Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernhard ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bernhard 148 Berri
Var velsignet, Naadetrone". Bernhard d^de 1153
og bteb af Paven 1174 erftæret for Helgen.
25etttljatb, Navn baa to Fjelde i Schweiz.
$aa Store St. Bernhard i Walliseralperne,
7,434 Fod føit, tjborober et stedse farbart Pas gaar
til Aosta i Italien, findes et 962 grundlagt berømt
Kloster, hvis Formaal er at bjerge og optage
forulykkede Reisende. Over Lille St. Bern
arb i be grajiffe Alper, 6,529 Fod HM, føret
et Pas fra Savoyen tilltalien. £>gfaa her findes
et Kloster.
Bernhardin af ©tetta, Francifianermunk,
f. 1380, d. 1444, kanoniferet 1450, gjenoplivede
sin Ordens strenge Regler og udmcrrkede fig forn
religiøs Taler.
Bernhardin, St., et Bjergpas i Graubiin
deneralperne, 6,195 Fod HM, hvorover fører en
Vei fra Rhindalen til Mesoccodalen.
fQttnfyaxbinttt, fe Cisterciensere.
Bernhardskrebs, fe Krebsdyr.
Nerni, Francesco,^ italienfl Digter, f. 1490,
b. 1536, udgav en aandfuld Travesti af Bojardos
Orlando innamorato og ftabte L» marriera ber
nesca, en egen Genre af ben komiste Poesi.
Bernina, en Bjerggruppe i Graubimden, i de
ratiste Alper, mellem Inns og Addas Dalfører.
Bernini, Gio.vanni Lorenzo, berømt italienfl
Arkitekt, Billedhugger og Maler, f. 1598, d. 1680,
den betydeligste 9te»rafentant for SBaroffttten, üb»
førte Baldllkinen med Peters Stol og det store
Tabernakel over Peters Grav i St. Peterskirken
i Rom og byggede ben kolossale SMegang foran
denne Kirke. Til hans meft bekjendte Arbeider
fører fremdeles Paverne Urban den ottendes og
Alexander den fyvendes Gravmcrler, Proferpin
as Rov", «Appollon og Dafne", Konstantins
Rytterftatue m. si., foruden over 200 Malerier.
Efter Indbydelfe af Ludvig den fjortende brog
han 1665 til Paris, hvor han gjorde Udkast tit
Louvrepaladset; hans Udkast blev dog ikke benyttet.
Bernis (udt. Berni), Fran?ois Joachim de
Pierres de, fransk Statsmand og Kardinal, f. 1715,
d. 1794, vandt ved sine elegante Vers Madame
Pompadours Gunst og gjennem hende Ludvig den
femtendes, bar 1757— Udenrigsminister og ind
viklede Frankrige i den for det uheldige Syvaars
krig, udncrvntes 1764 til Erkebiskop af Alby oq
blev 1769 fransk Gefandt i Rom.
Bernoulli (udt. Bernuji), en hollandsk Slcegt,
fom for at undgaa Hertug Albas Tyranni ud
banbrebe til Frankfurt og fenere tit Basel; den
har frembragt en Rakke udmcrrkede Videnstabs
mand, navnlig i de mathematifle Fag. — Jakob
Bernoulli, f. 1654, b. 1705 fom Profesfor i
Mathematik red Universitetet i Bafel, fandt vig
tige Kurver, übbiftebe Sandsynlighedsberegningen
og i Forening med sin Broder Johan den af
geibnifc og SRettJton opfnnbne Sifferentiatregning —
Hans Broder Johan «ernoutti, f. 1667, d.
1748 forn Professor i 2Jtotb,ematif i SSafet, otofanbt
Integralregningen. — Nikolaus Bernoulli,
f. 1687, d. 1759 forn Profesfor i Bafel, berigede
Sandsynlighedsregningen og Integralregningen med
nye Opdagelfer. — Danielßernoulli, f. 1700,
b. 1782 forn Professor i Basel, var en af sin
Tids ftørfte Fysikere og 9Katb,ematifere. — Chri
ftob^ «ernoutti, f. 1782, b. 1863, fra 1817
—61 «profeSfor i Naturhistorie ved Universitetet i
Basel, udgav talrige Verker, hvori han bearbeidede
den rationelle Teknologi.
Bernsten, se Rav.
Bernftein, Aaron, tyst Publicist og Novellist,
f. 1812 af jødiske Foraldre, har udgivet et popu
lart naturvidenflabeligt Verk i 20 Bind, hvilket
har oplevet flere Oplag.
Bernftorff, Johan Hartvig Ernst, Grev, dansk
Statsmand, f. 1712 i Hannover, d. 1772, blev
1751 dansk Udenrigsmmister, sogte at ophjelpe In
dustrien ved Monopoler og Indftrfelsforbud og
afflaffede Hoveriet Paa sit Gods; styrtedes 1770
af Struenfee. — Hans BroderfM AndreasPeter
B ernsto rff, Grev, f. 1735, blev Udenrigsmmister
1773 og var fra 1784 til sin Dch 1797 SMn i det
danfl-norste Monarkis baade indre og ydre Politik.
Han forstod at havde Rigernes Neutralitet under
Revolutionskrigene, hvilket medførte et stort Op
fving i deres Handel og Skibsfart, samt meovirkede
til Bondestandens FrigjFrelse og ovretholdt Trykke
friheden. — Hans SM Kriftian Giinther
Bernftorff, f. 1769, d. 1835, efterfulgle 1797 Fa
teren fom Udenrigsminister. Han var ligesaa udyg
tig, som Faderen var dygtig, og styrtede ved sin utloge
Politik de forenede Riger i stor Ulykke; afgik 1810,
blev senere preussist Udenrigsminister og arbeidede
fom faadan for Metternichs reaktionare Politik.
Berntsen, Arent, f. i Bergen 1610, d. 1680 fom
Raadmand i København, udgav 1656 «Danmarckis
oc Norgis FructbarHerlighed", den fyrste geografiste
og statistiske Beskrivelse af de forenede Riger.
Berosus, en Prest i Babylon i det 3die Aarh.
f. Kr., strev en Babylons Historie paa Grafl, hvoraf
Brudstykker endnu er bevarede.
Berri eller Berry, et Landflab i Mellemfrank
rige, indbefattende omtrent de nnvarende Departe
menter Indre og Cher, stod i den fyrste Del af
Middelalderen under Greverne af Bourges, tDbtes
1100 af den franske Krone og ophMdes 1360 til
et HertugdMme, efter hvilket flere franske Prinser
har fM Titelen Hertug af Berri. Mest bekjendt
blandt disse er Charles Ferdinand, Hertug
af Berri, f. 1778, SM af Karl den tiende og
Maria Theresia af Savoyen. Efter Revolutio
nens Udbrud flygtede han 1792 til Turin og
kjampede derefter under Prinfen af Conde mod
sit Flldrelanb. Da Napoleon var styrtet 1814,
vendte han tilbage til Frankrige og fik ved Efter
rewingen om Keiserens Flugt fra Elba Befaling
over Tropperne i og om Paris, men maatte ftygte
og undkom med Nfld og neppe til Gent. Efter
Slaget ved Waterloo vendte han tilbage, men var
almindelig forhadt og myrdedes 1820 af en poli
tist Fanatiker Louvel. — Hans Enke Karoline
Ferdinande Luise, Hertuginde af Berri,
f. 1798, Datter af Kong Frans den fyrste af Nea»
pel, fMe 1820 SMnen Henrik, Hertug af Bor
deaux (den fenere Greve af Chambord), med hvem
hun efter lulirevolntionen forlod Frankrige og
1831 bosatte sig i Italien. 1832 forssgte hun i
Vendee at reife en Opstand mod Regjeringen til
Fordel for sin SM (der fom Konge skulde havt
Navn af Henrik den femte); men hendes Flok
blev let opreven og hun felv fangstet. Da det
imidlertid oplystes, at hun var hemmelig gift
med en italiensk Greve, Lucchesi-Palli, blev hun
som politisk uskadelig frigiven. Hun djKde 1870
paa sit Slot Brunnsee i Steiermark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
