Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
