Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bellona ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bellona
ansattes .bcreftcr i Toldvcrsenet og blev 1775 af
Gustav den tredie, som levende interesserede sig
for ham, udncevnt til Sekretar i Tallotteriet.
Da Kongen var drabt, tiar Lykkens Dage forbi
for Bellman. Han plagedes af übarmhjertige
Kreditorer, medens han var n^ldt til at opholoe
sig og sin Familie med hvad han kunde faa af sine
Venner; hans Helbred tiar nedbrudt, og efter et kort
Sygeleie d^de han 1795. Bellmans Hovedverker
er BFredmans epistlar’’, ,Fredmans sanger" og
,Bacchanaliska ordenskapitlets handlingar". I
eptfHerne (talt 82), som samlede f^rft blev ud
gitine af SeHgren 1790, fremtrader hans karal
teriftifle Eiendommelighed som Digter aller klarest.
De übgjør et Slags Epos af den mest lyriske
Karakter, hvori Hovedfigurerne, (Korporal Mollberg,
Fader Movitz, Fader Berg, Fader BergstrM og
Ulla Vinblad, lidenskabelige Musik- og Bacchus
dyrkere), skildres gjennem humoristiske, burleske
Scener, hvis Grundtone er en stcrrk Livslyst, me
dens sine og enkle Naturmalerier lagger en dybere
Stemnings <&tjtv over det blussende, glade Sel
stab. Bellmans Sange er uadskillelige fra Melo
bterne, font Digteren enten selv har komponeret
eller omdannet af atterebe kjendte, isar Opera
melodier.
Bellona, 1) Romernes Krigsgudinde. 2) en
af Smaaplaneterne mellem Mars og Jupiter.
Belloy (udt. Belloa), Pierre Laurant Buyrette
de, fremragende fransk dramatisk Digter, f. 1727,
d. 1775. Han var en af de fyrste fra den klas
siske Tid, som behandlede fcrdrelandste Emner
istedenfor grcrste og romerske.
Bell- Rock (d. e. Klokkeklippen), en enkeltstaaende
for SjMand farlig Klippe med et bekjendt Fyr
taarn paa Skotlands Vftkyst, udenfor Floden Tays
Munding.
Belluno, By i Provinsen af samme Navn, i
Benetien i Italien, mellem Floderne Piave oq
Ardo; 16,000 Indb.
Belmontet (udt. Belmaangte), Louis, fransk
Digter og Publicist, f. 1799, grundlagde 1830 det
bonllpartistifle Blad var 1852—70 Med
lem af den lovgivende Forsamling, udgav 1839
Dronning Hortenses Memoirer og forherkgede ved
sin Digtning det franske Keiserdømme.
Belsazer, Bibelens Navn paa Babylons sidste
Konge, Nabonetos (555—538 f. Kr.). Han blev
drcrbt, da Kyrus stormede Babylon. (Dan. 5. 30).
Belsheim, Johannes, f. 1829 i Bang i Val
ders, theologist Kandidat 1861, Prest 1864, har
siden 1875 opholdt sig i Kristiania. Han har udgivet
smaa Skrifter om Bibelen, om Salmeliteraturen
m. m. samt (?oHex aureu3 og noget llf <3i^2B
libraruiu, hvilke gamle latinfie Bibelhaandskrifter
opbevares i det kongelige Bibliothek i Stockholm.
Beitedyr, Pattedyr af de TandlMs Orden, med
spidft Hoved, lange Vren, tyk Hale og korte Ben,
der er fqssynede med stcerke Gravekl^r. Ryggen
er dcrkket med et sammenhengende, starkt Ben
skjold. Beitedyrene er smaa, lysfly Dyr, der navn
lig finoes i Sydamerika. Til denne Orden bFrer:
egentlige Beltedyr eller Armadiller,Kugle-
Belted yret, der kan rulle sig sammen til en Kugle,
og Kjcrmpebeltedyret.
Belterne, to Strader mellem Vstersj^en og
Kattegat: Lille-Belt mellem Fyen i Bst og
Slesvig og Nordjylland i Best, 7 Ml langt, fra
Ben
1000 Alen indtil 2V2 Mil bredt, 5—14 Favne
dybt, og Store-Belt mellem Sjoelland og Fyen,
9 Mil langt, ca. 4 Mil bredt og B—l6 Favne dybt.
Belutschiftan, det gamle Gedrosien, et Land
i Asien mellem Afghanistan i Nord, Indien i Bst,
det Arabiske Hav i Syd og Persien i Best. Det
udgjFr den syd^ftlige Del af det iranske HMand,
er ca. 5,000 Kv.mil stort og har 1 Mill. Indb.,
af hvilke de fleste er Muhamedanere af den sun
mtiske Sekt. Landet, som for det meste er et
ufrugtbart HMand, har et hedt Klima og mangler
stirre Floder. De frugtbarefte Egne er Katscha-
Gandllvll og Kelat i Nordost. De vigtigste Na
ringsveie er Kvagavl og Agerbrug. Hovedstad
Kelat. Belutschistan er delt i flere Khanater,
som staar under Khanen af Kelats OverhMed.
Belvedere (fransk Bellevue), egentlig fljM
Udsigt, hyppigt Navn Paa Lyststotte.
Belysning. Til Frembringelse as kunstig Be
lysning benyttes i Regelen et eller andet Brcende
material, hyppigst forskjellige Fedtstoffer og brand
bare Olier eller Oaser. Faste Lysstofier stMs
omkring en Vage til Lys ; de flyvende opsuges af
en Vage og forbroender med denne. I aldre Tider
anvendtes isar Tran, Talg og Vox, i den nyere
Tid forskjellige Olier, som Paraffinolie og lordolie,
og Lysgas. Naar stcrrk Lysvirkning stal opnaaes,
anvendes orummondsk Lys, Magnesiumlys og i
den allersidfte Tid elektrifl Lys, der er det kraftigste
Belysningsmiddel. Selve Lysvirkningen hidr^rer
fra faste Stoffer, navnlig Kulstof, som i Flammen
bliver ophedede til HvidgWhede.
Belzoni, Giovanni Battista, italienst Reisende
og Oldgranfier, f. 1778, d. 1823, studerede fra 1815
«egyptiske Oldsager, aabnede 1817 Abusimbals Tem
pel og Chephren-Pyramiden, beftgte Rninerne af
Ammons Tempel i Oasen Siwah og foretog 1822
en Reise til Timbuktu i det indre Afrika. 1821
udgav han en paa Engelsk affattet Beretning om
de nyeste Opdagelser i LEgypten og Nubien".
Bem, Josef, polss General, f. 1795, komman
derede som General i den polske Arme under Po
lens Opstand 1831, gik efter dennes Undertrykkelse
til Paris, ledede 1848 Wiens Forsvar, kjcrmpede
med verlenoe Held i den ungarske Frihedskrig
1849 mod Russerne og Bfterrigerne og flygtede
efter Slaget ved Temesvar til Tyrkiet, hvor han
gik over til Muhamedanismen og antog Navnet
Amurat Pascha. 1850 undertrykte han i Syrien
en Opstand mod de Kristne og df<de i Aleppo
samme Aar.
Bemanding, Befatningen paa et Skib.
Bembo, Metro, f. 1470, d. 1547, italiensk
Forfatter og Lard, udnavntes 1539 til Kardinal og
Biskop af Bergamo. Han var en af de mest
ansete italienske Larde paa sin Tid og har isar
gjort sig fortjent ved at uddanne det italienske
Sprog og gjenindftre en bedre latinsk Stil.
Ben betyder paa Hebraisk og Arabisk SM,
t. Er. Ben-Hanan (1 KrM. 4, 20); Ben-Oni
(1 Mos. 35, 18).
Ben, i Almindelighed de faste Dele, Knokler,
som danner Hvirveldyrenes Skelet eller Benrad
og dels tjener til at beskytte forskjellige af Lege
mets Organer, dels til Faste for faadanne og
dels som Bevagelsesmidler. Efter sit forskjellige
Biemed har de en forskjellig Form (lange, runde,
fiade ofv.). De beftaar af omtrent VZ organiske
136
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
