Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Benediktinere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Benediktinere
hed, Fattigdom og Kyskhed, alle senere Klostre i
Vefterlandene tog til Forbillede (Benediktiner
regelen).
Benediktinere, Medlemmer af Benediktiner
nes Munkeorden, som i flere Aarhundreder var den
eneste i’ den katholfie Kirke, og hvis Stifter var
Benedikt af Nursia. Munkene, der skyldte Klostre
nes Fonnend, Abbederne, übetinget Lydighed,
beskjeftigede sig foruden med religiøse Bvelser og
saa med Agerbrug, Havedyrkning og Haandverks
drift, ligesom videnstabelige Sysler og Afskrivning
var dem en Ordenspligt. Ordenen udbredte sig
fra det 6te Aarh. med stor Hurtighet» over hele
det katholfie Europa; overalt ftiftedes Klostre, der
paa samme Tid, som de befordrede Kristendommens
Udbredelse, var Planteskoler for Middelalderens Kul
tur, Lardom og Videnskabelighed. Med Ordenens
voxende Rigdom og Magt forfaldt imidlertid den
klosterlige Tugt. Benedikt af Anianes Reform i
det Bde Aarh. sik ingen varig Betydning, og efter
haanden udsondrede sig nye Ordenssamftmd med
strengere Regler, som Kartheuserne, Cluniacenserne,
Cistercienserne 0. fl. I det 17de Aarh. stiftede
St. Maurus i Paris en Kongregation (Mau
rinerne), der som Ordenspligt satte videnstabe
lige Sysler, navnlig Historieforskning, istedenfor
BodsFvelser og Haandarbeide; Maurineme har
ogsaa indlagt fig stor Fortjeneste ved sine vi
denstabelige, navnlig kirkehistoriske Arbeider. —
Benediktinerinder dannede sig omtrent sam
tidig med Benediktinerne og med ligeartede, om
end noget afendrede, Formaal som disse. Be
nediktinerordenen, som i det 15de Aarh. havde
15,107 Klostre, teller nu omtrent 800. I Norge
havde denne Orden ftlgende Klostre: Nidar
holm ved Trondhjem, Sel^< i Nordfjord, Munk e
liv i Bergen, Gims^l Nonnekloster ved Skien,
St. Marie Nonnekloster ved Oslo og Bakke
Nonnekloster ved Trondhjem.
Benediktion, Velsignelse; i den katholfke Kirke
Indvielsen (Velsignelsen) af en Person eller Ting
ved BM, Beftenkelse med Vievand osv.; Pavens
Velsignelse Paa Skjertorsdag, Paafledag og Kristi
Himmelfartsdag over Rom og den ganske Verden
(urbi st orbi).
Benedix, Julius Roderich, tyfl Lystspildigter,
f. 1811, d. 1873. Hans samlede dramatiske Verker
afsiuttedes 1874 med 27de Bind.
Benefice, en Teaterforestilling til Indtegt
enten for en eller flere af Theatrets Kunstnere
eller for en eller anden Indretning ved Theatret,
f. Ex. et Pensionsfond.
Beneficeret Gods. Ved benesiceret Gods
forftaaes Jordegods, som fra eldre Tid var skjenket
til Kirkens Vedligeholdelse og til Geiftlighedens
Underholdning. Det sidfte kaldes ogsaa Mensalgods
og er forfkjelligt fra Prestegaardene, der var hen
lagte til de gechlige Embeder til Brug og Beboelse
af Presterne, medens Mensalgodset var bestemt til
gjennem Bortleie at flaffe dem Indtegt. Den geist
lige Embedsmand, som nyder Indtegten af bene
ficeret Gods, kaldes Ben efi ciar. Da Kirken ved
Reformationens Indf^relse tabte sin tidligere selv
stendige Stilling, kunde der ikke lengere skjelnes
strengt mellem det beneficerede Gods og den øv
rige Statsformue. Det inddroges dog ikke lige
frem under Statens Gods, men anvendtes efter
sin oprindelige Bestemmelse. Det maatte ikke bru-
Bengalen
ges for Beneficiarens egen Regning, men skulde
bortbygsles til Leilendinger paa disses og Enkers
Levetid, medens Afgiften (de jorddrotlige Rettig
heder) tilfaldt Beneficiaren. Staten ansaa sig for-
berettiget til at forfFie over det paa hvilken
somhelft Maade, naar blot Beneficiaren beholdt de
ham tilkommende jorddrotlige Rettigheder. Saa
ledes er de fleste civile og militcrre Embedsgaarde
udlagte af det beneficerede Gods. — Iftlge den
senere Lovgivning (Lov af 20de August 1821, 4de
August 182? og 28de November 1836) stal det bene
ficerede Gods scrlges, efterhaanden fom det bliver
bygselledigt, og KjMesummen tillegges Opplysnings
vesenets Fond for at anvendes til Geistlighedens
Bedste og Oplysningens Fremme (Grl.s § 106).
Kapitalen anvendes som Laanefond, dels til Embeds
gaardes Bebyggelse, dels til Udlaan til Kommuner,
der vil bygge Kirker eller iverksette Wrre Foran»
staltninger til Almueskolevesenets Fremme, og dels
til Landmcrnd, som vil foretage Jordforbedringer.
Af Renterne tilfalder en Trediedel Universitetet,
medens de to Trediedele udgjFr Oplysningsvese
nets UnderstMelsesfond, der anvendes til Skole
vesenets Fremme, til Pensioner for afgaaede Skole
lerere m. v., efter Bevilgning af Storthinget.
I mere udstrakt Betydning omfatter det benefice
rede Gods ogsaa det i eldre Tider til offentlige
Stiftelser, saasom Skoler og Hospitaler m. v. hen
lagte Jordegods, der ligeledes skulde gjøres frugt
brmgende ved Bortleie. Ogsaa dette Gods selges
efterhaanden, og KjHesummen tilfalder vedkommende
Stiftelser som et fast og uafhendeligt Fond, hvis
Renter og andre Indtegter anvendes til Stiftelfernes
Bedfte under det Offentliges Tilsyn. — Oplys
ningsvesenets Kapitalfond udgjFr nu omtrent 16V2
Million Kroner.
Benesiceret Sag, en Retssag, som efter Be
villing faaes udfM frit, idet man fritages for
Bwg af stemplet Papir og for Erleggelse af Rets
gebyrer, ligesom den Sagfører, der besørger den
udfisrt, betales af det Offentlige. Bevilling til
slllldan fri Sagf>jrsel kaldes benetioiuiu pauportatiB,
hvor den gives ftaa Grund af Anftgerens Fattig
dom, og dsllyKoiuiu plnesBBug zratniti, hvor dm
gives af den Grund, at Sagen selv interesserer det
Offentlige. Den meddeles ved kongelig Resolution.
Benegtelsesed, se Ed.
Benevent (italiensk Benevento), By i den
italienske Provins af samme Navn (32 Kv.mil stor
med ca. 230,000 Indb.) i Kampanien, med 17,000
Indb. og rige Mindesmerker fra Oldtiden. Her
seirede 275 f. Kr. Romerne over Pyrrhus og 1266
Karl af Anjou over Kong Manfred, som faldt.
I Middelalderen var Provinsen Benevent et longo
bardifl FyrstendMme, som 1077 tilfaldt Paven,
der besad det til 1806, da den franske Minister
Talleyrand af Napoleon den ftrfte oplMedes
til Fyrste af Benevent. Fra 1815 var Provinsen
igjen i Pavens Besiddelse, indtil den 1860 blev
indlemmet i Kongeriget Italien.
Benfey, Theodor, tyst Sprogforster, f. 1809,
blev 1848 Profesfor i Gottingen, har udgivet flere
Grammatiker over Sanstritsproget og ved en Rekke
indgaaende Unders^gelser paavist de orientalske Even
tyrs og Fablers Udbredelse til Vesten.
Benfiske, Fellesnavn for alle de Fiste, som
har et fuldstendigt Benfkelet.
Bengalen, se Ostindien.
138
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
