Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Berg ... - Bergen (Norges næststørste By)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Berg
garn 1849, hvor han tillige udmcrrkede sig som
Diplomat, ledede under Krimkrigen Forsvaret as
VfterMprovinserne, blev 1856 Statholder i Fin
land til 1861, da Keiseren maatte tilbagekalde
ham paa Grund as hans Upopularitet, undertrykte
som Statholder i Polen den polste Opftand med
grusom Strenghet, og udnevntes 1866 til Felt
marflal. Som Leder af den russifle Generalstabs
topograsiste Arbeider udfoldede han stor Virksom
hed og Dygtighed. Han djl<de i St. Petersbura
1874 under et Veftg, Keiseren aflagde ham.
Berg, Jens Kristian, norsk Historieforsker, f.
1770, blev Student ved Københavns Universitet
1792, var 1795—98 ansat som Amanuensis ved
det store kongelige Bibliothek i Kjchenhavn, tog
1803 juridisk Embedsexamen i Modersmaalet og
udnevntes samme Aar til Birkedommer i Sindre
larlsbergs Sorenbirkeskriveri. Han var Medlem
as det overordentlige Storthing 1814 og valgtes
til Formand for den Komite, som blev nedsat for
at redigere den forandrede Grundlov. Samme
Aar udncrvntes han til Justitiarius i Akershus
Stiftsoverret, var 1828—35 Medlem af en Kom
mission, som flulde gj^re Udkaft til en ny Straffe
lov, og fra 1835 til 1844 Administrator ved
Norges Banks Filial i Kristiania. Det er imid
lertid ved sin videnflabelige Virksomhed, Berg har
indlagt sig Drst Fortjeneste af sit Fcrdreland.
Han besad usedvanlig grundige og detaljerede Kund
skaber i Norges Historie i de sidfte tre hundre Aar.
Sit store Kundskabsforraad meddelte han for det
meste i Noter og Bemerkninger til andres Ar
beider, ligesom han ofte har varet den Kilde,
hvoraf andre har H. De historiske Afsnit i Krafts
Berk over Norge hidr^rer saaledes for en vesent
lig Del fra Bergs Haand. Hans Afhandlinger i
Budstikken", som han redigerede 1821—26, og
..Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie",
hvis Hovedudgiver han var 1833—38, scetter disse
Skrifter blandt de mest verdifulde og paalidelige
af vore historiske Kildeskrifter. Hans eneste Drre
serstilte Verk er Historifi Underretning om Land
vernet" (1830), hvilket udmerker sig ved den
samme Stofrigdom som alle hans øvrige Arbeider.
Desuden deltog han i Pressen i Behandlingen af
forskjellige af Dagens mere nærliggende SMgs
maal. lal sin Virksomhed var han besjelet af
en levende Fedrelandskjærlighet», men ogfaa af et
sterkt vad til Danmark. Berg t>M i Kristiania
den 4de Juni 1852.
Berg, Magnus, norsk Billedstjerer, f. 1666 i
Romsdalen, d. 1739 i København, reiste med
Understøttelse as Kristian den femte og Fredrik
den fjerde i Italien og Frankrige og vandt megen
Berammelse for sine Arbeider, af hvilke navnlig de
i Elfenben udmerkede sig ved stor Kunstferdighed.
Bergakademi eller Bergskole, en Skole,
hvori der meddeles theoretifl og praktiss Under
visning i de Fag, som lMer til Bergvidenflaben,
med det Formaal at uddanne h^iere og lavere
Bergverksfunktionerer. I de fleste Lande, der har
nogen Bergverksdrift, findes-Kere saadanne Skoler,
i Sverige 3: i Stockholm, Falun og Filipstad.
Norge har intet Bergakademi; paa Kongsberg findes
derimod en elementer Bergstole. I Tyskland er
Bergakademiet i Freiberg i Sachsen det mest ansete.
Bergama, det gamle Pergamus,, By i det
asiatiske Tyrki, ved Middelhavet, med 12,000 Indb.
Bergen
Bergamo, 1) Provins i Lombardiet i Nord
italien, 50 Kv.mil stor med 368,000 Indb. —
2) By i Provinsen, 5 Mil nordost for Mailand,
med 37,000 Indb. Byen, der nevnes allerede i
Roms ftrste Tider, er Sede for en Bistop, har
en Kathedralkirke, en rig Malerisamling, Silke-,
Uld- og Bomuldsveverier samt en livliq Handel.
Tassos Wdeby.
Bergamotte, se Pere.
Bergart kaldes ethvert enkelt Mineral eller
enhver Samling af flere Mineralier, som paa en
sterre Strekning bevarer sine vesentlige Egen
staber «forandrede og derhos optreder i faa stor
Mengde, at denne kan betragtes som en Byg
ningsdel af Jordens faste Masse. Bergarterne
kan enten beståa udelukkende af Smaadele af et
og samme Mineral og kaldes da enkelte eller
ensartede, f. Ex. Stenfalt, Marmor, Kvarts,
Stenkul, Torv, eller de kan beståa af en Sammen
setning af flere forskjellige Mineralier og kaldes
da blandede eller u ens artede, f. Ex. Gneis,
Gramt, Lava, Sandsten. — Petrografien eller
Bergartleren danner den ftrfteDel afGeogno
siens Elementer.
Bergasse (udt. Vergas), Nikolas, franst Stats
mand og Forfatter, f. 1750, d. 1832, udgav under
Revolutionen flere Smaastrifter mod forskjellige
af Nationalforfamlingens Forholdsregler og senere
filosofiske Arbeider, som udmerker sig ved stor
Iderigdom og en glimrende Stil.
Bergen, Norges nesWrste By, ligger paa
Vestkysten i det gamle Hordaland i Form af en
Hestesko om Vaagen" (den inderste Bugt af den
saakaldte Byfjord), under 60° 24’ nordlig Brede
paa Vestsiden af den HalvF, der stikker ud mellem
Ofterfjord og Samnangerfjord. Byen, som ved
en Rekke Ver har Vern mod Havet, og som
har en aldeles fortrinlig Havn, der mod Nord er
beskyttet ved en Molo og rummer ca. 300 Skibe,
omgives af 7 hFie Fjelde, blandt hvilke FlMeldet,
Sandvigsfjeldet, Ulriken, Løvstakken og Lyderhorn.
Den egentlige Hovedby ligger paa Baagens Vest
side og kaldes Strandsiden (de Gamles Haakarle
strand); paa Bftsiden er den saakaldte Tyskebrygge.
Sandvigen, Nystet, Skudevigen og Nord
nes er Dele af Bergen. Byen, der har ca.
40,000 Indb. (1879), er i de indre Dele fmukt be
bygget; set fra Baagen tåger den sig serdeles godt
ud. Paa Baagens Kstside ligger Festningen B er
genhus med Levninger af den af Sverre opftrte
Festning Sverresborg. Paa Nordnes, paa
Havnens Vestside, laa ftr en liden Festning, Fre
driks berg, der nu kun benyttes som Depot og
Brandvagt. Byen udgj^r et eget Amt og er
Sede for Bergens Stifts Biskop, Stiftamtmand
og Stiftsoverret. Den fender fire Representanter
til Storthmget. I geistlig Henseende inddeles
den i 5 Kirkesogne; desuden har dens Arbeids
anstalt, Fattighuse, Sygehus og Sindssygeasyl
serskilt Prest, ligesaa St. Ingens Hospital. Af
dens offentlige Bygninger kan nevnes: Håkons
hallen (se d. Art.), Valkendorfs Taarn, Museet,
der indeholder rige videnstabelige Samlinger, den
nye smukke BMbygning, Domkirken, oftM i
Midten af det 13de Aarh., Korskirken, der alle
rede omtales i Slutningen af det 12te Aarh., og
Tyskekirken" (Marie-Kirke). Af Undervisnings
og Kunftllnstalter har den en Latinskole, en Real-
142
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
