Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Belgiojoso
og de sydlige Provinser herskende Forskjelligheter
med Hensyn til Nationalitet, Sprogog Religion
indeholdt imidlertid talrige Spirer til Tvistemaal og
viste sig i Langden som bestemte Hindringer for en
varig Forening. Da hertil kom, at de sydlige Pro
vinser fMe sig stedmoderlig behandlede i Unionen,
og den franske lulirevolution friftede til Efter
ligning, skete 1830 en almindelig Opftand. Der
dannedes en provisorisk Regjering, og efterat de hol
landske Tropper var beseirede, proklameredes Bel
giens Uafhoengighed 4de Oktober 1830. En ind
kaldt Nlltionalforsamling vedtog, efter at have ude
lukket Huset Oranien fra Belg:ens Trone, den 7de
Februar 1831 en Forfatning, ifølge hvilken Bel
gien danner et konstitutionelt Monarki, hvor den
lovgivende Magt er delt mellem Kongen og Kam
rene: Senatet og Reprcrsentanternes Hus. Den
belgiske Grundlov ansees for at vare en af de
bedste af de nu gjeldende Grundlove. Efterat
Prins Leopold af Sachfen-Koburg den 9de Juli
1831 havde antaget det paa ham faldne Valg til
belgisk Konge, blev Holland ved Frankriges og
Englands forenede krigerske Forholdsregler tvunget
til at godkjende den nye Tingenes Ordning. Siden
har Belgien under Kongens mMftervardig kon
stitutionelle Holdning stadig og jevnt gaaet fremad
i materiel og aandelig Udvitling, uagtet heftige
parlamentariske Kampe har fundet Sted mellem
Kamrenes liberale og klerikale Partier. Efterat
Valgenes Udfald 1878 havde ledet til Dannelsen
af det liberale Ministerium Frere-Orban, har Sty
relsen med Kraft taget fat paa en Omordning af
den forsMte Folkeoplysning. — Leopold den
fyrste d^de 1865 og efterfulgtes af sin SM
Leopold den anden, der ansees for at vare en
af Europas klogefte og dygtigste Fyrster.
Belgiojoso (udt. Beldsjlllljaasaa), Kristina,
Fyrstinde af, italiensk Forfatterinde, f. 1808, agtede
1824 Fyrst Emilio af Barbiano, deltog 1830 i
Opftanden i Romagnaen, boede, efterat denne var
mislykket, indtil 1848 i Paris, hvor hendes Hus
var et Samlingssted for Kunstnere, Forfattere og
Politikere, udruftede 1848 paa egen Bekostning et
Frikorps paa 200 Mand, arbeidede fra 1858 ivrig
for Cavours Verk, idet hun reiste om i Italien
for at vakke Folkets NationalfMlse og Friheds
kjarlighed. Hun grundlagde flere Aviser ognd
marlede sig som Forfatterinde ved genial lagt
tagelsesevne og ved en fuldendt Stil.
Belgrad ( den hvide Borg"), Serbiens Hoved
stad, ved Floden Saus UdW i Donau, med
28,000 Indb. og en Faftning, der tidligere var
af stor Betydning som ungarsk Grcrndsefaftmng
mod Tyrkiet. Belgrad er Gjennemgangspunkt for
Handelen mellem Ungarn og Tyrkiet. Her seirede
1456 Ungarerne under Hunyades over Tyrkerne
under Muhamed den anden.
Belial, egentlig unyttig, sordarvelig, fladebnn
gende; i Bibelen Indbegrebet af det Onde; Hel
vedesfyrften, Djavelen (5 Mos. 13, 13; 2 Kor. 6, 15).
Belisar, berMt Hcerftrer, f. 505 i
Dacien, begyndte sin militare L^bebane som simpel
Soldat, men svang sig ved sin Tapperhed og Dyg
tighed op til Keiserrigets øverste Feltherre, hvem
Keiser luftinian den ftrste for en stor Del havde
at takke for sin Regjerings Glans. 529 overvandt
Belisar Perserne under Kosru, erobrede 534 Van
dalernes Rige i Afrika, 535 Nedreitalien, beseirede
Bellman
Bulgarerne foran Konstantinopel 559; beskyldtes
for Deltagelse i en Sammensvergelse og fcrng
sledes 563, blev kort efter friqiven og dj«de 565.
Bell, A. G., Telefonens Opfinder, udMede
fin fMe Telefon paa Verdensudftillingen i Fila
delfia 1876.
Bellamy, Jakob, talentfuld hollandst Digter,
f. 1757, d. 1786; mest bekjendt af hans Verker er
den poetiske Fortolling Roosje".
Bellange (udt. Bellangsje), Hippolyte, franst
Slllgmaler, f. 1800, d. 1866. Elev af Gros. Hans
Hovedverker behandler Motiver fra Napoleon den
fMes Krige.
Bellarmin, Robert, lcrrd lefuit og Kardinal,
f. 1542 i Italien, d. 1621, udgav 1581 et berMt,
med overlegen dialektisk Dygtighed affattet Skrift
mod Protestanterne og hcrvdede Pavens verdslige
OverhMed over Fyrsterne.
Bellary, By i Prastdentfiabet Madras i For
indien, med 30,000 Indb. (fornden Militcer) ; vigtig
britist Militarftation.
Bellegarde (udt.Belgard), fransk Grandfefceft
ning mod Spåmen, i Departementet Vftpyrencrerne.
Bellegarde (udt. Belgard), Fredr. Henr., Greve
af, Psterngfl Feltmarstal, f. 1756, d. 1845, kjam
pede i Krigen mod Tyrkerne 1788 og udmarkede
sig i Bsterriges Krige mod Napoleon den ftrfte.
Belle Isle (udt. Bel-il), befastet ftanfl B
ved Sydkyften af Bretagne, med 10,000 Indb.
Belleisle-Strsdet (udt. Belil-). et Strcrde
ved Amerikas Nordoftkyft, mellem Newfoundland
og Labrador.
Belletrift (af seiiss lettres, stjMne Viden
ssaber"), et Begreb, som opftod i en Periode,
da Studierne over de fkjMne Kunster endnu ikke
var blevne bragte md under nogen videnfkabelig
Methode, og som fremdeles betegner saavel en For
fatter inden SkjMliteraturen som en, der syster med
Studier over Digtekunst, med asthetiss Kritik osv.
uden dybere Grundighet». — Belletristisk, hvad
der angaar de fljMne Videnflaber eller Kunster,
iscrr Poesien.
Belleville (udt. Belvil), se Paris.
Belliard (udt. Beljar), Augustin Daniel, Greve,
fransk Ryttergeneral, f. 1769, d. 1832, udmarkede
sig i Napoleons Krige og blev efter dennes Fald
af Bourbonnerne ophKet til Pair af Frankrige
og Greve.
Bellwi, en italienst Malerfamilie, af hvilken
Giovanni Bellini, f. 1426, d. 1516, er be
kjendt som en af den aldre venetianske Skoles
betydeligste Mestre og som Lcrrer for Tizian og
Giorgione.
Bellini, Vicenzo, en af de mest yndede nyere
Operakomponister, f. 1802 paa Sicilien, d. 1835,
komponerede fra 1824—34 en Rcekke Operaer, af
hvilke de mest bekjendte er Norma", „Puritanerne",
SMngjangerfien" og ..Sj^rpveren". Bellini er
meget ftarkt paavirket af Rossini; mei^ han be
vårede altid en vis Selvftandighed ligeoverfor sin
store Mester, hvis fprudlende Genialitet og rige
Mangfoldighet» han savnede.
Bellman, Karl Mikael, en af Sveriges største
Digtere, blev fM 1740 i Stockholm, hvor Fade
ren, som var Setretar i Slotskancelliet, levede i
smaa Kaar med sin talrige Familie (hans Hustru
ftdte ham 21 Bprn). Den unge Bellman fik
1757 en Post i en Bank, hvortil han ei duede,
135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
