Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Berhampur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernhard as ClairvauxBerlinerblaat 147
10*
eitbnu btot ncenneS Elementårlirobok i oorganisk
kemi (1857), der ogfaa b,ar oplevet flere Oplag.
Desuden har han i inden- og udenlandfte Tids
ffrifter offentliggjort nye og vigtige Resultater af
sine Unders^gelser og Granskninger.
Berlinerblaat. Lader man 3 Dele gult Blod
ludfalt indvirke paa 2 Dele lernchlorid, faa op
stllar et uoplMligt Bundfald af smul blaa Farve.
Dette er Berlinerblaat. Set anvendes som Maler»
farve. En OplMning af Berlinerblaat i Oxal
syre bruges som blaat Blak, der bog paa Grund
of sin sure Beskaffenhet, ikke egner sig for Staal
penne. Bringer man 2 Dele gult Blodluofalt, op
l^ft i Band, sammen meb 1 Del lernchlorid, op
staar der et lignende Bundfald, som imidlertid er
oftlMigt i Band og gaar under Navn af opl^se
ligt Berlinerblaat. Dette anvendes til Blcek.
Berlioz (übt. Berliaas), -§ector, franf! Tone
digter, f. 1803, d. 1869 som sBtbltotf)efar ved
Konfervatoriet i Paris, opfanbt ben saakaldte
Programmusik, d. e. Instrumentalmustk, som for at
kunne forftaaes maa forklares ved Ord; komponerede
talrige Symfonier og Ouverturer og gjorde sig
ogfaa bekjendt som aanbfutb Musilkritiker og ved
et fortrinligt Arbeide om Instrumentalmusiken.
Ber»e, 1) Bundfald af gjcrrende Bcrdfler; 2) i
Ingeniørkunsten en horizontal Afsats paa en lord
straaning, som skal hindre Jordmassens Udgliden.
BermudasKerne eller Bermuderne, tidli
gere ogfaa kaldet SommerFerne, h/srer til Britisk
Nordamerika, ligger i Atlanterhavet, 100 Mil fra
Kysten af Syd-Karolina,har tilsammen kun et gtabe=
indhold af 5 tto.mit og noget over 12,000 Indb.
Deres Antal er 365, alle ncesten kun smaa Klipper.
Paa be 6 beboebe2ser dyrkes Korn, Potetes, Belg
frugter m. m. En egen Slags vildtvoxende Ceder
bruges tit Skibsbygning, og af Kulpalmen bygges
Hytter. Havet vrimler af Fift. England fender
gorbrtybere til 93ermuba8øerne. tyaa 33 erm ub a
eller Long Island, den største af Verne, er Hoved
staden Hamilton, hvor den engelske Guvernør bor.
De øvrige beboebe Øer er St. George, St. David,
Watford, Ireland og Somerset.
Bern, i gamle germaniste Folkedigtninger Navn
paa Verona. (Didrik af Bern).
Bern, Kanton i Schweiz, 125 Kv.mil stort
med ca. V2 Mill. Indb., af hvilke nersten ni Tien
bete er Reformerte. Den sydlige Del opfyldes af
Berneralperne og danner et HMand (Verner Ober
land) med fiMne Dale; ben nordlige Del er et
frugtbart Bakkeland, som i Nord og Nordvest gjen
nemskjares af Forgreninger fra lurabjergene. Den
største Flod er Nar (udt. Ar), som gjennemstrMmer
Brienzer og Thnnersjjjen og mobtager AftMet fra
Kantonets trebie betydelige Snbfjø, S3teterfjøen. De
trigtigfte 9ZæringB»ete er Fadriftog (iNord) Agerbrug,
Frugt- og Binavl. Fabrikvirksomhed og Industri
er af forholdsvis mindre Betydning; bog har Til
virkningen af Uhre naaet et betydeligt Omfang.
Bern, som er Schweiz’s naMrste Kanton, har
et Universitet og ftere Gymnasier. Forfatningen,
er beftemt ved Grundlov af 31te Juli 1846.
Hovedstaden, Bern, ved globen Star, med en
pragtig gothist Kirke, et gorbunb€patabB og flere
offentlige Bygninger, har 36,000 Indb. Fra 1848
har ben tillige tiocret bet schweiziske 6bBforbunb§
Hovedstad.
Bernadotte (udt. Bernadaatt), se Karl Johan.
Bernard (udt. Vernar), Charles de, fransk
Roman- og Novelleforfatter af Balzacs Skole,
f. 1805, d. 1850. Hans Romaner, hvori han med
en undertiden frivol Spot behandler det HKere
SelfkabSliv, udmarker sig ved en klassisk ren Stil.
Bernard (udt. Vernar), Claude, en af Nu
tidens største Fysiologer, f. 1813, d. 1878, blev
1854 Profesfor i Fysiologi ved Pariseruniversitetet
og 1855 Professor i experimental Fysiologi ved
College de France. Han har udgivet vcerdifulde
Skrifter om Fordj^ielsesprocessen, men har iscrr
vundet Berammelse ved sine Undey>gelser af Mave
kjertelens Funltioner og ved sin Opdagelse af
Sukkerdannelsen i Leveren.
Bernardin de St. Pierre, se St. Pierre.
Bernay (udt. Bernae), By i Normandi i Frank
rige, med et 1027 stiftet Benediktinerabbedi og
7,500 Indb.
Bernburg, By i HertugdMmet Anhalt i Tyst
land, ved Floden Saale, med 17,000 Indb.
Berner, Albert Fredrik, bekjendt tyst Straffe
retslcerer, f. 1818, siden 1848 Professor ved Uni
versitetet i Berlin.
Bernhard, Hertug af Sachfen-Weimar, en af
Trediveaarskrigens dygtigste HaerfFrere, f. 1604,
sluttede sig 1631 til Gustav Adolf, som paa Grund
af hans Tapperhed og Dygtighed udncevnte ham
til General og lod ham faa Befalingen over et
Rytterregiment, hvormed han i Hessen erobrede
Mannheim og andre faste Pladse. I Slaget ved
Liitzen 1632 kommanderede Hertug Bernhard Sven
skernes venstre FIK og overtog efter Kongens DFd
Befalingen over hele Hceren, forn vandt en fuld
stcrndig Seier over de keiserlige Tropper. Efterat
han 1633 som Anfører for den ene Halvdel af
den svenste Herr havde erobret Bamberg og Regens
burg, led han 1634 et stort Nederlag ved Nord
lingen. 1635 gil han i fransk Tjeneste, vandt
1636—38 en Rakke glimrende Seire over de Mer
rigske Armeer, indtog flere Foestninger og stod
netop i Begreb med at trange md i Baiern, da
han 1639 djjde i Neuenburg ved Rhinen, som det
formodes af Gift. Bed Hjelp af Bestikkelser vandt
Richelieu hans Erobringer og hans Har for
Frankrige.
Bernhard, Karl, Hertug af Sachsen-Weimar,
f. 1792, d. 1862, kjampede i Krigene mod Napo
leon 1809, 1814 og 1815, kommanderede som
GeneraMtnant den hollandske Har i Belgien
1830—31 og havde 1848—53 Overbefalingen over
de hollandske Tropper i Ostindien.
Bernhard, Karl, se Saint-Aubain.
Bernhard af Clairvaux (udt. Klarvaa),
maaske den betydeligste af Middelalderens Asketer
og Mystikere, f. 1091 i Fontaines i Burgund.
23 Aar gammel gik han tilligemed nogle andre
Inglinger i Cistercienserklostret Citeaur, hvor
den hellige Benedikts Klosterregel efterlevedes. Her
blev Bernhard snart bekjendt ved sin yderlig strenge
lagttllgelse af alle Munkelivets Fordringer. Rygtet
om hans Hellighet» og Fromhed gik vidt og bredt,
og 1115 blev han udset til Abbed i det nys anlagte
Cistercienserkloster Cl ar a Val lis (Clairvaux).
Han gjorde snart dette Kloster til et MMfter for
alle Samtidens Klostre og udgav mange Skrifter,
deriblandt ogsaa Salmer. Flere af disse er be
arbeidede paa Tyst og fra Tyst igjen oversatte
paa Dansk, saasom: O Hoved, hpit forhaanet",
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
